I går og i forgårs i Tisvilde

Af Mads Holger 89

Jeg har været i Tisvilde weekenden over, hvilket vil sige i går og i forgårs. Efter for et par uger siden at have tilbragt nogle dage ved Folkemødet på Bornholm skrev jeg her på bloggen et temmelig omtalt indlæg. Da derfor jeg her i weekenden drog til Tisvilde, var jeg fast besluttet på, at jeg ikke ville rapportere derfra. Jeg var på et par dages sommerferie, havde pakket noget pynteligt kvinde ned i kufferten og var egentlig blot indstillet på at tage det helt piano og nyde livet nogle dage. Jeg tog således ikke af sted i embeds medfør, og dog erfarede jeg lynhurtigt, at det, der foregik i Tisvilde denne uge, på en eller anden måde er et glimrende billede af dansk ånds- og kulturliv, og således har jeg alligevel følt mig kaldet til datamatens tangenter. Denne uges hændelser i et lille tidligere fiskerleje i Nordsjælland tjener faktisk uhyre godt som pædagogisk redskab til at anskueliggøre, hvad der er sket omkring os gennem de seneste årtier.

I disse dage drøftes det, hvem der kan tage æren for, at Danmark er blevet mere liberalt gennem det seneste årti. Debatten begyndte, fordi man her på Berlingske tildelte en del af den tvivlsomme ære herfor til Søren Pind, og så er der straks nogle, som mener, at æren burde tilfalde andre, hvis nogen overhovedet, og så har vi balladen, hvilket er et godt ord herfor, fordi det også er sådan noget, sangerinden Céline Dion synger. I Tisvilde var der på beslægtet vis også stor ballade, idet nogle i øvrigt meget dygtige mennesker fra Københavns natteliv havde indtaget en del af byen med et festkoncept, som i den grad bød det traditionelle Tisvilde trods. Som det sikkert vil være de fleste bekendt, er Tisvilde andet og mere end blot en lille ferieby i Nordsjælland. Det er et symbol på det kulturradikale Danmark, det er her de ofte udskældte Politiken-læsere altid har holdt sommerferie. Det er her, man i hvert fald hævder ikke at gå op i penge, det er her, man cykler, her man har gået på Bernadotteskolen, og her man i det hele taget er meget musikalsk, ja måske ligefrem jazzet, hvis det skal være ekstra irriterende, men denne uge kom så invasionen fra Hellerup, som det er blevet beskrevet.

Hellerup er nemlig mere end Bernadotteskolen, det er også solskoldede knægte i sejlersko, pastelfarvede poloshirts og velhaverdruk. Det er også nyrige ejendomsmæglere, åndsløse bankansatte, silikonebabser, overdimensionerede champagneflasker og dyre biler med båthorn, der spiller La Cucaracha. Man fornemmede, at hver gang en given ejendomsspekulant trykkede på bemeldte båthorn, der døde en lokal kvindelig arkitekt med hjemmelavede ravsmykker et sted i Tisvilde. Normalt plejer dele af førstnævnte segment at tage til Skagen her i uge 29, men i år skulle så den kulturradikale Edens have i stedet indtages af en decideret anaconda, og det blev den, så det ville noget. Netop Politiken var således også hurtig til at referere, hvordan fastliggerne spruttede af raseri over dette.

Netop ankommet kan jeg med det samme mærke spændingen, alle taler om det, og alle spørger til mit syn på sagen og så videre, men jeg vil hellere bare drikke Martini med min smukke veninde og ryge tobakscigaretter i det gode vejr. Det får jeg ikke lov til på noget tidspunkt, men fronterne er også trukket skarpt op. De gamle kulturradikale fastliggere har lavet noget teater eller revy og musik nede ved en forladt togvogn. Den gamle togvogn står der i mørket og ser lidt uhyggelig ud, det ligner den, hvori Laura Palmer blev myrdet. Det næste, vi ser, er nogle unge knægte, der kommer drønende forbi i en åben sportsvogn. Man kan se på lang afstand, at de er helt defekte, de har nogle udpræget ukrainsk udseende duller siddende i vognen og råber ”fisse” ud ad de åbne vinduer. Det passer ikke så godt midt ind i digtoplæsning eller noget jazz jamsession med selvplukkede svampe og økologisk rødvin i picnickurven.

Vi går ned til der, hvor den såkaldte Hellerup-fest er, og der er mange bekendte fra Københavns natteliv. Udenfor har de lokale kulturradikale nisser opsat protestplakater med anklager om, at stedet har ”solgt ud til Hellerup”. Der er hegn omkring den normalt åbne udendørsservering, og alle kan ikke bare komme ind. Kulturradikale mennesker kan ikke lide andre hegn end det i deres egen have. De tror ikke på grænser, men så tragikomisk dog på overskridelse, og vil gerne have, at alle kan komme ind. Hegnet er en skamplet på Tisvilde hedder det sig, og jeg hørte det i ramme alvor sammenlignet med muren mellem dele af Israel og de palæstinensiske selvstyreområder. Der er en enorm kø, som man sikkert kan tilbringe timer i, hvis ikke man står skrevet på en vigtigperliste og kan springe over. Det passer næppe heller så godt ind i den lokale livsanskuelse heroppe.

Vi går ind og erfarer en efterhånden lidt for velkendt løssluppen stemning. Her er vi stilmæssigt i den anden halvdel af 00erne, hvilket vil sige efter fordærvets påbegyndelse. Der er alt for mange mennesker og kun to toiletter, så herrerne tisser bare for fleres vedkommende, hvor de går og står. Det er ragen på pigerne, excessivt druk og høj omsætning, men som alle andre steder er det også en blandet landhandel, for der er også iblandet sympatiske mennesker, venner og bekendte mestendels fra København og Nordsjælland. Det hele er dog så yderligt, kropsligt og halvdyrt men også komplet blottet for sjæl. Alle taler om, hvor mange penge, de har eller bruger. En eller anden pøllehat af en bankelev kommer hen og fortæller mig, at han tør vædde på, at han har brugt flere penge end jeg den aften, og jeg forvirres lidt, for jeg er lige ankommet og har i øvrigt ikke betalt for en drink siden 1998 (Det var på Langelinjepavillonen), så det skal nok passe. Jeg prøver at sætte ild til ham med tankens kraft, men det virker ikke, måske har jeg allerede drukket for meget. Her har man ikke rigtig noget, man vil realisere, ud over i bedste fald sig selv, hvis overhovedet. Det her er det så ofte karikerede og kulturløse liberalistiske segment. Jeg gider næsten ikke at bidrage yderligere til karikaturen, for der er rigeligt med indebrændte, arbejdsløse humanioraakademikere og Politiken-skribenter til at tegne og overtegne denne åndsforladte verden. Dette er verden af i går, så vi går, vi går ned til de andre, til de kulturradikale, til fastliggerne, til verden af i forgårs.

De har deres lille enklave fortrængt i periferien af deres egen hjemmebane ved den mørke togvogn, hvor Laura Palmer måske blev myrdet. Der er mørkt og livemusik, selvfølgelig er der livemusik, oppe til abegildet var der en eller anden Ibiza-type, der spillede plader, eller det vil sige, det gør man jo ikke engang mere. Man har bare en spilleliste på sin bærbare datamat, og så skal der helst skrues så højt op, at folk ikke kan tale med hinanden, fordi de jo ikke har noget interessant at sige, men her er der livemusik, her er der i hvert fald formelt strengeleg og mere åndelighed, om end det er ånden fra i forgårs. Det er et brølende punkband, som, jeg egentlig først tror, er noget, Søren Fauli har stablet sammen for sjov på sådan en 90er ironisk måde, men de mener det vist nok alvorligt. Publikum er ikke videre bevæget, og fremmødet beskedent. Det er kun Politikens Henrik Vesterberg, der rigtigt rocker med. Han er en stor mand og sidder i en sækkestol på jernbaneskinnerne med en høj spids hat, iført hvilken han råber begejstret og højlydt med på 80ernes ekkoer. Til forskel fra abegildet taler man her ikke om penge, til gengæld gør man noget andet, man går rundt og taler om, at man ikke taler om penge. Man taler naturligvis også ganske meget om rigmandsbørnenes abegilde, og hvor forfærdeligt det er. De to miljøer holder hinanden i skak på en for dem begge livgivende vis, for ingen af dem kan bestå uden sin modsætning. Ingen af dem vil nemlig længere noget konstruktivt, men kan kun definere sig negativt i skarp opposition til modsætningen.

