Er vi alle inhabile?

Af Mads Holger 52

En højst aparte sag har gennem de seneste dage trukket overskrifter. Det drejer sig om lokalpolitikeren Kristian Hegaard fra Fredensborg Kommunes byråd. Han er blevet udelukket fra de lokale forhandlinger om økonomien på handicapområdet, fordi han selv er handicappet og således regnes inhabil.

Sagen er isoleret set selvsagt absurd og dybt tragisk, men den dækker over en almen vrangforestilling, som gennem de sidste mange år har fået lov at brede sig i vores kultur. Den generelle perception lader i udbredt grad til at være den, at vi mere eller mindre alle er inhabile i bred forstand. Vi mistænkeliggøres ganske enkelt, hvis vi er part i nogen af tilværelsens forhold.

Man kan blandt andet møde denne vrangforestilling, når man læser mere eller mindre absurde indlæg i kønsdebatten, hvorfra det forekommer, at man ofte gerne ser mænd udelukket af den simple årsag, at de jo er mænd og således må have en klar personlig agenda ved at indgå i nogen debat om køn, eller i visse tilfælde sågar i nogen kønsmæssig relation.

Et andet sted, hvor denne inhabilitetsdom træder meget tydeligt frem er i spørgsmål om religion og nationalitet. Man kan ofte støde på mere eller mindre naive argumenter, der relaterer sig til vores historie på dette område. Hvordan kan vi eksempelvis insistere på at se med skepsis på muslimsk masseindvandring, når pave Urban den 2. som bekendt i Clermont i 1095 opfordrede til korstog mod den muslimske verden. Er vi så ikke selv inhabile, når vi beklager os over at blive gjort til genstand for islamisk terrorisme i Vesten i dag?

Den vestlige kultur har selvsagt også gjort sig skyldig i mange uhyrligheder. Tag eksempelvis de mange århundredes slavehandel, hvor vores kultur udbyttede primært afrikanske slaver for egen vindings skyld.

Læg så hertil erobringen af Amerika, hvor både englændere, franskmænd og i særdeleshed spaniere udryddede og fordrev millioner af indianere, og så var der nazismen, atombomben, forureningen og mange andre nederdrægtigheder, som historien har produceret.

Det interessante spørgsmål er imidlertid, om ikke Saladin og hans muslimske horder så med ganske stor vrede og foragt på de kristne korsfarer. Det kunne man nok med nogen ret hævde, at de var i deres gode ret til. På samme vis var også afrikanske slaver bestemt ulykkelige og med rette vrede over at blive kastet i lænker og sejlet primært til Amerika for at leve en kummerlig slavetilværelse.

Da General Custer angreb i slaget ved Little Big Horn satte indianerne sig heller ikke ned og sagde: ”Sikke noget, men det siger vi nok kun, fordi vi er indianere”. De tog til genmæle og vandt ganske vist slaget, men tabte krigen. Det jødiske folk har da også med en komplet uanfægtelig berettigelse bebrejdet nazismen for sine umådelige lidelser, men vores postmoderne perception nægter os at tilgå tilværelsen på samme umiddelbare facon, for så er vi alle inhabile.

Vi mistænkeliggøres, når vi beklikker at blive gjort til genstand for fremmed terrorisme. Vores ellers fuldt forståelige syn på sagen søges undermineret af det forhold, at vi er danske, kristne eller slet og ret part i tilværelsen og eksistensen.

Mænd må ikke agere som sådanne, for så er de part i sagen, og der ligger en mere eller mindre uartikuleret agenda om, at dette at være et umiddelbart og i ordets egentlige latinske betydning interesseret menneske er dubiøst. Meget af dette kan rent idehistorisk tilskrives Hegels abstrakte tanker, der i 1990erne blev revitaliseret med vrangforestillingen om, at historien skulle være slut, men for at en historie kan slutte, må samtlige af dens parter uden undtagelse enes herom, og de seneste årtiers historie eksemplificerer med al tydelighed, at dette ikke er tilfældet.

Sagen om den handicappede lokalpolitikers påståede inhabilitet er naturligvis ved sammenligning ubetydelig, men ikke desto mindre principiel, fordi handicappede naturligvis har en åbenlys og fuldt ud legitim interesse i handicappedes vilkår, nøjagtig som mænd har en interesse i mænds vilkår, kvinder i kvinders, kristne i kristnes, danskere i Danmark og indianere i indianersager. Dette princip ser jeg ingen anledning til at ændre, men det gør begrædeligt mange andre.

