Stop den smålige hetz mod kongehuset

Af Mads Holger 63

Inden for de seneste dage har aviserne bugnet med de sædvanlige smålige angreb på kongehuset. Dels har der været fortællingen om Kronprinsens livvagt, der er blevet sigtet for at køre efter Kronprins Frederik over en Storebæltsbro, der var lukket for offentligheden, og dels har vi kunnet læse det næsten kvartalsmæssige angreb på grevinde Alexandra og dennes husstand.

I morgen fylder Hendes Majestæt Dronning Margrethe 75 år, hvilket selvsagt vil blive en national festdag. I anledning heraf gav Dronningen i søndags et længere interview til nærværende medie. Bemeldte interview var ganske langt, men navnlig en enkelt af betragtningerne er efterfølgende blevet noteret, idet Hendes Majestæt lod forstå, at Danmarks store mindretal af indvandrere bør indordne sig under Danmarks kultur og skik. Således er Hendes Majestæt bl.a. citeret for følgende:

“Det er klart, at når et samfund modtager mange mennesker udefra, må man også stille det krav, at de forstår, hvor de er kommet hen. Vi vil gerne give plads, men de er kommet til vores samfund, og de kan derfor ikke forvente, at deres gamle samfundsmodel bare kan videreføres her i landet, lyder det. De skal kunne gå i moské, når de gerne vil – det skulle bare mangle – men når de begynder at gøre ting, som ikke stemmer overens med det store mønster i det danske samfund, må de indse, at den går ikke.”

Skulle nogen nogensinde have været i tvivl om, hvorvidt Danmark har behov for et kongehus, anskueliggør denne sætning til fulde, hvorfor Majestætens fornuftige stemme i den grad er tiltrængt. Dronning Margrethes citat påviser med klarhed, hvorledes Danmark er dansk og bør forblive som så. Der er med andre ord ikke tale om et ”Danmark for danskerne” som enfoldige juniordebattører sikkert straks vil forsøge at karikere citatet i bestræbelsen for at give det et skævvredet og perverteret vulgærnationalt præg. Der er ganske enkelt tale om et mildt og godt dansk Danmark, og intet kan tænkes sandere og mere indlysende.

Valget står for døren, og valgkampen er allerede godt i gang, hvorfor man kan opleve alverdens udmeldinger fra såvel politiske partier som enkeltpersoner, der øjensynligt vil gøre lidt af hvert for at komme i fokus med en eller anden dagsorden. Dette kommer bl.a. til udtryk hos venstrefløjen samt Liberal Alliance, der nu ser deres snit til at høste lidt lavthængende stemmer ved at så tvivl om det danske folks tilknytning til det danske kongehus, som man for sidstnævntes vedkommende dog kun vil se på ændringer af ”som en samlet pakke”.

En af dem, der har måttet høre mest for denne folkehetz er som tidligere nævnt grevinde Alexandra, der næsten rutinemæssigt præger forsiderne hver anden måned, når en avis atter søger at skabe stor forargelse ved at påvise, at hun modtager apanage.

Grevinde Alexandra modtager årligt ca. 2,2 millioner, af hvilke der skal svares skat. Nu kender jeg selvsagt ikke hendes trækprocent, men vil antage, at det udbetalte beløb efter skat således ender under en million. Dette er, hvad hun ”koster” den danske stat årligt, og det er for disse penge, at hun bl.a. forventes at opdrage to af kongehusets prinser, som man i befolkningen bl.a. har en klar forventning om at se indskrevet på de bedste skoler, da de sidenhen skal repræsentere Danmark gennem resten af deres liv. Den ene går på Krebs Skole, den anden på Herlufsholm, og i runde tal beløber udgifterne til deres uddannelse sig således for nuværende til ca. 160.000 kr. årligt. Dette vil sige, at grevinde Alexandra efter både at have svaret skat og betalt for to af landets prinsers uddannelse så til sig selv har ca. 700.000 af sin årlige apanage. Det er afgjort en del penge, men naturligvis bør det sammenholdes med hendes indsats.