Også her er der mange mennesker, jeg kender, og også her har jeg lidt blandede følelser. På sin vis føler jeg mig hjemme, jeg møder flere af mine forældres venner, vi drikker fadøl, for der er ikke andet, og skal man tisse, foregår det ovre i hækken. Jeg kan dog på sin vis godt lide det, fordi det minder mig om min barndom eller tidlige ungdom, hvor vi også kom meget heroppe. Det var lyse stunder, hvor jeg cyklede med to tøser op til bageren og købte kermitkager til dem, inden vi overnattede på stranden. Det var dengang, man knapt sagde til bartenderen, hvad man skulle have, men blot hvor mange, altså øl, for det var det eneste, vi drak, og det gjorde vi alle sammen, mens vi hørte Rocazino, men det er slut nu.

Jeg kigger mig omkring, her er ingen videre smukke kvinder. Alle de kvinder, der er her, ligner sådan nogle, der synger højlydt, når de cykler i det offentlige rum, ikke fordi de er glade, men fordi de er passivt aggressive og om nødvendigt med vold vil overskride enhver norm, herunder den der tilsiger os ikke at synge højlydt, når vi cykler gennem byen. Det er ikke glæde, det er vrede camoufleret som glæde. Her er også enkelte deciderede 68ere blandt kvinderne. Det er altid så muntert, når de taler om deres feminisme og lignende, som de brugte i kampen mod det patriarkalske skole- og undervisningssystem med dettes dannelsesbegreb o.lign. Nu kan de så aflæse resultatet blandt deres døtre og børnebørn, som er blevet neoliberale poledansere og Cultpiger. Der er mange, jeg ikke har set siden spillestedet Copenhagen Jazzhouses storhedstid i 90erne. Jeg havde i de fleste tilfælde glemt deres eksistens, og det forekommer, at verden har gjort ligeså, men nu er de her pludselig igen som spøgelser eller opvågnede af et koma. De er i sagens natur blevet ældre og måske også trætte, deres delebørn ligger og sover i sækkestolene, to af dem danser på skinnerne, de ryger pot.

En yngre pige, som vi tidligere har truffet nede til det neoliberale abegilde kommer hen til os og vil tale, men jeg opdager hurtigt, at hun hellere vil afsige en apologi og forklare, hvorfor hun havde ladet sig se dernede. Hun er helt skamfuld, som havde vi tidligere truffet hverandre på et bordel. ”Det her er jo meget mere mig” siger hun og fortsætter: ”Jeg er jo mere til kultur og sådan noget”. Jeg kigger over på Vesterberg med den høje spidse hat og nikker. Jeg tænker at anbefale hende at få sin replik tatoveret, for jeg ved, at hun hele weekenden har sagt ”jeg er jo meget mere til kultur og sådan noget” til alle, hun har mødt, og hun kommer til at sige det hele weekenden, så en tatovering ville kunne spare meget tid. Hun arbejder på DR og også noget med børnefjernsyn, og selvfølgelig gør hun det. Det gør alle her, alle har eller har haft en tilknytning til DR og måske udgivet en børnebog eller to. Ingen misforstå mig, jeg er også til kultur, men det er jo ikke her, det sker mere. Det er verden af i forgårs, hvor man til forskel fra det neoliberale abegilde gerne vil realisere noget, men man kan ikke, fordi det, man så gerne vil realisere, allerede blev realiseret for generationer siden. Derfor er det også så irriterende at læse spalte op og ned om denne kulturkamp, for den blev kæmpet og vundet allerede for ti-femten år siden, og vi står nu blandt de få, der tabte. Det er gamle nyheder. Vi står i verden af i forgårs, og derfor må vi tilbage til abegildet, for nu er der også begyndt at komme vesterbrohipstere cyklende på fixie bikes, og så vil jeg alligevel pludselig hellere op til noget roséterapi med solarieforbrændte ejendomsspekulanter, idet jeg genkalder mig den døende Mercutios replik ”Pest over begge jeres huse!”

Vi vender tilbage til den forhadte ”Hellerup-fest”. Min smukke ledsager spørger mig på vejen til nogle af dem, for hvem jeg netop har præsenteret hende (hun er i sagens natur for ung til at huske 90erne), og pludselig rammes jeg af et rite de passage. Mine tanker spiller bold med ting, jeg ikke helt forstår, jeg hører igen og igen den sang, vi dansede til dengang. Jeg husker aftener og mennesker, jeg har glemt, kvinder med hvem jeg har elsket, kermitkager, og dengang de glemte at lukke for fadølshanerne ved udendørsserveringen på Gråbrødretorv, så vi kravlede derind og en hel nat boede i en hule med fri bar. Jeg bliver helt nostalgisk, men så husker jeg også al vreden, jeg husker min tid i Kartoffelrækkerne, kultursnobberiet, selvgodheden, hykleriet, og hvordan jeg altid blev kaldt navne, fordi jeg som en af de eneste i min generation ikke fulgte de spor, ved hvis endestation nu en stor Politiken-journalist sidder og skråler alene med på et udbrændt punkband. Jeg læste ikke humaniora eller på RUC, jeg blev ikke ansat på Politiken eller DR. Jeg blev ikke arbejdsløs akademiker eller udgav en bog på Gyldendal, som anmelderne skamroste, fordi den var fuldstændig uadskillelig fra alt det, min forældregeneration havde at sige. Jeg gjorde noget andet, jeg skabte det abegilde, som vi nu var på vej tilbage til, og således er måske dette min apologi, ligesom en pige tidligere havde afsagt os sin. Det er dog vigtigt at forstå, at der er andet og mere end disse to triste verdener, for kigger man på Danmark, kunne man desværre godt gøre sig den antagelse, at der ikke var andre tangenter at spille på end de to, hvoraf den ene slet ikke har nogen klang, og den anden klinger bedaget og ustemt, så berøvet sin spænding.

Vi kommer tilbage til abegildet med en grotesk lang kø udenfor. Vi går ind, folk vælter, det lader til at være et tema, ingen kan stå på benene, men bagefter rejser de sig blot op og bløder, hvorpå deres venner råber ”LOL” og ”nice” fordi de er så skide stive, og det er fedt, men gu er det ej, det her er nemlig også slut. Det her synger også på sidste vers, og jeg føler mig pludselig som Dr. Frankenstein, for jeg har skabt et monster, men det var fantastisk dengang. Jeg var i al beskedenhed om nogen med til at fragte os ud af 90ernes tristesse i nattelivet. Så længe havde vi kun hørt musikalske ekkoer af længe udpint guitarrock, så længe havde vi kun drukket fadøl, og pigerne havde lignet dæmoner, men så skete det dengang for ca. 15 år siden. Det hele ændrede sig, pludselig var der høj stilk på både stiletterne og glassene, der skummende af perlende champagne. Det havde vi tidligere kun drukket nytårsaften, og i øvrigt var det som regel Frexinet, men pludselig kom foråret, pengene, optimismen, og det kom netop i nattelivet, som var det forgangne årtis lokomotiv. Nattelivet var på mange måder, hvad musiklivet var for 60ernes årti. Det var her, det skete, og endskønt det måske i dag kan være vanskeligt at tro, var det berigende og smukt, men nu er også det forbi, nu er det korrumperet, silikonebabserne og champagneflaskerne er blevet for store, det er vulgariseret, fordi det borgerlige Danmark aldrig fik fragtet kulturen og ånden med i sit projekt. Bonderøve!

Jeg fortæller min smukke veninde, at jeg ikke gider at være der, det er verden af i går. ”Skal vi så igen gå tilbage ned til togvognen på endestationen” spørger hun mig lidt opgivende, hvortil jeg svarer ”Nej, min skat, nu skal vi videre, nu skal vi hjem.”

89 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    Niels Poulsen, dine indlæg ville være bedre, hvis du nåede frem, til, at det ikke gælder om at tæske andre på plads, så at de kommer til at ligne dig, for det er en umulig opgave og heller ikke ønskeligt, medmindre man hælder mod det diktatoriske.

    Du kan fx ikke kræve, at alle skal falde til ro med kristendommen. Det er ganske vist dejligt for dig, at du mener at have fundet den rette tro, men mange af os synes ikke, at det er vejen for os, og det bliver vi ikke pr. automatik mindre åndrige og dårligere mennesker og danskere af.