52 kommentarer RSS

  1. Af poul boie pedersen

    -

    Dine argumenter bliver ikke bedre af at kalde mine indvendinger bevidst obstruktion.
    Sølvrævenes funktion er at illustrere, at statistiske udsagn ikke nødvendigvis giver nogen mening af kausal art i en bestemt sammenhæng, og du kunne jo så bemærke at jeg dermed behandler din argumentation som statistisk og ikke rascistisk.
    Tager vi dine tal alvorligt, er din anke, at antallet med jødisk baggrund udgør en så urepræsentativt lille andel i forhold til befolkningen, at de overstiger dit indeks på 80%. som mål for nepotisme. Jeg kan ikke præcist gennemskue, hvordan de 80% dannes, men jeg går ud fra, at der en fraktil i den fordeling, der angiver sandsynligheden for, at det faktuelle antal prikker i kollegiet forekommer ved et tilfælde, er falsk. Antager vi, at sansynligheden for at møde en med prik bag øret er 0,143%, vil vi altså i et kollegium have følgende sandsynlighed for, at netop én ud af de 7 personer personer har jødisk baggrund:
    0,143%*99,857%^6 *7=0,9924%
    Men det betyder jo, at bare der er én person til stede med prik bag øret, lander vi langt over din 80% chance for, at udfaldet ikke er tilfældigt, og at der iflg., din definition er tale om nepotisme, og det er jo uden mening.
    Især når du anerkender, at kollegiet ikke forfalder til propaganda for jødiske eller israelske interesser, må jeg fastholde det rimelige i, at der iagttages andre forklaringer på forholdet end lige netop nepotisme dikteret af jødiske interesser, f.eks. en fælles fortid på journalisthøjskolen eller fra andre jobfællesskaber. Det gør ikke nødvendigvis forholdet ukritisabelt, men det giver berettiget plads til andre forklaringsmodeller.

  2. Af Lars Petersen

    -

    @ Poul Boie Pedersen.

    IGEN MISFORSTÅR DU BELEJLIGT TIL EGEN FORDEL, ELLER SÅ HAR DU IKKE FORSTÅET FAKTA:

    FAKTA 1.
    Baseret på min memoriseren, oplyste jeg tallet: 7.000 – 8.000 personer med jødisk baggrund i
    Danmark, hvilket var forkert, da max tallet i følge overrabbiner Bent Lexner, Jacque blume, og
    andre personer fra Mosaisk trossamfund, kun viser sig at udgøre ca. 5.000 – 6.000 personer.

    FAKTA 2.
    Hvad angår div. ansættelser i det Danske arbejdsmarked, er det for godt 80% vedkommende,
    baseret på snævre bekendtskaber. Denne nepotisme, skal naturligvis ligeså gælde folk med
    jødisk baggrund, sådan at disse på lige fod med andre, skal kunne ansættes via det snævre..

    FAKTA 3.
    I følge DR´s årsrapport 2013, havde man alt inkl. 3.184 ansat, minus 101 afskedigede i 2014,
    hvilket giver 3.083 ansatte. (via min memoriseren, oplyste jeg: 3.000 ansatte, alt inklusive.)

    FAKTA 4. Samlede befolkning i Danmark (2014 tal), udgør 5.627.000. (oplyste tidl. 5,6 mio.)

    SIMPEL MATEMATISK KONKLUSION:
    * Max antal personer med jødisk baggrund, udgørende 6.000 stk., af samlede befolkning
    af totale: 5.627.000 personer, giver således en jødisk befolkningsandel på: 0,1047 procent.

    * Antal DR ansatte af 3.083 stk., X jødisk befolkningsandel af 0,1047%, gir: 3,227 ansatte i DR.
    * 3,227 DR ansatte med jødisk baggrund + arbejdsmarkeds-nepotisme af +80%, er = 5,08 stk.
    * 3.083 DR ansatte, er her ca. 1.200 journalister, gir: 1,977 stk. journalist med jødisk baggrund.

    ANTAGET NEPOTISTISK OMFANG: (inkl. almen arbejdsmarkeds-nepotisme af +80%).
    * 350 DR ansatte med jødisk baggrund, er 344,92 for mange, eller 680% nepotistisk niveau.
    * 550 DR ansatte med jødisk baggrund, er 544,92 for mange, eller 1.008% nepotistisk niveau.
    * 700 DR ansatte med jødisk baggrund, er 694,92 for mange, eller 1.377% nepotistisk niveau.

    Da alle tvinges at betale offentlig virksomhed, skal alle i (adspredt tidsmæssig forstand), også
    have ensvarende adgang hertil, hvorfor arbejdsmarkeds-nepotismens 80% ikke gælder her,
    hvilket derfor bevirker, at angivne nepotistiske procent for oven, reelt (burde) være større..

    Som du bør kunne se, duer sølvræve eksemplet, og andre påfund fra din side ikke, idet her
    er tale om konkrete data hvad angår arbejdsmarkeds-nepotismens 80%, befolkningsantal,
    jødisk antal, samt DR ansatte, såvel velkendte omkring DR´s gager, goder, og arbejdstider,
    hvorpå den logiske antagelse omkring ønsket ansættelse fra resterende borgere er på plads.

    Matematikkens delelementer er med andre ord valide, hvorfor det ikke duer at relativere, for
    derpå at bygge oven på egne “belejlige” misforståelser, for derpå at stråmands-kommentere.

    Såfremt du holder på at ville relativere tallene, forslås det, at du kontakter: DR, DK Statistik,
    samt Mosaisk trossamfund, for at høre hvorfor de relativere egne tal vedrørende dem selv.

Kommentarer er lukket.