Det Konservative Folkeparti skal atter være favnende

Af Mads Holger 33

Efter tre lange uger er valgkampen så småt ved at være omme. Vi har naturligvis endnu en dag mere at kæmpe i, og det er jeg overbevist om, at alle vil gøre. Dette har været min første valgkamp, og jeg vil gerne anbefale enhver at prøve dette. Det har været ekstremt hårdt arbejde, men også berigende at tale med så mange mennesker, debattere, argumentere, skrive og kommunikere. Jeg mener selv at have levet et begivenhedsrigt liv, men jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Jeg har også været meget rørt over den store interesse og ikke mindst hjælp, som jeg har modtaget fra navnlig de unge frivillige, der næsten uafbrudt siden valgets udskrivelse har hængt i lygtepæle og sat plakater op. Det gad jeg næppe selv, da jeg var på deres alder.

Jeg valgte at indlede en kampagne, der sagde START i stedet for STOP. Det blev øjensynligt et vigtigt punkt i min valgkamp, som jeg i dag er glad for. Ambitionen med dette var at bringe Det Konservative Folkeparti tilbage i den positive og favnende rolle, som jeg mener, at dette parti bestemt bør indtage.

Dette vil sige et parti, der først og fremmest udmærker sig ved at være det eneste, der har både en klar borgerlig økonomisk politik såvel som en klar borgerlig værdipolitik. Kombinationen af disse to er vanskelig at få øje på noget andet sted i det politiske Danmark, og det er netop ved at kunne begge dele, at Det Konservative Folkeparti kan og skal udmærke sig.

Imidlertid så jeg gerne, at dette parti igen blev et langt mere favnende parti med en klar ansvarsfølelse over for Danmarks helhed. Jeg så gerne, at vi i langt højere grad vender tilbage til også at være et parti, der har et endnu klarere fokus på politiske emner som en ordentlig folkeskole, kulturen, miljøet, folkekirken og den sociale ansvarlighed.

Dette må vi sammen arbejde for at bringe tilbage i fokus og derved udmærke os som et sympatisk borgerligt parti, der ideelt set kan det hele, hvad enten dette er at sænke grundskylden eller at styrke dansk kultur. Vi er forpligtet at kunne det hele, hvilket selvsagt er nemmere sagt end gjort, men det skal på ingen måde afholde os fra bestræbelsen.

Et af valgkampens vigtigste temaer har været flygtninge- og indvandringspolitikken. Det står i stigende grad klart for næsten alle partier, at Danmark ikke længere kan tage imod alle verdens nødstedte, hvor gerne vi end vil hjælpe. Dette står også meget klart for mig, og derfor er jeg glad for også at have fremlagt et konkret løsningsforslag på området, hvor det tilsigtes at hjælpe mennesker på en ordentlig måde, men stadigvæk fastholde, at grænsen for, hvor mange vi her til lands kan tage imod, er nået.

Det er mildest talt ikke helt nemt at være partipolitisk konservativ, men nu må der lyde en opfordring til at hjælpe med at starte dette engang så storslåede parti på ny, for potentialet i den konservative tanke har gennem historien sjældent haft større appel, og bestræbelsen må derfor være at kanalisere denne ind i partiet for at starte det igen.

Jeg ønsker alle både politiske venner og modstandere et rigtig godt valg.

33 kommentarer RSS

  1. Af preben jensen

    -

    Meget enig med Mads Holger i at grænsen
    er nået, for hvad vi kan tage ind af indvandrere.
    Fra nu af gælder det først og fremmest om
    at undgå de svenske, græske, arabiske og afrikanske
    tilstande som R og S, SF og Enhedslisten gerne ser
    indført i vores land. Der nu hærges af forbrydelser,
    løndumping, social elendighed og nye sygdomme
    i et omfang aldrig før set i Danmark. Hvortil kommer
    formynderi, tvang, åger og skatteplyndring samt ned-
    skæringer, lukninger og forringelser. Et konservativt
    parti der vil forsvare Danmark, danskheden, familie-
    værdierne og den personlige frihed og tryghed kunne
    være en herlig ting. For de klassiske værdier smuldrer
    nu på alle områder, og selv velfærdens, fredens, folkestyrets og
    national-statens eksistens er ikke længere en selvfølge.

  2. Af Erik Larsen

    -

    Nå, Mads, man må måske ikke sige dig bare lidt imod?

  3. Af John Andersen

    -

    Man kan blive helt dårlig over at nogen vil protestere mod gamle partier, ved at stemme på alternativet. For alternativet støtter enhedslisten og jelveds parti, 100%. En stemme til uf fe el bæk s såkaldte alternativ er det samme som en stemme til de kommunister som vil afskaffe velfærdsstaten og Danmark gennem import af yderligere en million evighedsturister.

  4. Af John Andersen

    -

    Har lige kigget på et par andre netaviser. Iflg. snap og den korte hærges syditalien og grækenland nu af vold, optøjer og hærværk, mens sverige hærges af vold og mord. Og så var der noget om at islamister kalder danskerne for “a ber” og ønsker demokratiet “ad hel vede til”

  5. Af Jan Petersen

    -

    @Mads Holger

    Jeg vil da ønske Det Konservative Folkeparti al mulig held og lykke imorgen. Men, jeg vil stadig vove den påstand, at partiet valgte en “forkert” formand til at favne de traditionelle konservative værdier, som partiet hidtil har stået for. Alternativer til ….. far, mor, børn, villa og vovse ….. er der rigelig af hos andre partier!