    Kunsten består i at finde en fællesmængde, som er så spiselig for de fleste, at vi kan blive enige om at forsvare den og trække udviklingen i en mere positiv retning, for de fleste af os kan jo sagtens se, at det længe er gået den forkerte vej. Dette lader sig i øjeblikket vanskeligt gøre, fordi en stor del af af landets beslutningstagere og de debataktive mest er koncentreret om at profilere sig selv, en børnesygdom som de sociale medier giver stor næring til.

    Hvis du tror, at du først og fremmest fremstår som en person, der forsvarer en mere forfinet tænkemåde, tager du fx fejl. Nogen forståelse for anderledes tænkende, har jeg ikke set tegn på, til nød nøjes du med misbilligelse fremfor den foragt, der er den mest almindelige ingrediens.

    Denne som mange andre gange smider du skidt på Venstre, alle liberale er jo åndløse, det har vi Katrine Winkel Holms nationalkonservative ord for i hendes JP-klumme, og her har Mads Holger travlt med fremhæve noget lignende, skønt forretningsfolk og penge ikke er det samme som liberalisme. De grønne konservative er forkerte, fordi de ikke er nationalkonservative, og de kulturradikale/røde er bunden af bunden.

    Faktisk bliver der udover jer nationalkonservative ikke så mange danskere tilbage, som er gode nok, hvis I selv skal sige det, og det gør I jo tit og gerne. Derfor virker det, som om I forsvare en umulig drøm, når I mener at udtale jer på nationens vegne, hvilket I også gør ofte og gerne.

    En af dem, der behager dine venner i debatten, er den norske Peter Nøstvold Jensen, der kalder sig Fjordman, og som mig bekendt bor i Danmark i dag, hvor han har travlt med at sprede sin gift. Han er Breiviks idol og citeret over ca. 300 sider i Breiviks sindssyge manifest. Det ved vi efterhånden alle, og det blev genopfrisket i går.

    Og hvad havde denne Fjordman så at sige på mindedagen for de 77, som Breivik likviderede, en grusom handling som han retfærdiggjorde med Fjordmans skrifter, der mere end noget andet dominerer det famøse manifest?

    Jo, Fjordman fandt det passende at twitte, at alt hvad han har skrevet om islam og muslimer er korrekt, og ellers går hans dage og aftener med at opspore dårligt nyt om muslimer og videregive det til sociale medier såsom de konservative ekstremblogge i USA, bl.a. Robert Spencers og Pamela Gellers, hvor man mener, at Obama ikke har ret til at være præsident, men at det er enhvers ret at bevæbne sig. Her reklameres til gavn for Israel og israelsk våbenindustri. Et af Fjordmans hovedemner er da også en opfordring til at bevæbne den europæiske befolkning forud for en kamp mod islam. Man forstår, at han for nylig fik et rejselegat, og at rejsen gik til Jerusalem.

    Fjordman og hans lige præsterer umoden og deprimerende træls læsning, og måske lider de også af depressioner og bruger nettet terapeutisk, hvad ved jeg. Men på det sidste mener de at have fået mere vind i sejlene, hvor den så end kommer fra.

    I går forsøgte jeg forgæves at overbevise den statsstøttede norske forfatter og blogger Hege Storhaug om, at Steen Rasschou, ejeren af den islamkritiske danske blog Snaphanen, der er Fjormans bastion nr. 1, bestemt ikke er ene om at have udbredt nyheden om den norske kvinde Marte Dalelvs voldtagelse i Dubai. Jeg forklarede, at MSM i Danmark har skrevet udførligt om sagen. Mit indlæg var kort og handlede ikke om andet, men det blev straks slettet. I de bloggerkredse vil man nemlig ikke vide af, at der er andre end dem selv, der forsøger at værne om friheden og deriblandt ytringsfriheden. Det bliver mere og mere komisk, og giver sig jævnligt udslag i, at de skamroser hinanden og anser os andre for at være blæst i knolden.

    Selv om jeg har skrevet mange tusind islamkritiske indlæg, er jeg også “bannet”, som de kalder det, på Snaphanen og Uriasposten (Fjordmans danske bastion nr. 2), komisk nok for indlæg som jeg ikke har skrevet, men som deres paranoia tillægger mig. Det er jeg ikke desto mindre vældig godt tilfreds med, bedre reklame kunne jeg ikke ønske mig. De er ukritiske dyrkere af Fjordman og konspirationsteorien om Eurabia.

    I dag har den norske blogger Hans Rustad et indlæg for at forsvare Fjordman, hvilket ikke kommer bag på mig, da han hele tiden forsøger at blæse med mel i munden. Ikke at jeg synes, at det hele er irrelevant, men jeg hælder langt mere til den kommentator, der beskriver Fjordman som en person, der med våben i hånd ønsker udrenselse af Europa og indførelse af noget, der til forveksling ligner diktatur.

    Med et sådant baggrundstapet kniber det med at få øje på de åndelige og demokratiske aspekter, som du gerne vil signalere i debatten. Sig mig gerne imod, men forsøg at forstå, at det er samarbejde, der er brug for og ikke frelste sekter, der enøjet dyrker deres eget og kun har nærer foragt overfor anderledes tænkende. For eksempel ved alle, der kender mig, at selv om jeg stemmer liberalt og har boet i flere lande, hvor jeg har fundet nye værdier, som jeg holder meget af, har jeg altid værnet om danske traditioner. Drukkulturen m.m. fraregnet.

    Miljøer som det, der sidste weekend huserede i Tisvilde, vil altid eksistere, og man behøver heldigvis ikke at opsøge dem. Ligesom deres signalværdi trods alt er beskeden, fordi den hører til i døgnflue kategorien.

  2. Af Kristian Andersen

    -

    Held og lykke på DF plejehjemmet Niels Poulsen 😉

  3. Af Niels Poulsen

    -

    @Maria Due

    Det kan da godt være, at de kulturkonservative fylder meget i debatten, men det er ikke på grund af dårlige debatmanerer, men fordi de politiske ideologiers sammenbrud og kulturens genkomst har gjort de kulturkonservatives pointer svære at modsige.

    De kulturkonservative har de bedste svar på tidens udfordringer. Vi skal tilbage til vores kulturs kilder, de gamle dyder, dog med den forskel fra tidligere, at vi nu er beriget med teknologi og videnskabelig indsigt.

    Men til trods for dette der er desværre ingen, der lytter efter visdommen og omsætter den til praksis.

    Trods virkeligheden på det seneste alvorligt har modsagt eliterne i Vesten, fortsætter de uantastet med deres ideologiske fremfærd. På udebanen skal vores såkaldte universelle værdier udbredes. På hjemmebanen skal der, som du selv udtrykker det, findes en fællesmængde, så tilvandrede fra hele kloden kan få plads nok til at udfolde deres oprindelige kultur på vores endog meget lille geografiske areal. (Heldagsskolen, som Venstre støtter, er et eksempel på den slags tvivlsomme fællesmængder. Ideen er et angreb på den konservative institution, familien. Det er for at holde indvandrerdrengene borte fra gaderne og få dem til at tage en uddannelse, at Venstre har fundet det nødvendigt at forråde de borgerlige idealer og mase en socialistisk og familieopløsende hverdag ned over de velfungerende etnisk danske familier).

    Den slags tvivlsomme fællesmængder er jeg i hvert fald ikke med på, og så er jeg vel ekskluderende, det værste man kan være nu til dags i disse socialistiske og kulturradikale tider. Du er vel klar over, at det er SRSF, og ikke de kulturkonservative, som har regeringsmagten i dette land?

    Jeg bliver aldrig liberal, og jeg har noteret mig, at en liberal kæmpe som Bertel Haarder har erkendt, at alle de væsentligste ting i livet ikke er liberale. Hvem er f.eks. liberal over for en fremmed mand, som gør kur til ens kone? Hvem er liberal over for en indbrudstyv? Skal man være inkluderende over for dem og sige: Tag bare for jer af retterne? Gå bare i seng med min kone og tag bare mine fladskærme. Der skal være plads til os alle. Også jer anderledes tænkende.

