Lighedsidealet er en trussel mod tænkning

Af Mads Holger 36

Den såkaldte politiske korrekthed lader i disse år til at revitaliseres ganske kraftigt. Egentlig troede jeg, at fænomenet havde toppet i 90´erne, hvor den vitterligt var hel gal, men langsomt og sikkert bevægede vi os op gennem dette århundreds første årti lige så stille væk fra den mest rabiate politiske korrekthed.

Om dette så skyldes terrorangrebene den 11. september 2001 eller den dengang nye borgerlige regering herhjemme skal jeg ikke kunne sige. Flere faktorer har givetvis indvirket herpå, herunder nok navnlig blot noget så banalt som en generel træthed over den rabiate politiske korrekthed, der gjorde det nærmest umuligt at eksistere som et tænkende menneske i 90´erne. Måske skyldtes tendensen blot nogle universelle principper om forandring, som flod erstatter ebbe, og dag erstatter nat, men gennem de seneste par år har en ny skumring ladet til at indsnige sig. Den politiske korrekthed er atter på fremmarch, det er igen så småt ved at blive intellektuelt lavvande, hvilket vi ser inden for den stadigt mere rabiate feminisme, voldsomme beskyldninger om racisme samt navnlig i kravet om uniform lighed i snart sagt enhver kategori.

Den britiske konservative ideolog Roger Scruton gæstede i den forgangne uge København, og jeg havde lejlighed til at hilse på ham og veksle nogle ord med ham. En af de ting, som jeg bed mærke i, var hans betoning af lighedskravet som en trussel mod tænkning. Jeg har ofte selv skrevet om dette, hvorfor jeg naturligvis var interesseret i at høre mere herom. Hans påstand var ganske enkelt den, at vi i vores bestræbelse for at gøre op med alle forskelle, hindrer os selv i at udfolde tænkning, og det må jeg erklære mig enig i.

Sagen er nemlig den, at enhver tænkning (hvor kvalificeret eller ej) netop angår at determinere forskelle. Uanset om dette foregår på højeste akademiske niveau eller i den trivielle hverdag, er tænkning helt fra antikkens tid med Platon – og nok i så henseende i særdeleshed Aristoteles – som forbillede en bestræbelse for at kategorisere forskellige fænomener. Det er evnen til at bedrive kategorisering med mere og således at afgøre, hvad der adskiller mænd fra kvinder, hvad der adskiller kristendommen fra jødedommen og islam, hvad der adskiller homoseksuelle fra heteroseksuelle eller rige fra fattige. Bemærk hvorledes alle disse emner er uhyre kontroversielle, og enhver blot beskeden debattør ved, hvor varsomt man skal træde, når man begiver sig ind på at foretage sondringer og distinktioner mellem disse kategorier, og dog er bestræbelsen herfor netop essensen af tænkning.

På god aristotelisk vis kan vi imidlertid applicere to forskellige former for en sådan sondrende tænkning. Den første sondring er den mindst kontroversielle, idet den alene søger at skelne mellem forskellige fænomener uden nødvendigvis hierarkisk at prioritere dem. Skulle vi således applicere en sådan uhierarkisk tænkning på køn, kunne vi sige, at kvinder til forskel fra mænd i reglen har større bryster, eller at mænd i reglen er korthårede, mens kvinder i reglen er langhårede. Som i al tænkning forstår vi naturligvis, hvorledes udsagnet ikke er absolut men generelt, idet der påviseligt findes mænd med bryster og kvinder med kort hår (begge grupper optræder af for mig uforklarlige årsager navnlig i Herning). Vi kunne også applicere denne uhierarkiske sondrende tænkning på religion og således slutte, at kristendommen adskiller sig fra islam ved ikke at være en lovreligion.

Indtil videre er vores udsagn stadig relativt moderate og støder næppe i dramatisk grad videre an mod nogen former for politisk korrekthed eller krav om lighedstænkning, men så måske alligevel, for man kan faktisk møde mennesker, som på forskellig vis insisterer på, at alle religioner er den samme, og at kønsmæssige forskelle i hvert fald i det indvortes er et kulturelt og altså følgelig unaturligt princip. Med andre ord balancerer vi i denne ellers meget banale tænkning på grænsen af det tilladte for den politiske korrekthed, men jeg vil dog medgive, at vi de fleste steder dog stadig bevæger os på den rigtige side af grænsen (dersom ikke der tænkes på landegrænsen til Sverige, hvor den politiske korrekthed er så udtalt, at selv sådanne meget uhierarkiske synspunkter ofte ville støde an).