  6. Af M. Edalle

    -

    Helle for Løkke i alternativ alliance og i enhed med socialkonservativt dansk radikalt folkeparti.

  7. Af Erik La rsen

    -

    Kære danskere, selvom jeg holder på blå blok – må I ikke regne med “Holger!”
    Han har nu slettet 2 indlæg fra undertegnede som giver en mening som han åbenbart ikke kan lide. ( der er vist meget cafe-latte, curling i den person)!

  8. Af Erik Larsen

    -

    Holger, du får min uforbeholdne undskyldning, hvis det igen er den socialdemokratiske filter-kontr ol på Berlingske, der sletter mind indlæg.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Jeg har stærkt på fornemmelsen, at det der meget omtalte “filter”, bare skal findes under ……. “Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites”. Punktet findes lige under “send kommentar”. Måske en idé at læse dette INDEN tryk send 🙂

  10. Af Søren Rasmussen

    -

    Mads Holger,

    du nævner Danmarks helhed:
    “Imidlertid så jeg gerne, at dette parti igen blev et langt mere favnende parti med en klar ansvarsfølelse over for Danmarks helhed.”

    Jeg tror mest at andre folk fra andre lande lige nu kigger på Danskerne og undrer sig over, hvad de (Danskerne) er uenige om.

    Det er i hvert fald hvad Danskerne tror…om deres ‘tone’…?

  11. Af p je

    -

    Nogen har ikke forstået hvordan
    fjollefiltret fungerer. ja n pet er sen
    har da slet ikke.

  12. Af Jan Petersen

    -

    Visse personer på debatten er da helt udenfor pædagogisk rækkevidde 🙁
    Iøvrigt staves mit navn Jan Petersen 🙂

  13. Af p jensen

    -

    Har studeret valgannoncerne og Helles brev.
    En annonce siger at sosserne går ind for
    et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det siger
    man efter fire års nedbrydning af sundheds-
    væsnet. Så er der Helles brev. Der lyder som
    når en ejendomshandler vil sælge en husruin med
    rotter på loftet og i kælderen, og tykke lag
    af mug, spindelvæv og skimmelsvamp overalt
    på gulve og vægge…. som en velholdt herskabsvilla.
    Eller som når en bilhandler sælger en bil som .
    topklargjort og i fin stand, men glemmer at
    fortælle at motoren mangler og at bunden
    skal udskiftes

    Helle lover 39 milliarder mere til “vores fælles velfærd”.
    Hvor vil hun få dem fra? Efter at indvandringsudgifterne
    er steget med mange milliarder til noget med 120-130
    milliarder om året, kan det jo kun gå een vej med
    velfærden og sundheden til danskerne, nemlig lodret nedad!

  14. Af Helge Nørager

    -

    Mere respekt for hårdt arbejde…………….

    Helt ærligt det lyder mere som et slogan fra Danmarks Kommunistiske Parti.

    Men genbrug , er godt.

  15. Af Jan Petersen

    -

    Hvis der er noget et kommunistisk styre netop IKKE fordre, så er det hårdt arbejde (på nær gullag arbejdslejrene). Faktisk derfor det tidligere Sovjetunionen brasede sammen! Læs lidt historie, kan lære en masse af det 🙂

  16. Af preben jensen

    -

    Indlæg indsendt kl. 01.00 kom ikke på

  17. Af preben jensen

    -

    Indlæg indsendt kl. 01.00 kom ikke på
    Det handlede om Sverige og om at fire år
    mere til de rødradikale kan blive til rødt
    flertal 15 eller 25 år frem!!!!!

  18. Af Niels O

    -

    Held og lykke med valget, Mads Holger.

    Selv vil jeg stemme på en liberalkonservativ. Det er en anelse mere mig end socialkonservative og endnu mere end nationalkonservative. Selvom jeg også rummer de ting.

  19. Af p je

    -

    Iflg. diverse netaviser har indvandrere fra Afrika nu omdannet flere områder i Italien til en slags krigszoner med død, vold, kaos, optøjer og skyderier mv.

  20. Af p je

    -

    BORGERKRIGSLIGNENDE TILSTANDE I 50 KM LANGT OMRÅDE: Iflg. diverse netaviser har indvandrere fra Afrika nu omdannet et eller flere områder i Italien til en slags krigszoner med død, vold, kaos, optøjer og skyderier mv.

  21. Af Helge Nørager

    -

    God valgdag alle, og udlad venligts hvis resultat går jeres holdninger i mod, at beskylde pressen for det.
    Og Preben, Libyen er ødelagt, Irak krig startet på løgne, undre det nogen at de flygter ?.
    Husk vores ansvar, og husk at Danske soldater dræber civile i en ,modbydelig sekterisk konflikt, ganske vist som teknisk uheld, vi beklager, men de dør stadig, uden at vi har noget mål for vores kamp.

