Unionen er stendød

Af Mads Holger 58

Den aktuelle flygtningekrise har med al tydelighed udstillet, at EU er så langt fra at være en union, der handler konsekvent, homogent og i fælles interesse. De kaotiske tilstande, der er opstået som resultat af flere hundrede tusinde flygtninge og migranters ankomst til EUs grænser (interne såvel som eksterne), viser, at de berørte nationer hver især først og fremmest agerer ud fra egen interesse.

At hver enkelt medlemsland har sin egen interesse og agerer ud fra denne er forståeligt og var måske tilmed også forventeligt, men EUs enorme svækkelse udstilles yderligere af, at dette er foregået så ukoordineret og kaotisk. Senest lukkede Tyskland i går sin grænse mod Østrig, og om end man fra tysk side har hævdet dette en midlertidig foranstaltning, er der de facto tale om en tilsidesættelse af Schengensamarbejdet. Tjekkiet fulgte i øvrigt senere på dagen trop og lukkede ligeledes sin grænse.

Til vidnesbyrd om dette interne kaos valgte Tyskland allerede den 24. august at tilsidesætte Dublin-forordningen, der ellers netop pålagde landet at registrere alle ankommende flygtninge og herpå tilbagesende dem til det land, hvorfra de ankom til Tyskland. Flere andre lande er også fulgt efter, og har dermed ligeledes sat Dublin-forordningen de facto ud af kraft. Således lod også Danmark flere tusinde flygtninge slippe uregistreret ind i landet og herfra (må vi formode) i mange tilfælde videre til Sverige. Besynderligt nok er denne beslutning blevet udlagt som værende politiets, og altså ikke en politisk beslutning, hvilket i sig selv også forekommer en anelse odiøst og vidner om tidligere nævnte kaos.

I dag vil EU så forsøge at fordele yderligere 160.000 flygtninge mellem unionens medlemslande. Nu må vi se, hvordan dette ender, men selv er jeg ikke videre optimistisk. Både Polen, Ungarn, Spanien, Slovakiet og Tjekkiet m.fl. har tilkendegivet en klar modstand mod denne obligatoriske fordeling af asylansøgere til de respektive medlemslande, mens vores egen Inger Støjberg kontant har ladet forstå, at Danmark ikke agter at modtage én eneste af disse 160.000 asylansøgere. Det kan hun gøre, fordi Danmark stadig har sine retsforbehold over for EU, men pudsigt nok har hendes egen regering netop udskrevet en folkeafstemning om afskaffelse af disse retsforbehold til afholdelse den 3. december. Timingen kunne næppe være dårligere.

EU træder atter og igen frem som en kaotisk og handlingslammet institution, så snart problemerne melder sig. Det er som et ægteskab, der fungerer nogenlunde i medgang, men går i komplet opløsning, hver gang den mindste modgang viser sig, og den indeværende krise er så langt fra det første vidnesbyrd herom. Vi oplevede den samme særdeles vanskelige bestræbelse for at finde fælles fodslag under Euro-krisen, hvor det dog i første instans lykkedes med hiv og sving at finde en foreløbig løsning, men gennem nyere tids historie har større katastrofer udstillet en union, der kun er det af navn, men så sandelig ikke af gavn. Det bedste eksempel på dette var selvsagt borgerkrigen på Balkan i det tidligere Jugoslavien, som efterlod EU handlingslammet og ude af stand til at løse en konflikt på trods af, at denne udspillede sig under grufulde omstændigheder på europæisk territorium. Vi har oplevet det samme i forbindelse med de seneste årtiers krige herunder navnlig i Irak og Libyen.

Når det kommer til stykket, er Europa et kontinent udgjort af nationalstater. Det kan vi måske fortie og se bort fra i det daglige, men lige så snart dagligdagen erstattes af kriser, problemer og konflikter, bliver stort set ethvert medlemsland sig selv nærmest. Det er forståeligt og sjældent angribeligt, for vores identitet er i Europa knyttet an til nationalstaten.

De tanker fra bl.a. den franske økonom Jacques Delors, der lå bag det nærmest føderale EU har vist sig ikke at have kulturel dækning i de europæiske befolkninger og følgelig vil det derfor være ufrugtbart at insistere på at udbrede tankerne politisk og juridisk, hvilket eftertiden også har vist med stor tydelighed. Jf. I så henseende også det seneste europaparlamentsvalg, der gav en overvældende sejr til nationale og EU-kritiske partier.