Imidlertid kan vi nu forsøge os meget noget mere dristigt, idet vi også applicerer en tænkning, der ikke alene sondrer på en uhierarkisk vis, men tilmed også bestræber sig på at indlejre kvalitative sondringer og dermed sige, at noget er bedre end noget andet (det er mere platonisk end aristotelisk). Medlemmer af Det Radikale Venstre og studerende på RUC anbefales at skænke sig en snaps, inden der læses videre, for nu bliver det farligt. Vi kan nemlig også forsøge at foretage en distinktion, der dikterer, at kristendommen er bedre end islam. Vi kan sige, at mænd er bedre end kvinder, eller at heteroseksuelle er bedre end homoseksuelle. Der kan tænkes mange andre kontroversielle udsagn, som betjener sig af den hierarkiske sondring f.eks.: Den intellektuelle er klogere end håndværkeren, det elaborerede sprog er bedre end det jævne, den velhavende er mindre kriminel end den fattige, direktøren er vigtigere for virksomheden end arbejderen ved samlebåndet etc. Nu bliver det dristigt og meget meget farligt, men således også interessant.

Hvis vi nemlig nu introducerer en langt senere filosof i skikkelse af vores egen Søren Kierkegaard, så er det ifølge denne netop når vi træffer sådanne valg og fælder moralske domme, at vi påtager os den risiko, som bliver determinerende for vores identitet, men netop i sin modvilje mod at indlejre sondringer (herunder også kvalitative og hierarkiske) er det, at den politiske korrekthed nægter os muligheden for at træffe disse valg, der er udslagsgivende for vores identitet. Derfor bliver vi følgelig identitetsløse, og det er da også senmoderniteten og den vestlige verdens utvivlsomt største problem, at den både som individer og som kollektiv er identitetsløs i sin manglende vilje til at sondre, inddele, dømme, risikere og hierarkisk inddele. Derfor handler stort set al moderne vestlig litteratur om identitetstab og manglende tilhørsforhold.

Tænkning er ensbetydende med at sondre, rangordne, afsige domme, kategorisere (eller som det indigneret ville hedde i et Politiken-læserbrev ”putte folk og ting i kasser”), generalisere og inddele. Altså med andre ord er tænkning netop identisk med alt det, som den politiske korrekthed nøder os at ophøre med, hvorfor det navnlig er problematisk, at denne korrekthed er mest udbredt inden for akademia, som jo netop burde kere sig mest om det intellektuelle virke.

Deponerer vi for en stund den dialektiske optik og henholder os udelukkende til den eksistentielle, så er denne tænkende bestræbelse naturligvis også forbundet med risiko, fordi man naturligvis kan tage fejl og tænke forkert, men sådan er det at være menneske og eksistere, det er per nødvendighed risikabelt.

36 kommentarer RSS

  1. Af Jørgen F.

    -

    Intelligens, evnen til at se mønstre eller at kategorisere, er en vinderstrategi.

    Taberne har deres egen strategi, og det kan man ikke bebrejde dem – for man kan jo ikke bede dem om at lære vinderstrategien udenad…

  2. Af Birger Nielsen

    -

    Jeg er generelt enig og forstår godt, hvor du vil hen, men hvorfor dog bruge et så storladent og for mange mennesker lidt blæret sprog, som jo er med til at begrænse en ellers relevant debat.

    Hvorfor sletter du bare indlæg ? Er det din gode ret?

  3. Af Mads Holger

    -

    Kære Birger.
    Jeg anvender det sprog, jeg anvender, fordi det dels er mit eget, men også fordi jeg, som angivet i selve indlægget, forbeholder mig retten til at mene, at “det elaborerede sprog er bedre end det jævne”:
    Og ja, jeg sletter i reglen kommentarer, der efter mine opfattelser er perfide eller ukvalificerede. Det sjove er, at din indvending til fulde bekræfter min i det ovenstående anførte påstand. Du erklærer dig måske enig, men sætter dog spørgsmålstegn ved, at angrebet på det egalitære ikke også fremføres i et egalitært sprog. Det er en tragikomisk indvending, jeg tidligere har mødt, bl.a. fra Berlingskes litteraturredaktør.

  4. Af Rikke Nielsen

    -

    “Det er evnen til at bedrive kategorisering med mere og således at afgøre, hvad der adskiller mænd fra kvinder, hvad der adskiller kristendommen fra jødedommen og islam, hvad der adskiller homoseksuelle fra heteroseksuelle eller rige fra fattige.”

    Undskyld mig, men den form for generalisering vil jeg nærmere opfatte som en undskyldning for at slippe for at tænke!

  5. Af Birger Nielsen

    -

    Kære hr. Holger.

    Det fine ord “elaborere” eksisterer ej på dansk. Mener du det engelske “elaborate”.
    Du bestemmer naturligvis selv dit Erasmus Montanus-agtige sprog, hvis du dermed ønsker et begrænset publikum i dit debatforum.
    Held og lykke med det.

  6. Af Hans Sloth

    -

    Alt er en konstruktion nu om dage, åbenbart. Bortset lige fra den kendsgrening, forstås.