    Jeg kender ikke noget mere uklogt udsagn end det liberale mantra: Frihed for Loke såvel som for Thor – i hvert fald, hvis Lokes frihed betyder, at samfundet skal bygge på både Thors og Lokes værdier.

    Frihed for Loke? Dette illoyale væsen, som omgås jætterne, og som sætter lus i skindpelsen på alle. Og som er far til Fenrisulven, som vil sluge Odin ved verdens ende. Havde Loke aldrig eksisteret, havde der aldrig været noget Ragnarok.

    Ja, selvfølgelig skal Loke ikke lænkes eller fratages sin ret til at ytre sig.

    Men jeg vil i hvert fald have lov til at modsige ham, lige så meget jeg lyster. Jeg skal ikke lægge bånd på mig selv over for ham. Jeg skal ikke træde et skridt tilbage for at gøre plads for ham fordi han er anderledes tænkende.

    For han er ikke værd at lytte til. Han har ondt i sinde, og han bærer kimen til vores kulturs undergang i sig.

    Så Loke må, hvis han vil debattere med mig, forvente sig samme behandling som den, Sankt George gav dragen … verbalt set, naturligvis.

    Debat handler for mig at se om at kæmpe for alt, hvad man har kært, og ikke om at foregive at være en tolerant type med en masse uld i munden.

    @Kristian Andersen

    Jaja, nu er det i første omgang rockernes, hippiernes og de første indvandreres tur til at komme på plejehjem. Det er ikke godt at vide, hvordan Danmark ser ud, når jeg engang om mange år – om Gud vil – er blevet plejekrævende.

    Måske har man til den tid opfundet cyborgen, så min kulturkonservative hjerne kan transplanteres over i en perfekt robotkrop?

    Niels Poulsen 2.0, den kristne og nationalkonservative cyborg, alle socialisters og kulturradikales skræk.

  4. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    VELFÆRD I FRIT FALD……….Er denne Fjordmann virkelig et stort og væsentligt samfundsproblem, siden Maria Due bruger så mange indlæg og ord på ham??

    Og hvorfor så megen kritik af Niels Poulsen, en kritik som er ordrig, men alligevel temmelig vag og noget tåget.

    Er der ikke mere grund til at bruge ord på hvordan partierne mv. er ved at omdanne Danmark til en udemokratisk “sydamerikansk” bananstat, hvor folk skal stikke hinanden, hvor mændene er til grin, hvor de jævne borgere plyndres, (til fordel for fremmede folkeslag) hvor der myrdes løs på de syge og gamle med nedskæringer, sjusk og slendrian………… hvor hundredtusinder af danskere diskrimineres og sættes bagerst i køen til jobs, boliger og pensioner osv………… hvor utallige børn gøres faderløse eller helt forældreløse…………. hvor kriminaliteten stiger og stiger (selv i koloni-haverne kan man ikke længere være i fred)……….. hvor grundloven og menneskerettighederne etc. ignoreres når det er danskere det drejer sig om……………. hvor demokratiet og talrige traditioner er under afvikling…………. og hvor butiksdød, tvangsauktioner, nye sygdomme, hospitalsskandaler, falske læger, lovsjusk, tyranniske tilstande, familietragedier, unge på gaden, løgnepropaganda, perverse TV-serier, overfald, hjemmerøverier, påsatte brande, social deroute, hjemløse mennesker og politisk idioti i milliard-klassen er ved at være det normale.

    Kunne man evt. bruge et par ord på den afskaffelse af Danmark der er begyndt??

  5. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    VELFÆRD I FRIT FALD……….

    Er denne Fjordmann virkelig et stort og væsentligt samfundsproblem, siden Maria Due bruger så mange indlæg og ord på ham??

    Og hvorfor så megen kritik af Niels Poulsen, en kritik som er ordrig, men alligevel temmelig vag og noget tåget.

    Er der ikke mere grund til at bruge ord på hvordan partierne mv. er ved at omdanne Danmark til en udemokratisk “sydamerikansk” bananstat, hvor folk skal stikke hinanden, hvor mændene er til grin, hvor de jævne borgere plyndres, (til fordel for fremmede folkeslag) hvor der myrdes løs på de syge og gamle med nedskæringer, sjusk og slendrian………… hvor hundredtusinder af danskere diskrimineres og sættes bagerst i køen til jobs, boliger og pensioner osv………… hvor utallige børn gøres faderløse eller helt forældreløse…………. hvor kriminaliteten stiger og stiger (selv i koloni-haverne kan man ikke længere være i fred)……….. hvor grundloven og menneskerettighederne etc. ignoreres når det er danskere det drejer sig om……………. hvor demokratiet og talrige traditioner er under afvikling……………. og hvor butiksdød, tvangsauktioner, nye sygdomme, hospitalsskandaler, falske læger, lovsjusk, tyranniske tilstande, familietragedier, unge på gaden, løgnepropaganda, perverse TV-serier, overfald, hjemmerøverier, påsatte brande, social deroute, hjemløse mennesker og politisk idioti i milliard-klassen er ved at være det normale.

    Kunne man evt. bruge et par ord på den nedbrydning og afskaffelse af Danmark der er begyndt??

  6. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    PS: Denne Maria Due fortæller at hun har skrevet mange tusinder af islam-kritiske indlæg. Hvor finder man så dem?

    Og hvis de er kritiske, er de så stadig dækkende for Dues nuværende holdning til islam?

    Se evt. også kl. 14.29.

  7. Af Helge Nørager

    -

    Tjaa Hr. Holger, langt indlæg og meget morsomt enkelte steder.
    Kan specielt godt lide følgende afsnit.

    “En eller anden pøllehat af en bankelev kommer hen og fortæller mig, at han tør vædde på, at han har brugt flere penge end jeg den aften, og jeg forvirres lidt, for jeg er lige ankommet og har i øvrigt ikke betalt for en drink siden 1998 (Det var på Langelinjepavillonen), så det skal nok passe. ”

    Kort sagt en nasserøv og kendis som altid lader andre betale, for eget druk.
    haha, tjener du ikke penge nok, til selv at kunne betale for din brandert ?.

    Sikkert ikke udgifter til næserensemidler er vel for høje.

    God sommer, og godt jeg ikke skal betale for dine drinks.

    Snort snort snif snif Holger og velkommen til neuropa, hvor alle andre end kendiser betaler for eget forbrug.

  8. Af Helge Nørager

    -

    Der er censur på Hr. Ellemann´s blog, så off topic.

    Jeg har i årevis skrevet.

    “Støt soldater ret vrede mod beslutningstagere”

    Nu oplever jeg at beslutningstagere, efter så mange døde, så mange som har mistet deres lemmer i sandet og deres livslyst.
    At de endelig åbner for hjælp angående senskader PTSD.
    Endelig efter så mange tragedier.

    Og selvfølgelig skal Hr. Ellemann og andre vaske hænder, ved at påkalde sig de ofre danske soldater og deres familier har lidt.
    Krigen var en fejl, den har ikke nyttet noget som helst, og det er sandhed.

    At beslutningstagere med dårlig samvittighed vil påkalde de ofre som andre har givet som årsag til at kritik ikke kan rejses.

    Er en hån mod dem som kæmpede en forgæves kamp, i en forgæves krig.

    Lad os alle ære dem som har givet livet, dem som har efterladt deres sjæl, men lad os ikke nedgøre dem, ved at lytte til de ansvarliges hvidvask af krigen.

    Dem som kæmpede og stadig er der, er udsendt af Kongeriget Danmarks folketing, de fortjener respekt og støtte.

    Dem som sendte dem i krig, burde sendes til Haag.

  9. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Er der virkelig ingen kommentarer til at en ødelæggelse af Danmark er i gang? Er det ligegyldigt med at vi danskere er ved at blive kørt ud på et sidespor? Er det ligemeget med de utallige familietragedier, de tusinder af svigtede patienter og voldsofre og sociale ofre…………….. flodbølgen af fiasko-reformer, lovsjusk, løgne, skandaler, indbrud, firmakrak, bankkrak, butikslukninger, massefyringer, nye afgifter, formynderiske forbud og påbud osv., osv.

    Rager det hele os en fjer, eller er der bare ikke læsere tilstede?

  10. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Det handler om frihed, fred, sikkerhed, velstand og velfærd, om landets og børnenes fremtid. Hvordan kan man så bare være ligeglad?