Historisk og kulturelt set er der da heller ikke noget kontinent eller nogen region i verden, hvor man ville have ringere mulighed for at skabe en union end i lige netop Europa (det skulle da lige være Mellemøsten). ”Den, der siger Europa, lyver” er et citat, der angiveligt skulle være tilskrevet Otto von Bismarck, og det skal forstås således, at den, der ytrer sig om Europa som en enhed, et homogent ene, tager fejl. Europa er nemlig over 30 forskellige lande, flere end halvt så mange forskellige sprog og store forskelle i kultur, religion, økonomi og mentalitet.

Der kan imidlertid sagtens være gode grunde til at samarbejde, hvilket vi da også gør, men den seneste krise har atter påmindet om, at EU hverken kan eller skal optræde føderaltendsige noget, der minder herom. Den har også for mig vist, at jeg på ingen måde ønsker en større dansk deltagelse i denne union, hvorfor jeg opfordrer til at stemme nej til dette ved folkeafstemningen den 3. december. Jeg anbefaler mere generelt, at Danmark kigger mod David Camerons England, hvis man mangler inspiration til en politisk linje, der fastholder national suverænitet og identitet uden at tilsidesætte muligheden for samarbejde.

 

58 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Opsving Knage

    -

    Det er blot endnu en demonstration af, at jo flere problemer politikere bevidst kan skabe, desto mere uundværlige forekommer de også at være.

    Af samme grund tror vælgerne, at politikere er valgt til at løse problemer. Historien viser imidlertid en anden og mere alvorlig skjult dagsorden.

    Og så er det ligegyldigt hvilket politisk parti, de kommer fra.

  2. Af Peter Olsen

    -

    Bid i det sure æble og bed Rusland om hjælp.
    De havde løsningen i 2012 – de har løsningen i dag.

    FN samt EU kan intet !

    Kunne samtidig være nøglen til løsningen ved krisen mellem Vesten og Rusland.

  3. Af M. Jensen

    -

    Så sandt som det er sagt – kloge ord Mads Holger!!!!

  4. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Unionen er stendød. Nationalstaterne førte kniven med stor succes. Tillykke med det. Men hvem skal småstaternes nu tørre deres mærkværdige fejltagelser af på? Hvem skal vore politikere give skylden, når noget går helt galt for dem? Putin, terrorismen og den gode gamle godt brugte kommunisme er muligheder, men det bliver aldrig det samme som med EU. Vi må håbe, at nogen har en hjertestarter.

  5. Af Helge Nørager

    -

    Jørgen, hvad med manden i månen ?, eller ebola, fugle influenza og andre sygdomme,
    Svigter det har jeg brede skuldre nok, så bare sig det er min skyld.

  6. Af Hektor Heimlich

    -

    Det forlyder at Putin er ved at rydde op i Syrien -jeg håber at det er sandt. En ting er Putin god til: lederskab. De usynlige helte i EU inclusive Danmark ved intet om lederskab -ej heller USAs Obama.

  7. Af GEORG CHRISTENSEN

    -

    Helt enig, desværre , den nuværende EU union er “stendød”..

    Hvad gør så ” EU folket”?, vi søger nye venner i “nærområdet”, hos Russerne og Tyrkerne, så vi i samlet folk er i stand til at “overleve” samlet og i nogenlunde forståelse med hinanden. Både Russerne og Tyrkerne, har værdifulde “bud”, som Europæerne bør tage til efterretning inden folkene lader sig opsluge af den amerikanske finansindustris grådighed, som for længst har bevist sin egen “grådigheds begreber” i deres egne “illusionsbeskrivelser” som indtil “nuet” er bygget på “diktaturlignende” Terroisters virken for dem, overalt på jorden..

    Et nyt forenet Europa, bør “Europafolket” forlange. Et fuldstændig nyt Europa, hvor Russerne og Tyrkerne er inkluderet. Navnet på dette nye “Europa” er ligegyltig, hovedsagen er , at folkene tør være med i tankegangen om forenings processen, og ikke lader sig forstyrre af “politiske som religiøse” “prædikanters”, tomhed.´s beskrivelser.

    NB: Til det nuværende “Europa” er nit klare svar “nej tak”.Grundlæggende fornyelse er påkrævet. (nabo stridigheder fjernes) ikke med konkuranse beskrivelser, men med forenings proces beskrivelser.

    .

  8. Af Per Torbensen

    -

    Billeder fra grænsen Ungarn-Serbien,sådan bliver det i Europa om ganske få år-når realiteterne melder sig og landene bryder sammen.

    pdk/fotografier/ECE2844551/saadan-ser-det-ud-naar-uvilje-og-uvished-kolliderer/olitiken.

Kommentarer er lukket.