  7. Af Hans Sloth

    -

    Det er faktisk relevante pointer.
    Jeg erindrer en stil i 2.g, der kom retur med bemærkningen “generalisering. Undgå det”. Jeg tog den selvfølgelig med læreren og spurgte, hvad i alverden alternativet til generaliseringer er? Et perverst fokus på enkeltsager?

    Generaliseringer er erfaringsopsamling og ditto videregivelse. De er således essensen i at ruste vores børn til voksenlitteratur: “Når du møder fem unge mænd kl 2 om natten, er det en god ide at gå over på det andet fortov”, “når der lugter af røg, er det en god ide at afsøge boligen for brand”. “Når din lærer skriver “undgå generaliseringer”, er hun enten autoritær, underfrankeret eller måske begge dele” osv

  8. Af poul boie pedersen

    -

    “Hans påstand var ganske enkelt den, at vi i vores bestræbelse for at gøre op med alle forskelle, hindrer os selv i at udfolde tænkning, og det må jeg erklære mig enig i.”
    I sin bestræbelse på at agere på det filosofiske plan må jeg nok sig, at MH kommer noget galt af sted.
    Lighedsidealet handler da overhovedet ikke om at gøre op med alle forskelle – det er jo komplet indholdsløst – men at give alle så lige muligheder som muligt.
    Og netop i dette ligger jo, at alle så får muligheden for at deltage i den tænkning, der fører til filosofi, nye produkter, nyttig kritik af gamle dogmer osv.
    At så mange så muligt får disse muligheder er faktisk udnyttelse af talentmassen, og dermed kilden til større materiel og åndelig rigdom blandt borgerne.
    Ser vi f.eks., i dag på gruppen af store virksomheder i Danmark, er de nærmest uden undtagelse ejet af 4. generations arvinger efter iværksættere. Er denne personkreds virkelig den bedst skikkede til at disponerer meget store formuer og disponere disse og den medfælgende magt til samfundets bedste. Den manglende udskiftning har historisk vist sig at føre til stagnation, da adelen under adelsvældet direkte postulerede, at til arveretten hørte også medfulgt talent (blåt blod).
    Dette førte i begyndelsen af 1900 tallet udparcellering af dele af godsernes arealer i husmandslodder, en type formueomfordeling, der omfordelte en meget skæv ejendomsret til jordarealerne. Skrøne gælder ikke mere. Ikke desto mindre findes der udbredte politiske kræfter i de konservative og LA-segmentet, der kæmper imod selv en moderat begrænsning af den arvede magt gennem arvebeskatningen. Her fløjter man de liberale idealer en hatfuld, og går ind for den gode gammeldags arvede privilegiestruktur, fordi der behager vælgersegmentet.

    ,

  9. Af Jan Petersen

    -

    Hvordan kan man iøvrigt debattere noget – uden at generalisere, med mindre man debatterer en navngiven specifik person?

  10. Af jan nielsen

    -

    Politisk “korrekthed” er vel idag blot et andet ord for de rødes og de radigales politiske feberfantasier og totalitære trang til at ensrette og c en su re re samfundsdebatten?

  11. Af jan nielsen

    -

    Feminisme/rødstrømperi synes også at blokere for fremsynet tænkning. Som det fremgår af svækkelsen af Sverige og hele Europa. Se videoen “hvorfor kvinder ødelægger familier, nationer og civilisationer”. (snaph og den korte)

  12. Af jan nielsen

    -

    (“why women destroy families, nations and civilisations”. Se også 180g/urias)

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Mads Holger,

    Du skulle nu alligevel have taget den kandidateksamen og ikke nøjedes med BA’en. For dit indlæg er udmærket, og din brug af ‘elaborere’ helt i orden. Bruger man ordet, ender det snart med at være en del af den danske ordbog. Det er på den måde, at utallige fremmedord er indgået i dansk. Dette bare til Birger Nielsen, som måske tror, at han sprogligt set er purist, selv om han selv skriver ‘eksisterer’ og ‘debatforum’. Jeg har prøvet det der med kun at måtte skrive ‘ægte’ dansk. Det var i bibeloversættelsesprojektet, der ledte frem til 1992-Bibelen. Fremmedord var bandlyste. Vi havde problemet om ‘jomfruen’ i Esajasbogen kap. 7, som endte med at blive ‘den unge kvinde’, men det var stadig dansk. Så ville nogle oversættere skrive ‘Se, den unge kvinde er / skal blive gravid’; men den gik ikke–fremmedord!. Man kunne ikke længere skrive ‘frugtsommelig’, så man endte med det banale ‘er med barn’.