Som bekendt er grevinde Alexandra meget involveret i dansk velgørenhedsarbejde, og er protektor for ca. et dusin velgørende institutioner. Dette tæller blandt meget andet Dansk Blindesamfund, Unicef, Parkinsonforeningen og Det såkaldte Mermaidprojekt, der har gjort en enorm indsats mod livmoderkræft, som man har virket succesfuldt for at udvikle en vaccine imod. Samme forening anslår, at Grevinde Alexandra engagement har indbragt projektet ca. 50 millioner, uden hvilke succesen næppe havde været mulig.

Imidlertid knytter der sig navnlig til grevinde Alexandra også en helt særlig historie, idet hun som bekendt giftede sig på ny efter skilsmissen fra Prins Joachim. Dette kan ikke have været nogen nem overvejelse, hvis hun ved denne lejlighed skelede til sin privatøkonomi, for det nye ægteskab var nemlig rent økonomisk en kostelig affære. Idet daværende Prinsesse Alexandra giftede sig på ny, bortfaldt nemlig hendes titel som kongelig. Dette betød et frafald af en del privilegier herunder i særdeleshed også økonomisk. De kongelige er nemlig skatte- og i visse henseender afgiftsfri, så Prinsesse Alexandra modtog altså tidligere ca. 2,2 millioner kroner skattefrit, og det har således kostet hende lidt over en million årligt at gifte sig på ny, men ikke nok med det, for som kongelig skulle hun heller ikke svare moms og andre afgifter. Dette vil sige, at alt, hvad hun købte her til lands, var 20% billigere (idet momsen udgør 20% af købsprisen på stort set alle varer i Danmark).

Jeg har tidligere gjort opmærksom på min vedholdende politiske bestræbelse for at ville fjerne registreringsafgiften på biler, men en sådan svarede Prinsesse Alexandra ej heller tidligere, hvorfor hun dengang har kunnet købe en ny bil til et godt stykke under det halve af, hvad den vil koste hende og hendes familie i dag. Alle disse privilegier har hun selv frivilligt givet afkald på, og sidder i dag og skal blandt meget andet rejse velgørenhed for mange millioner samt opdrage to af landets prinser, og for dette modtager hun årligt 800.000 til 900.000 kr. efter skat.

Det ønsker jeg ikke at blive forsmået over, og det burde andre også holde sig for gode til, for det danske kongehus tilfører Danmark en værdi, der hverken kan eller skal gøres op i penge, hvorfor det faktisk også er mig inderligt imod at have foretaget disse kalkuler, men når nu andre har så travlt hermed, bør man som minimum gøre det ordentligt.

 

63 kommentarer RSS

  1. Af Hans Hansen

    -

    Ja Danmark, og resten af verden, er ikke folkestyre. Demokrati er det græske ord for folkestyre, men ingen steder overhovedet er det folket der styrer. Vi har repræsentativt demokrati. Demokratiet blev ikke indført ved grundlovens oprettelse i 1849, helt bogstaveligt. Det er utroligt at der stadig findes folk der ikke ved det.

    Det er ligeså forvrøvlet at sige at kongehuset er udemokratisk. Det er sådan noget ævl Radikale Venstre’s Zenia Stampe er ude af stand til at forstå. Hun er ganske enkelt ikke tilstrækkelig intelligent. Monarkiet har ingen politisk magt overhovedet. Ligeså (u)tydeligt det det er formuleret i grundloven, ligeså (u)tydeliget er det formuleret at Danmark er repræsentativt demokratisk. Med grundlovens sprogbrug, er Danmark “Indskrænket monarkisk”. På jævnt dansk betyder det; Begrænset diktatorisk. På trods af formuleringen, har det absolut intet med kongehuset at gøre. Det er ikke, og bliver aldrig igen, kongen der regerer Danmark.