    Se også 21.47

  11. Af Niels Juul Hansen

    -

    Stammer udtrykket ‘at drikke sig i hegnet’ fra Tisvilde Hegn???

  12. Af Bjørn Sørensen

    -

    “Miljøet som huserer i Tisvilde, vil altid eksistere, og man behøver heldigvis ikke at opsøge det. Ligesom deres signalværdi trods alt er beskeden, fordi den hører til i døgnflue kategorien.”

    Nu har kulturradikalismen og pladderhumanismen efterhånden mindst 150 år på bagen, og dens rødder går endnu længere tilbage.

    Så pladderhumanismen er ikke en døgnflue men derimod en svindsot som langsomt men sikkert udrydder almindelig sund fornuft og erstatter det med vidtløftige drømmerier og ønsketænkning.

    At venstrefløjen og de radikale dyrker dette naive nonsens viser blot hvor udbredt det er.

    Problemet med denne pladderhumanistiske “døgnflue” er at den offentlige sektor og godgørenhedsindustrien er gennemsyret af disse naive drømmerier om idealmennesket som enhver sand kristen ved ikke eksisterer.
    At pladderhumanisternes stærke tro er ønsketænkning og totalt urealistisk er totalt forbigået dem. De er åbenbart så stærke i deres tro at enhver intellektuel aktivitet bliver undertrykt og indlysende indsigelser bliver erklæret politisk ukorrekt, hvis det anfægter deres naive tro.

    At dette “gode” borgerskab af politisk korrekte har fundet et fristed i Tisvilde er intet nyt.
    “Tisvilde er andet og mere end blot en lille ferieby i Nordsjælland. Det er et symbol på det kulturradikale Danmark, det er her de ofte udskældte Politiken-læsere altid har holdt sommerferie. Det er her, man i hvert fald hævder ikke at gå op i penge, det er her, man cykler, her man har gået på Bernadotteskolen, og her man i det hele taget er meget musikalsk, ja måske ligefrem jazzet, hvis det skal være ekstra irriterende.

    Det så ofte karikerede og kulturløse liberalistiske segment var også representeret. Jeg gider næsten ikke at bidrage yderligere til karikaturen, for der er rigeligt med indebrændte, arbejdsløse humanioraakademikere og Politiken-skribenter til at tegne og overtegne denne åndsforladte verden. Dette er verden af i går, så vi går, vi går ned til de andre, til de kulturradikale, til fastliggerne, til verden af i forgårs.”

    Så verden af i går og verden af i forgårs holdt sommertræf i Tisvilde. Det er også billigere end den lange vej til Skagen.

    At fattigdommen langsomt men sikkert trænger ind i de pladderhimanistiske og kulturradikale rækker, fordi den offentlige sektor ikke længere kan brødføde deres underhold.

    Man skal ikke slå et større brød op end man kan bage, er gammel visdom som den offentlige sektor får at føle.

    Så nu skal alle disse verdensfrelsere slås om bevillingerne. Argumentet var længe at det var for at beskytte de svage i samfundet at man indførte alskens ordninger.
    Nu er vi i den situation hvor vi skal spare. Så er det pladderhumanisternes levebrød eller er det de “svage” som skal føle de trange tider.
    Når krybben er tom bides hestene.
    Så det skal blive interessant at se om de kulturradikale verdensfrelsere bevarer deres storsind nu det er deres levebrød som skal rationeres.

    At verden af i går og verden af i forgårs står overfor trange tider fordi deres illusioner om det ideale samfund ikke lykkedes skulle man tro ville give folk stof til eftertanke. Men hvordan kan man forvente det når dette store segment af befolkningen længe har troet på urealitiske ideer om menneskets formåen og adfærd.

    Jeg var da lige et smut forbi om lørdagen så jeg gik turen fra stationen til stranden og tilbage igen.
    Og det var så det og nogen særlig oplevelse var det ikke. Havde jeg drukket mig hønefuld, havde det måske været en oplevelse.
    I øvrigt var det en dejlig sommerdag.

  13. Af Christian Engel

    -

    “…selvplukkede svampe og økologisk rødvin i picnickurven” Meget malerisk beskrivelse. Økologisk rødvin kan man sikkert få året rundt, men er svampesæsonen allerede startet?

  14. Af M. Rasmussen

    -

    Blogindlægget rammer de to gruppe lige på kornet. Er enig i kommentaren til nattelivet, der er fyldt med platheder og mangler både stil og elegance. Har desværre kun kendt til 00’ernes og dette årtis natteliv.

  15. Af Maria Due

    -

    Bjørn Sørensen, det fremgik måske ikke klart nok, men mit indlæg gik på fænomenet “hellerupugen”, som jeg kender særdeles godt fra Gl. Skagen, eller Højen som man siger på de kanter. Jeg hører ikke til de snadrende klasser og holder mig fra det meste fra Politiken og altid fra DR, har simpelthen foræret mit tv bort for adskillige år siden.

    Der skal i øvrigt ikke herske tvivl om, at jeg fx anser Zenia Stampe og Anna Mee Allerslev for at være ekstremister af særlig skadelig art, og de ligger begge i læ af Margrethe Vestager, som blot går mere stille med dørene.

    Ang. Niels Poulsens indlæg kan jeg ikke kommentere det, da det er umuligt for mig at afgøre, om det skal tages for pålydende eller er en karikatur af Trykkefrihedsselskabets huspoeter. I stedet henviser jeg til Birthe Rønn Hornbechs JP-kronik af d.d. Den kom desværre så alt for sent.

    Men, men, mon ikke de snadrende klasser trods alt lever i en syg symbiose med hinanden og har brug for det daglige forargelsesadrenalinboost. En sikker måde at holde det ved lige på vil være at dyrke de samme sociale medier, og fred være med dem. Deres tid er forbi, og det er der også andres, der er, de verbale dødskramper er udbredte.

    Berlingske har markedsført et af disse krampeanfald, som ikke er tilgængeligt for alle, men kan genfindes på document.no, hvor det har overskriften “De frihedshadendes dagsorden”. Forfatteren er Trykkefrihedsselskabets konstituerede formand Katrine Winkel Holm, der hoverende foretager en meget tvivlsom konklusion vedr. angrebet på Lars Hedegaard, og derefter går det løs med fotografier og navns nævnelse af modparterne fra Politiken m.m. Hvad skulle de dog gøre uden hinanden!

    Det, der imidlertid er dybt generende ved den artikel, er forfatterens insisteren på at manipulere vha. ord. Winkel Holm har på den konto tidligere haft succes med at oppiske et stort raseri i Trykkefrihedsselskabet, men det kom efterhånden frem og også her i debatten på Lisbeth Knudsens blog, at hun havde gjort brug af et forkortet citat og derved ændrede indholdet væsentligt og svinet Martin Krasnik til på et uretmæssigt grundlag.

    Ikke desto mindre fortsætter Winkel Holm med det samme afkortede citat, som et barn, der stamper i jorden og vil have ret, kriver hun:

    “Med Martin Krasniks efterhånden berygtede ord »Det er nu seks uger siden, at Lars Hedegaard sagde, at han blev forsøgt myrdet”, og sådan sladres der nu videre på Norges største islamkritisk blog, Aktieselskabet Document, der er i samarbejde med Trykkefrihedsselskabet.

    Enhver kan hurtigt konstatere ved at logge ind på youtube, at Martin Krasnik ikke afsluttede sætningen med ordet “myrdet”, og at tilføjelsen lyder “på grund af sine holdninger”, hvilket er den skindbarlige sandhed, for det gav Hedegaard udtryk for.

    Når skænderierne kører i det spor, bliver de for simple, og de spænder ben for den seriøse islamkritiske debat, som vi vitterligt har hårdt brug for.

    Jeg har ingen mening om, hvem der angreb Lars Hedegaard, men med de venner, som han holder sig, og de mange interviews og taler i udlandet, som han har deltaget i og holdt, og hvor han efter min mening bagvaskede Danmark groft, kan han ikke forlange at gå fri af hård kritik og diverse mistanker.

    Hedegaards trofaste veninde, medforfatter og medstifter af Trykkefrihedsselskabet Helle Merete Brix er blot en af dem, der har trukket sig og offentligt givet udtryk for, at Hedegaard efter hendes mening har mistet sin troværdighed. Det er stærke ord, som hun må have overvejet nøje. Dette skete ifm. Hedegaards retssag, og forholdene omkring den synes at være mere mudrede, end der blev givet udtryk for i retten. Steen Raaschou, Snaphanen har således røbet på sin blog, at der deltog flere personer i den meget omtalte julefrokost, end det tidligere er kommet frem, men han har senere slettet det igen. Sådan går det i sladder og intriger hele tiden.