  22. Af p jensen

    -

    Tekst sendt ind kl. 01.00 bedes venligst sat på. Det er i befolkningens og MHs egen interesse at det vristes ud af filterfængslet.

  23. Af p jensen

    -

    Tekst sendt ind kl. 01.00 bedes venligst sat på. Det er i befolkningens og MHs egen interesse at det vristes ud af filterfængslet. Bortset fra det, så vælter perversiteterne lige nu ud af højttalerne, hvor en filmanmelder er gået amok over en kriminalfilm.
    Ønsker man at inspirere til endnu mere ondskab ude i det virkelige liv?

  24. Af preben jensen

    -

    Til vælgerne et godt råd: læs netaviserne om hvordan masseindvandring har skabt kaos og voldelige eller krigslignende tilstande i flere provinser i Sverige, Grækenland og Italien. Stemmer vi danskere ikke på partier der er modstandere af mere indvandring, bliver Danmark også et KATASTROFE-OMRÅDE.

  25. Af Britta Due Andersen

    -

    “Et af valgkampens vigtigste temaer har været flygtninge- og indvandringspolitikken”
    NEJ, der er det VIGTIGSTE – i virkeligheden det eneste, der aldrig kan gøres om!!!
    Det eneste parti, som forstår dette er DF!

  26. Af Lars Mortensen

    -

    Hej Mads Holger,
    Jeg har stemt konservativt langt op i alderen. I dag stemmer jeg liste A.
    Det gør jeg af to grunde: Den vigtigste først: På et tidspunkt holdt dit parti op med at tage “Folkeparti”-delen i sit navn alvorligt. Man blev et ret elitært parti, for hvem det var mere vigtigt at tækkes de allermest velstillede end at blive ved de kerneværdier, der alle dage har ligge dybt i partiet.
    Dernæst må jeg nøgternt konstatere, at Helle Thorning,, usandsynligt dårlige odds til trods, er lykkedes med at lave masser af brede forlig hen over midten,- som det så poetisk hedder. De borgerliges kandidat, ham med bilagene, magter ikke denne kunst. Så simpelt er det.
    Skal jeg vende tilbage i folden kræver det vel dybest set to ting: Folkepartidelen tages seriøst og så skal konservative IKKE se sig selv som et stemmekvæg for Venstre og deres halvumulige formand, men som et selvstændigt parti, der meget gerne må stile højere end det ses p.t.
    Godt valg, trods alt 😉 og må jeg så ikke bare undre mig over, at et i øvrigt både flot og bekymret indlæg, som du har lavet over “patienten” af nogen straks drejes over på Helle Thornings brev. Det fortæller måske mere end andet, hvorfor du har så grundlæggende ret i, at partiet igen skal blive “favnende”. Der kommer ingen veje ud af grøftegravning,

  27. Af p je

    -

    Indlægget lige ovenfor 10.16 udtrykker at indsenderen slet ikke har forstået Danmarks situation. Som er at den enorme indvandring er en kæmpetrussel mod vores økonomi, velfærd, fred og sikkerhed. Se blot hvad der foregår af VOLD, MORD og UROLIGHEDER samt BORGERKRIGSLIGNENDE TILSTANDE i Sverige, Italien, Frankrig og Grækenland mv.

  28. Af Niels O

    -

    Britta Due Andersen – 18. juni 2015 9:02

    Så længe du er med på, at du dermed stemmer på et socialistisk parti.

    ((DF)) er en rødbrun gøgeunge i blå rede.

  29. Af georg christensen

    -

    Her kan du Mads Holger, få et klap på skulderen af mig,, hvis du bare undlader “folkekirkens” maffiøse strukture,, og din egen selvforherligelse..
    Det er ofte lidt svært, at skille lige og krumme “agurker” fra hinanden. Alligevel er de samlet , det samme..

    NB: Det eneste, jeg nyder hos dig, er at du tør provokere. Tør sætte noget på spil, men husk bare på, også , af og til, at rette “spejlet” mod dig selv..

  30. Af marianne nicopia

    -

    Jeg så et indslag med dig i tv-avisen, hvor du som ryger smed dit skod inden du steg ind i bilen
    jeg har overvejet at melde dig som by svin, Connie Hedegård fik indført en bøde på 1000 kr. for at smide affald, men hvem skal udstede dette, da politiet ikke kan rende bag alle for at se om de ikke sviner, du er en dårlig reklame for dit segment.

  31. Af Helge Nørager

    -

    God vind Holger, måske Alternativet er rummeligt nok ?.

  32. Af Jørgen Lang Jørgensen

    -

    Nu bliver ekskluderet – hvilket er yderst velfortjent.
    Du har fra start opført dig som en tåbe og er ikke værdi til at indtage et sæde i det danske Folketing..
    Jeg vil foreslå dig at gå ind i underholdningsbranchen og indgå i samarbejde med whiskybæltets to snobber Poul og Fritz,

  33. Af Karina Skov

    -

    HØRT!!!
    Jeg er ærgerlig over, at du i dag er blevet ekskluderet af partiet.

Kommentarer er lukket.