    Det er at overskride grænsen for tåbeligheder, at begrunde formuleringen; indskrænket monarki, med kongehusets indflydelse på politik. Folk der gør det, fortæller blot at de ikke forstår grundloven. At den er skrevet på 170 år gammelt dansk, er ingen undskyldning. Højest en forklaring. Den nemmeste måde at forstå det på er at kongehuset er teater.

    Noget andet er så financieringen af kongehuset. Det har intet med de to ovenstående ting at gøre. Finansieringen er en tredje problemstilling. Der er ting der kan reformeres i forbindelse med monarkiets økonomi. Man er bare nødt til at holde emnerne adskilt.

  2. Af Anton Lauridsen

    -

    Tillad mig kort at refere grundloven. Jeg vil derefter overlade til den enkelte læser selv at tage stilling til om hvorivdt kongehuset har formeget politisk magt.

    § 3. Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

    § 12
    Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene.

    § 13
    Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.

    § 14
    Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.

  3. Af V. Hansen

    -

    Jeg er helt enig med Mads Holger, men måske af andre grunde. En forholds lille del af befolkningen, har efter min mening fået for meget taletid. I hvert tilfælde på EB, hvor Poul Madsen gerne og ofte sætter sin ubetingede holdning til debat.
    Her er det bemærkelsesværdigt, at de største modstandere af kongehuset ellers bekender sig til DF. Stik mod partiets holdning.
    Det er trist, at der her i landet er opstået en gruppe af mennesker, der synes, de ikke får, hvad de mener, de har krav på. At kalde de kongelige, bistandsklianter er ganske simpelt uartigt. Vi har en “kontrakt” med kongehuset, om at de arbejder for landet. Og det gør de fuldt og helt både i udlandet og internt i landet, hvor de står som den eneste institution, der samler folket. Iøvrigt har kongehuset en ikke ubetydelig formue, der ikke kun betaler privatforbruget, men også betaler for vedligeholdelse m.v. af vores kulturarv.
    I modstandere, prøv at forestille jer, hvor mange ting, vi skulle sige farvel til, uden kongehuset. Det er sjældent, det er cool cash, der gør os lykkeligst, men oftere følelsen af at høre til nogen steder. Om nogen er de skyld i, at vi overhovedet har en “danskhed” at diskutere.

  4. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Kongehusets eksistens skyldes vor ulykkelige grundlov. Jeg og mange andre vil aldrig kunne blive medlemmer af folketinget, fordi intet vil kunne få os til at skrive under på, at vi vil overholde en så demokratifjendtlig grundlov, som den danske.

    Er man som jeg tilhænger af demokrati er man afskåret fra at kunne deltage i den allervigtigste del af vort samfund, lovgivningsinstitutionen. Denne besynderlige tilstand må bringes til ophør, hvis menneskelighed skal kunne prioriteres.

    Som det er nu er enevælden fjernet fra den ene til 179 tilfældige personer, der fungerer som en enhed, ingen over og ingen ved siden af folketinget, med nøjagtig den samme skadelige effekt. Eksemplet er at Danskere kan sendes ud i ulovlige angrebskrige. Der er ingen opposition. Det må stoppes.

  5. Af anita Hansen

    -

    Kære Mads Holger. Hvorfor skrive så meget om så lidt? Hvorfor ikke bare skrive at “jeg vil så gerne være en del af jet-set-livet så derfor skriver jeg dette debatindlæg og fedter lidt (meget) så “de” kan lide mig”? Det ville da være meget mere ærligt en denne afhandling som du lige har præsteret.

  6. Af Line Nielsen

    -

    Nogen har fundet ud af, hvor nemt og ansvarsfrit det er at være dansk politiker, og nu er også Klaus Riskær frisk fra fængslet i gang med at forsøge at møve sig ind. Man skal kunne tåle en masse tæsk, men hvis man allerede er vant til det, betyder det jo mindre.

    Hvis vi skal tro Wilkes seneste meningsundersøgelse, er De konservative gået næsten 30 pct. tilbage i løbet af den sidste måned. Hvorfor mon, kender de ikke deres vælgere?