    Ang. Grundtvig kan man på religion.dk finde en glimrende lille artikel “Grundtvig bruges for ofte som sproglig slagvare”, hvor Johannes Nørregaard Frandsen opridser nogle væsentlige forhold og lægger afstand til den vulgære discountudgave af Grundtvig, som i disse år er så almindelig i debatten. Jeg husker med gru et indlæg af Yildiz Akdogan.

    Meningen med udtrykket frihed for Loke såvel som for Thor er noget af det, der forklares på en let tilgængelig og elegant måde, som viser overblik over et stort og kompliceret emne. Den artikel er for mig en bekræftelse af noget meget grundliggende i mine grundtvigianske oldeforældres og farmor og farfars prægning af familien, jeg nikker genkendende til det hele.

  16. Af Jørn Christensen

    -

    Har en lidt sjov historie fra det Skagen som jet-setterne heldigvis til en vis grad har valgt at holde sig fra.
    Men desværre har jet-setterne fra Norge og til dels Sverige så invaderet Skagen endnu mere, og som en skawbo sagde, så er der sket det uheldige at hvor de (jet-setterne) før lå i nogle ikke helt så store sejlbåde i havnen, så man kunne kigge ned på dem mens de var fulde og tossede, så har de nu fået sådan nogle allerhelvedes store motorbåde som er så høje at de kigger ned på os som stavrer forbi. Det er træls! Rigtig træls!

  17. Af Maria Due

    -

    Ja, nordmænd pg svenskere er nemme at få øje på i Skagen. Nordmændene står gerne fuldkommen bjergtaget og kigger ind ad ruden til slagter Munch.

    Hvor i verden ser man ellers, at folk går i stå af lutter betagelse over en slagterforretning? 🙂

  18. Af PREBEN JENSENH

    -

    Fik ikke svar på hvor det er at man kan finde Maria Dues (iflg. hende selv) tusindvis af islam-kritiske indlæg??

    Hvad mener Due iøvrigt om V og S, EU og de radigale, samt masseindvandringen og de dermed forbundne problemer, ulemper og milliard-udgifter? (langt over tusind milliarder kr indtil nu)

    Kan man få et svar på det?

  19. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Maria Due

    Det er muligt at hellerupugen er en døgnflue men ikke desto mindre gentager den sig år efter år.

    DK’s problem er at pladderhumanisterne og de kulturradikale har domineret det politiske og kulturelle element så længe at de er den dominerende faktor, uden at have et solidt fundament baseret på almindelig sund fornuft. De er drømmere hvis filosofi er baseret på ønsketænkning uden forståelse for den menneskelige tilværelse.

    At kristendommen er den bedste beskrivelse af vores eksistengrundlag fatter disse drømmere ikke et kvæk af. Deres drømme om idealsamfundet og idealmennesket har vist sig at være en total fiasko, hvorfor landet er havnet i det nuværende uføre.
    DK’s tragedie er at det er pladderhumanisterne som længe har domineret den offentlige mening og politik. Og problemet er at de ikke har nogen realistik ide om hvordan man skaber et levedygtigt samfund.
    Martin Krasnik er ligesom Carsten Jensen en kedelig karl som fremfører med det pladderhumanistiske nonsens som falder i god jord i Politikensegmentet.

    At du ikke bryder dig om Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holms realisme og indsigt viser blot at du har svært ved at fatte den berettigede kritik som de fremfører.

    At den muslimske, kommunistiske og fascistiske ideologi og religion har meget til fælles, er da nødvendigt at fremhæve, for at forstå hvorfor de samfund som de har skabt ender i elendighed.
    Det kulturradikale og pladderhumanistiske element i DK sympatiserer med disse urealistiske drømmerier.

    DK’s skæbne og forfald er en konsekvens af troen på disse urealistiske drømme om et idealsamfund som totalt har ignoreret den menneskelige faktor, og det er at vi ikke er så så ideale som man tror, men at mennesket også er selvisk når det kommer til stykket.
    Er det så svært at forstå hvorfor det er gået så grueligt galt.

    Det nussede Tisvilde ligesom Kbh giver et godt billede af hvorfor DK er et samfund i forfald.

  20. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Bjørn Sørensen

    Hvor i kristendommen ser du alternativet til ‘pladderhumanismen’?

  21. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Niels Juul Hansen

    Kristendommen advarer om de falske profeter.
    De falske profeter har til alle tider forkyndt det, folk ville høre. Men den forkyndelse er vildledende, fordi den fører os bort fra Guds sande ord. Derfor advarer Jesus mod dem: “Vogt jer for de falske profeter; som kommer til jer i fåreklæder; men i deres indre er glubske ulve” (Matt. 7,15).

    Pladderhumanismen er noget naivt vås som er drømmerier om det ideale samfund uden at vide hvad det er. Folk i besiddelse af almindelig sund fornuft kan let gennemskue pladderhumanisternes nonsens.
    Pladderhumanismen er de slappe “sorte får”s fantasier. Dovne og slappe menneskers drømmerier, det er hvad det er. At tro at skodmennesker, som dovne Robert’s drømmerier kan være basis for et levedygtigt samfund er naivt. Kun tåber frygter ikke pladderhumanismen.
    At størstedelen af befolkningen troede og formodentlig stadig tror på velfærdssamfundets lyksagligheder er den største livsløgn som befolkningen har taget til sig i generationer.
    Gratisydelser forblændede folk i bedste Kejseren Nye Klæder stil, og folk var så forgabt at almindelig sund fornuft forduftede op i den blå luft.
    Et simpelt sørgsmål: Er det holdbart? blev aldrig stillet for folk var allerede i drømmeland og så frem til at stegte duer kom flyvede ind ad vinduet i en uendelig strøm.
    Det holdt i 40 år og nu er kassen tom, et stor gabende sort hul som vil blive en pine at udrede.
    Pladderhumaniterne har gjort det til en levevej at leve af velfærdssamfundet. Men nu er kassen tom, hvilket tydeligt ses i det nussede Tisvilde og det mange steder beskidte Kbh, de hullede veje, de forfaldne skoler og andre offentlige bygninger, forfaldne broer, bare een bygning, Vikingemuseet vil det koste 85 mio at reparere.
    Mon ikke det var på tide at skodmennesket dovne Robert og mange andre snart kom i arbejde, så vi kan få råd til at vedligeholde vores infrastruktur, som mange steder er i elendig forfatning.
    Det kaldes prioritering.
    Af de 840.000 i alderen 17-65 som ikke er beskæftiget er de fleste ufaglærte.
    Jeg har tidligere bedt dig om hvordan du vil finde beskæftigelse til dem når de skal konkurrere om jobs som i Kina lønnes med 10-15 kr/time, når en knoldesparker i dagens DK skal have 125 kr/time. I Tyskland syd for grænsen er mindstelønnen 45 kr/time, det var hvad de 1000 slagteriarbejdere i Esbjerg erfarede, for nu foregår forarbejdningen der. Lønforskellen var 100 kr i timen, så nu er de formodentlig arbejdsløse resten af livet, for der bliver ikke skabt nye arbejdspladser for ufaglærte her så længe man nægter at indse realiteterne.
    Hvor mange årtier endnu skal vi udsætte løsningen af problemet, som ikke løses af sig selv.
    Hovmod står for fald, er en gammel erfaring som danskerne åbenbart vil nyde i fuldt drag.

  22. Af Niels Poulsen

    -

    @Niels Juul Hansen

    Et kort svar kunne være, at kristendommen – i modsætning til den ekstreme form for humanisme – anerkender ondskabens eksistens.

    Den ekstreme humanisme møder det onde med tolerance, dialog og inklusion.

    Og det er ekstremt naivt.

    Kristendommens realisme består i, at den betragter mennesket som et syndefuldt væsen i en falden verden. Det absolut gode – det godes sejr over ondskaben realiseres først på den anden side af dommedag, i paradiset.

    Det giver en dejlig jordbunden realisme at nå til denne kristne position: Verdens problemer mødes med pragmatisme. Den kristne og konservative ønsker ikke at frelse verden, som socialisten, den kulturradikale og den liberale gør med deres ideologier.