  7. Af Bjørn Sørensen

    -

    “Stop den smålige hetz mod kongehuset”

    Det lykkedes jo ikke, for de små mennesker mangler det store overblik fordi de altid går med de store forkromede skyklapper og ikke fatter en dyt af livets realiteter.

    Når flertallet af landets befolkning er tilhængere af kongehuset, så må de små mennesker med det manglende overblik, på demokratisk vis overbevise resten af befolkningen at de har noget bedre at sætte i stedet for.

    Folkelig visdom ved at man skal ikke prøve på at reparere noget hvis det ikke er gået i stykker, for det går som regel galt.

    Vi har brugt de sidste 50 år på at omkalfatre den offentlige sektor. De fleste steder er det gået galt. De kloge hoveder troede formodentlig at vi dermed ville få et bedre og mere veldrevet system.

    Er der nogen, der er i tvivl om at den offentlige sektor er overbureaukratiseret og ineffektiv?

    Så vores hidtidige erfaring fremmer ikke forståelsen for at der skulle komme noget godt ud af at afskaffe kongehuset.

    At kongehuset repræsenterer landets mere end tusindårige historie giver os et samlende perspektiv og idenditet, hvilket er et menneskeligt behov, som ikke sådan er at kimse ad.

  8. Af Søren Revser

    -

    Bjørn Sørensen: heldigvis var stenalderfolket ikke Konservative, ellers ville hjulet jo stadig ikke være opfundet.

  9. Af Jan Johansen

    -

    Kongehuset er og har altid været en absurd og utiltalende, meget lang teaterforestilling. Udover de faste aktører, og dem er der efterhånden mange af, er der med mellemrum tilknyttet en flok lalleglade personager, som tid efter anden har gjort sig til på de bonede gulve eller uden for disse. De stiller beredvilligt op, hver gang de får mulighed for at stryge de fast aktører med hårene, men det er absolut en fordel, hvis statisterne har lidt eller helst meget adeligt blod i årene. Pudsigt nok klarer Norges tilsvarende kulturinstitution sig udmærket uden disse rygklappere.

    Som andre teaterforestillinger tilbyder teaterchefen med passende mellemrum aktindsigt i aktuelle dele af forestillingen, og det vækker som regel vild jubel blandt de mange ganske almindelige mennesker, der står op hver morgen og smører leverpostejsmadder, før de drager afsted til deres gøremål på ganske almindelige arbejdspladser. Helt vildt bliver det, hvis man ved særlige lejligheder kan få et lille glimt af den vinkende hovedrolleindehaver eller en af de andre, som forstår at spille rollen live eller på TV. Det luner godt i en ellers kold og faretruende hverdag.

    Af hensyn til den milliarddyre scenografi – og i den forbindelse de hyppige sceneskift – har de faste aktører + deres nærmeste livagtige vagter uhindret adgang til alle andre kulturinstitutioner i landet – uanset vejrliget. Der må således ikke sættes dem hindringer vejen for fuld udblæsning i alle henseender.

    Hvis nogle bliver fundet for lette ved den årlige vejning af de tætteste aktører, påhviler det teaterledelsen at underholde disse på behørig vis for stedse. Det betyder, at vedkommende, der finder en anden vedkommende for let, holdes helt og aldeles skadesløs – og det uanset økonomisk status.

    Endelig påhviler det enhver udfrakommende mand eller kvinde + deres børn at indordne sig vores paradoksale kultur og skikke. Det indebærer eksempelvis følgende:
    1. Tag ikke vores demokrati alvorligt. Det gør vi ikke selv.
    2. Gå aldrig over togskinnerne, hvis der kommer tog. Det gør vi heller ikke selv.
    3. Vis respekt for folk med kors og bånd og stjerner på. Det gør de næppe selv.
    4. Spil aldrig klør es ud i kortspil. Det kunne vi aldrig finde på.
    5. Gå altid baglæns ud af et selvhøjtideligt cirkus. Det forventer chefen.
    6. Sig for Guds skyld aldrig “du” til et ganske almindeligt menneske. Det kan koste!
    7. Am jeres børn længst muligt. Det udløser en højere intelligens. Husk lige på det!
    8. Køb aldrig selvklæbende frimærker, hvis du vil sende pr. mail. Det gør vi heller ikke.
    9. Husk kun at råbe 9 gange, når vi råber et nifoldigt hurra. Det gør naive!