  23. Af Maria Due

    -

    Bjørn Sørensen skrev:

    “At du ikke bryder dig om Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holms realisme og indsigt viser blot at du har svært ved at fatte den berettigede kritik som de fremfører.”

    Realisme og indsigt er ikke dækkende i den sammenhæng. Selvfedme og umådelig forfængelighed er derimod ord, der hurtigt falder mig ind. Asger Trier Engberg har adskillige steder skrevet, at Lars Hedegaard løj sig til højesteret, og mon ikke det er en almindelig opfattelse, og at de nærmeste partnere dækker over ham.

    Forvent ikke, at den slags er respekteret i Danmark og ligeså er hele deres Eurabia-kreds af danskere og udlændinge ikke af den slags, som vækker sympati undtagen i en snæver kreds. Det er også svært at få øje på den åndelighed og åndrighed, de påberåber sig.

    Det virker, som om du ikke ved, hvem der har den egentlige magt her i Danmark. Det er ikke dem, der snadrer i gadekæret, for og imod Politikens segment. Det er mennesker af en helt anden og diskret type, og det er dem, der tjener de penge, som holder Danmark oppe.

    Læs fx side to i JP/Indland d.d. “Han vil aldrig sige undskyld”,hvor tidligere koncernchef i FLSmith Jørgen Huno Rasmussen fortæller om beslutninger og store tab under Muhammedkrisen, hvor i øvrigt flere af landets biskopper og præster gik forrest med at lufte deres forargelse over JP. Jeg kender mennesker som Huno Rasmussen og har gjort det hele mit liv, og jeg er hverken imponeret over Tisvilde eller de mennesker, du beundrer, i det hele taget foretrækker jeg det diskrete liv, hvor der arbejdes hårdt og målbevist, hvor man selv bærer sine ansvar og er hæderlig nok til at stå ved dem. Jeg forventer ikke at blive belønnet med en plads i himlen, men jeg er da mor til en søn, som hr. Møller på et tidspunkt udbad sig en samtale med, og som er med til at trække mange penge til landet og betale for andres lediggang.

  24. Af Niels Poulsen

    -

    @Maria Due

    For god ordens skyld, så retter Jørgen Huno Rasmussens indirekte kritik sig mod de danske virksomheder, såsom Arla, Cowi og Novo Nordisk, som svigtede de vestlige værdier, demokrati og ytringsfrihed, under muhammedkrisen … og ikke mod præster og biskopper, som det bliver til i din forvanskede gengivelse.

    For disse firmaer var indtjening vigtigere end de principper, vores demokrati hviler på, og de lagde et enorm pres på Fogh for at undskylde og gribe ind over for Jyllands-Posten.

    Det var bl.a. denne illoyale opførsel fra disse erhvervsvirksomheders side, som senere fik Fogh til at sige, at muhammedkrisen havde skilt fårene fra bukkene.

  25. Af Maria Due

    -

    Du manipulerer mit indlæg og trækker nogle konklusioner, som du ikke kan trække. God fornøjelse i himlen, med sådan nogle som dig på rad og række, har den ingen tiltrækningskraft men ligner en thriller.

    I øvrigt fik jeg under krisen optaget et bidende læserbrev mod en af de største virksomhedsejere blot for at markere, og hvad der ikke stod der, stod der i et brev til hans søster, skal jeg love for. Vi er ikke i familie. Størstedelen af det danske erhvervsliv red stormen af med æren i behold, men det forstår du ikke.

  26. Af Niels Poulsen

    -

    @Maria Due

    “Størstedelen af det danske erhvervsliv red stormen af med æren i behold, men det forstår du ikke.”

    Hvis det var sandt, så har jeg svært ved at se pointen med Jørgen Huno Rasmussens meningstilkendegivelse.

  27. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    “Den kristne og konservative ønsker ikke at frelse verden….”.

    Jeg mener nu ellers, at der i mange år har været tusindvis af kristne, som ivrigt har søgt missionærstillinger.

    “Hvis det var sandt, så har jeg svært ved at se pointen med Jørgen Huno Rasmussens meningstilkendegivelse.”

    Personligt giver jeg ikke meget for en forretningsmand, som holder lav profil, mens han arbejder for firmaets profit og venter med sin ‘uforbeholdne’ mening til han er trådt tilbage.

    Hvis moral er godt…….

  28. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    De kristne har travlt i Afrika.

    kristne-skaber-had-til-homoseksuelle-i-afrika_210541.aspx

  29. Af Niels Poulsen

    -

    @Niels Juul Hansen

    “Jeg mener nu ellers, at der i mange år har været tusindvis af kristne, som ivrigt har søgt missionærstillinger.”

    Og?

    Luthers toregimentelære, som bl.a. tager sit udgangspunkt i Jesu ord:

    “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”

    og Romerbrevet, kapitel 13, vers 1 til 7

    bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=rom&id=3&chapter=13b

    (Marker link og søg på Google).

    opdeler verden i et verdsligt regimente og et åndeligt regimente.

    Lutherske missionsselskaber som Luthersk Mission og Danmission har ikke nogle politiske mål i de lande, de virker. Deres mission gælder ikke det verdslige regimente, men det åndelige; at udbrede kendskabet til evangeliet. Ud over det gør de en masse arbejde for folkesundhed og uddannelse i U-landene, og at du kan have ondt i rumpetten over det, er en gåde for mig.

    “Personligt giver jeg ikke meget for en forretningsmand, som holder lav profil, mens han arbejder for firmaets profit og venter med sin ‘uforbeholdne’ mening til han er trådt tilbage.”

    Tja, han tænkte vel også på virksomhedens ansatte? Faldende indtægter betyder jo, at en virksomhed må skille sig af med medarbejdere.

    Det var kaotiske tider dengang. Nogle humoristiske tegninger havde sat hele den muslimske verden i brand (den dag i dag kan jeg ikke fatte det). De muslimske ledere lever jo højt på, at de kan mobilisere en analfabetisk befolkning til hvad som helst, hvilket er meget skræmmende. Og sammen med de illoyale iblandt os danskere (ingen nævnt, ingen glemt), havde de nær knockoutet den danske regering i dens heroiske forsvar for ytringsfriheden.

    Hvis man var loyal over for de danske værdier, demokrati og ytringsfrihed, så var det bedste, man kunne gøre som eksportvirksomhed med et marked i de muslimske lande at tie. Ingen grund til at bære mere ved til bålet.

    Til din sidste kommentar:

    Jeg er skuffet over din manglende kildekritik. Avisen.dk er baseret på et centrum-venstre værdigrundlag, dvs. en kritisk tilgang til religion, navnlig kristendom. Dan Larsens artikel er journalistisk makværk baseret på konspirationsteorier og tvivlsomme kilder. At kristne missionærer skulle have støttet drab på homoseksuelle, er det rablende sludder. Og katolikker, kristne fundamentalister og protestanter blandes i artiklen sammen i én pærevælling. Dan Larsen er dog ædruelig nok til at nævne, at protestanterne repræsenterer tolerance over for homoseksuelle.

  30. Af Maria Due

    -

    Mon “Niels Poulsen” blot bruger debatten som tidsfordriv? Hans eller hendes indlæg kan umuligt gavne Trykkefrihedsselskabets i forvejen ramponerede image, der her får endnu et lag af den slimede selvfedme, som ikke giver de kulturradikale noget efter.

    Ang. Jørgen Huno Rasmussen er han en højt respekteret erhvervsmand, der ikke kunne gå sine egne vegne under Muhammedkrisen, det er ganske enkelt at forstå, og FLSmidths holdning var en bestyrelsesbeslutning, som han var enig i.

    Dermed være ikke sagt, at det var en gratis omgang for virksomheden, hvilket nedenstående citat fra JP 25. ds. viser. Den slags var regeringen naturligvis helt på det rene med, tavshed og neutralitet kan være en væsentlig indikator, og muligvis har man vist sin støtte på anden måde. Den menige dansker betalte også, idet pensionskasserne mistede penge.

    Jeg mindes i øvrigt ikke noget læserbrev fra en “Niels Poulsen”, der støttede regeringen.