  10. Af Hans Hansen

    -

    ANTON L

    Du skriver visse passager og paragraffer i grundloven, der indeholder den 170 år gamle retoriske måde fra den tid. Det er ikke sådan grundloven fortolkes.

    For at forstå grundloven, skal du kikke op på virkeligheden, ved at erkende at det er regeringen og folketinget der regerer Danmark. Stederne hvor grundloven omtaler “kongen”, skal oversættes til nudansk med “regeringen”. For at forstå grundloven skal du ikke læse grundloven bogstaveligt.

    Det er forståeligt, men kritisabelt, at så mange der har givet sig tid til at læse forfatningen, alligevel ikke forstår fortolkningen. Allerede i §2 fastslår grundloven at den fremtidige styreform er “Indskrænket monarkisk”. På nudansk betyder det; “begrænset diktatorisk”.

    Igen er der ikke tale om kongen, men om regeringen. Styreformen er begrænset diktatorisk af Folketing og regering. Magtens tredeling er aldrig juridisk gennemført. Den er kun kutyme. Folketinget er den lovgivende magt, og Regeringen den udøvende. Justitsministeren er øverste leder for domstolene, men samtidig medlem af både Folketing og regering. Altså en sammenblanding af de tre magter. Endvidere modsiger sammensætningen af Rigsretten visse passager i grundloven.

    Med andre ord ledes Danmark begrænset diktatorisk af politikerne. Det er den juridiske fortolkning der er gældende for grundloven, og ikke den retoriske formulering. Kongehuset har dermed ingen politisk magt, og kan aldrig igen få politisk magt.

    På sin vis er det forståeligt at borgerne ikke forstår grundlovens formulering, men det er overordentligt kritisabelt at visse politikere ikke gør. Det er eksempelvis tilfældet med Zenia Stampe (Radikale Venstre). Det er direkte ubegavet.

  11. Af georg christensen

    -

    Hvor har du i grunden ret: Stop den småborgerlige “Hetz” mod de små bistandsklienter, og fjern al bestandstilskud til “enevældens” værdiløse arvinger.

    NB: Jeg kan kun grine og foragte: Når en dansk dronning, til en journalist ikke ønsker “DU” betegnelsen, med det latterlige grundlag: Vi var ikke skolekammerater. Jeg var ikke offentlig, jeg var privat. Jeg tilhører stadig enevælden, og du er stadig min slave, som jeg stadig og stædig fordrer. Mere latterlig kan kongehuset ikke opføre sig i en moderne verden..
    Til resten af enevældens idioter kan jeg kun sige: At “du” kun betyder: At det ikke er mig, og DE kun er et betydningsløst ord. magtbegærdet´s vandvid.
    For bare at sætte helheden på spidsen: Kongehuset, danmarks største bistandsklient skaber sig på fortiden medens nutiden løber fra dem i diskussionen om værdien af de små bistandsklienter, også kaldet “kontanthjælpsmodtagere”.
    I mine øjne set ville en “milliard” til folket give mere mening som en milliard til “enevældens” fjollerikker, som kun opretholdes med illusionens “reklame fjollerikker”.. .

  12. Af Finn Andersen

    -

    Kære Mads Holger.
    Har du hørt udtrykket Hofnar.

  13. Af Henrik Nielsen

    -

    Spørgsmål til den unge grøn-skjorte: Er det måske oven i købet en nazi-hetz?

Kommentarer er lukket.