    “Det var et kolossalt pres. Vi levede primært af at sælge nye cementfabrikker, og året før blev over to tredjedele af fabrikkerne uden for Kina opført i muslimske lande. Det betød, at to tredjedele af vores primære marked var på spil. Vi var den eneste danske leverandør til det marked, og så var der to tyske og en kinesisk leverandør. De var alle sammen meget aktive med at fortælle kunderne, at vi var en dansk virksomhed. Det var et stort pres.

    I en stor overskrift i Berlingske skrev man, at FLSmidths milliardmarked var truet, og det var jo rigtigt set. Vi tabte på to dage 10 pct. af markedsværdien, så for vores aktionærer var det også en meget dramatisk udvikling. Derfor var vi selvfølgelig under et vist pres, da vi skulle forholde os til, hvilken linje vi ville tage. Der var alle bare enige om, at vi skulle vælge at fastholde den neutrale linje, som virksomheden altid havde fulgt.

    Jeg har ikke udtalt mig før, for jeg synes ikke, jeg kunne tillade mig at udtale mig om mine personlige holdning. Det ville blive misbrugt og tillagt virksomheden. Min personlige holdning var irrelevant som leder af en stor virksomhed.”

    Netop, og man stikker ikke en dolk i ryggen på den bestyrelse, som har givet en ansvaret for at lede en stor virksomhed.

    Nu kan I gå videre med “hellerupugen”.

  31. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    “Jeg er skuffet over din manglende kildekritik.”.

    Jeg nægter at tro på, at du er skuffet over en ateist! 🙂

    Nu så jeg så også en dokumentarudsendelse om homoseksuelle i Uganda i går på DR2 om samme emne.

    Så kan du argumentere for, at DR er røde lejesvende – så diskussioner stopper her.

    Bare for at være helt med – er din definition af ‘kristen’ en protestantisk kristen og inkluderer dermed ikke katolikker og evangeliske, amerikanske homofober og abortmodstandere?

  32. Af Lars Jacobsen

    -

    Kære Mads Holger.
    Jeg føler med dig. Helt ærligt.
    Du har oplevet et sammenrod af forskelligartede overbetalte åndssnobber fra Københavnsområdet i en opreklameret “se-mig-jeg-er-betydningsfuld-happening”.
    Næste gang, og hvis du vil opleve rigtige mennesker, så deltag i Lyø Festivalen eller f.eks. Fåborg Havnefest.
    Så er der fadøl, pølser og god snak med ærlige folk.

    XVI

  33. Af Niels Poulsen

    -

    @Niels Juul Hansen

    “Jeg nægter at tro på, at du er skuffet over en ateist!”

    Selvfølgelig er far skuffet over en ateist, ligesom far er skuffet over en agnostiker, en socialist, en kulturradikal og en dansk muslim, som ikke ønsker at assimilere sig til den danske kultur. Far lever i permanent skuffelse. Han ville jo gerne, at I alle så lyset og omvendte jer.

    “Bare for at være helt med – er din definition af ‘kristen’ en protestantisk kristen …?”

    Ja, naturligvis. Det er da den retning inden for kristendommen, som majoriteten af befolkningen i det nordlige Europa bekender sig til, i Danmark den evangelisk-lutherske tro.

    Jeg og andre medlemmer af den danske folkekirke skal da ikke stå på mål for, hvad eksempelvis katolikker foretager sig eller for den sags skyld har foretaget sig op gennem tiderne.

    Jeg synes eksempelvis, at det er beklageligt, at paven modarbejder brugen af kondomer i Afrika. Det er heller ikke særlig hensigtsmæssigt, at katolske præster skal leve i cølibat. Og sådan kunne jeg blive ved.

    Men da protestantismen og katolicismen har samme udspring, er der naturligvis også mange sammenfald mellem de to retninger. Og der er da også ting, man som protestant kan misunde (måske ikke det rigtige ord) ved katolicismen. Katolikker kan virke mere åbne, gladere og mere sorgløse, og de laver nogle meget smukke optog og dekorationer med blomster ved påske og andre højtider, som jeg har oplevet både i Spanien og Portugal. Det er en fest. En fest med kultur – i modsætning til dem, vores festantropolog anmelder. Det er også, som om den sekularisering, som protestantismen selv har genereret, er en af hovedårsagerne til vores materialisme og åndløshed.

    I det hele taget er jeg i stand til at rumme flere standpunkter. Jeg er ikke den hardliner, som enkelte vil gøre mig til, og kan slet ikke leve op til alle de insinuationer, som Maria Dues besynderlige kommentarer er fyldt med.

    Vi lever i en brydningstid, og det er meget uvist, hvordan vores fremtid bliver.

    Den kan blive god, hvilket jeg håber.

    Eller den kan blive dårlig. Meget dårlig. Hvilket jeg frygter.

    Hvis man ikke må gå i kødet på de farlige tendenser, som man ser i tiden – som regel med saglige argumenter og det evindelige (Marker link og søg på Google) – men kun må fremstå som en favnende person med uld i mund … well, så kan jeg slet ikke se meningen med at have en debat.

    Og efter således at have forsøgt at pudse min rustne glorie, vil jeg ønske de herrer og damer (hvis der skulle være nogen) en god aften.

  34. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    Tak for dit svar. Jeg er glad for, at far ikke er vred – og jeg er helt enig med dig i, at det er forkert at skære alle kristne over en kam.

    Jeg har selv mødt kristne, som var dejlige mennesker.

  35. Af Emil Willadsen Malmkjær

    -

    Kære Holger
    -Shit jeg kender dig og nyder dine blogs.
    Der er langt fra baggårdene i Oesterbro- og Noerrebrog, i 1980erne min ven. 15.00 forestillingen om soendagen i Park og sortedam i hverdagen.
    Vi har nogenlunde samme baggrund(blev ikke teolog med 6.8), jeg boede bare i hellup, arbejdede.
    Nu kan jeg grine af bullshit

  36. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Ja, Maria Dues kommentarer er da vist ret besynderlige ind i mellem. Og er de ikke også til tider en smule selvmodsigende og vægelsindede?

    Ihvertfald får man ingen svar hvis man stiller kritiske spørgsmål til diverse påstande.

  37. Af A. H. Andersen

    -

    “… alle spørger til mit syn på sagen …” hævder Mads Holger Madsen ganske koket. Det nægter jeg at tro. Faktisk må det være en meget begrænset mængde liberale halvkendisser, der kan være interesseret i at vide, hvad Mads Madsen mener om dem.
    Gaaab.

  38. Af Balther Jensen

    -

    @ PREBEN F 1 JENSENH, 24. juli 2013 kl. 10:45

    Truthfulness, learning and education.

    Just as truthfulness is the very cornerstone of the upright person’s character and for his virtuousness, falsehood, its opposite, is the foundation of a person’s depravity and the launch pad for his wickedness.

    Just as the truthfulness of a person starts from within – that is, it is a reflection of a state of true faith – a person’s dishonesty, lying and deceit is also a reflection of a state of true faith – a person’s dishonesty, lying and deceit is also a reflection of the person’s inner state, learning and education.

    One everyday example of where sincerity and correction of action are often subverted by falsehood is in the buying and selling of goods.

    If two parties meet to trade, are truthful and clarify any and all deficiency in their goods, their transaction will be blessed. But if they lie and conceal any deficiency in their goods, the blessings of their transaction will be eradiated.

    And what of falsehood in speech?

    Falsehood of the tongue, or what is more commonly referred to as lying, is a characteristic roundly even if rejected by the entire world its inhabitants may fall into it from time to time.

    “ A person’s faith will not be upright until his heart is upright, and his heart will not be upright, until his tongue is upright “

    Thus, the habitual liar is despised, truly and thoroughly despised, by all even his own kind as no one can trust a liar, not even other liars.

    And just as clarity in speech is a sign of truthfulness, so then ambiguity, innuendo, sarcasm and every other form of deception and trickery of the tongue is denounced by all upright people.

    “ The signs of the hypocrite are three: When he speaks he lies; when he makes an oath he breaks it; and when he is entrusted with something he betrays that trust. “

  39. Af cheap jerseys paypal cheap jerseys paypal

    -

    Notes: RB Frank Gore said he had his sore ribs examined again after the Rams game and is feeling OK. Vic is not the biggest quarterback in the league but he is stronger than he looks but, many times after getting hit, he got up real slowly. People who exercise regularly, even at something as simple as walking or bicycling, are more flexible.

Kommentarer er lukket.