    Et tema, du kunne have berørt bedre, er måske, at den politiske korrekthed også bliver en spændetrøje, idet den ignorerer de forskelle mellem mennesker, som er naturlige. Det kan være intelligens — uha, et forfærdeligt emne for den politiske korrekte — køn, og her går feministerne helt galt i byen, fordi der har naturen sat skarpe grænser for, hvem der er hvem, når maven begynder at vokse på kvinden. Så er der ‘race’, som i sig selv er et forkert ord — der findes kun én menneskelig race — men så hudfarve, hårfarve, jeg ved ikke hvad. Der er ingen grænser.

    Vi er dog langtfra så langt som f.eks. i USA, hvor man ikke må skrive ‘mankind’, men kun ‘humankind’. De retter rask væk i ens manuskripter, hvis man ikke er korrekt. I Tyskland tror man, at man er moderne, fordi man i opregninger fremhæver kvinderne. En kvindelig profet hedder således ‘Prophetin’ ofte med fremhævelse af ‘in’. At det så bare er en gentagelse af det gamle system, som vi også havde, hvor der fandtes ‘lærere’ og ‘lærerinder’, siden nivelleret til blot ‘lærere’ i ligestillingens navn.

    Men emnet er uudtømmeligt. Og så bare til sidst til Birger Nielsen: ‘Googler’ du ikke? Og hvad med at ’streame’, ‘linke’. Det myldrer ind med udtryk, der ikke findes i retskrivningsordbogen, men som snart kommer med.

  14. Af Thomas Barnes

    -

    Jeg noterer mig, at en del læsere har hæftet sig mere ved Mads Holgers sprogbrug, end i at kommentere selve indholdet af klummen.

    Det er faktisk lidt morsom al den stund, at journalist Flemming Rose, samt forfatter Jens-Martin Eriksen og professor Frederik Stjernfelt, alle har givet udtryk for, at når folk ikke kan tilbagevise en påstand, de ikke nødvendigvis er uenige i, men blot ikke bryder sig om (den politiske korrekthed?), ja så møntes kritikken ofte på formen i stedet for på indholdet.

    Tankevækkende 🙂

  15. Af Niels Peter Lemche

    -

    THOMAS BARNES – 18. MAJ 2016 15:10: Jeg håber ikke, at du inkluderer mig mellem dem, der bare vil tale om form, specielt fordi deres sproglige kritik er uberettiget.

    Men ellers har du ret: Manglende evne til at bringe argumenter frem (og jeg mener argumenter, ikke påstande), ligesom manglende sproglig formuleringsevne skaber den frustration, der får folk til at løbe løbsk. Så hellere skælde ud over et eller andet, der tilhører adiafora (Mads forstår som teolog udtrykket). Der er vel også ikke så få, der bare kunne holde deres mund.

  16. Af Jan Petersen

    -

    Læste iøvrigt lige en artikel i Lokalavisen Nordsjælland – “Røde Kors har i Helsingør åbnet kønsopdelte klubber for flygtninge”.

    Flygtninge gider ikke al det der lighedsideal-fis, næh kønsapartheid er vejen til “integration”. Er det hele mere og andet end – en stor fed joke? ….. griner!

  17. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGER NIELSEN – 18. MAJ 2016 18:18: Det må du nok elaborere lidt mere over! Og jeg svarede ikke mhp. dig, men generelt.

  18. Af Lars Petersen

    -

    @ Mads Holger.

    Jeg har et indlæg i dit filter.. det er kritisk imod dig… sålad os se om det kommer på… næppe.

  19. Af Lars Petersen

    -

    @ Mads Holger. (1-2)

    Det er en trussel imod hele samfunds-tækningen, såvel friheden og forretningen, at man fra
    centralt hold, fylder ca. 1 mio. system-kroner pr. snæver nyhedsjournalist, (inkl. drift), da man
    (for at beskytte systemet som begaver disse i kraft af mikrofon-magten), straks invitere enten
    sig selv, og/eller øvrige system-opkoblede ind foran alle andre, og stagnationen er en realitet.

    Ergo er enhver debat, vinkling mv, (via den system-købte journalist), konstant hærget af disse
    ensvarende system-opkobelde skatte.inhabile idioter, som da også kun formår at sige al det
    ens grundlæggende samme, (uanset enig, eller uenighed), imens betalernes ønske om en rå
    direkte konfrontation, er totalt skudt til hjørne; og nationens taber-udvikling fortsætter blot.

  20. Af Birger Nielsen

    -

    Nå hr. Holger, har jeg nu været perfid eller ukvalificeret igen, siden du har fjernet mit beskedne svar til hr. Lemche. Er der ikke plads til humor mellem linierne. Jeg tror ikke teologer kan lide mig, for de fjerner af og til mine indlæg.

  21. Af Kent Andersen

    -

    Citat af Roger Scruton:
    “Hans påstand var ganske enkelt den, at vi i vores bestræbelse for at gøre op med alle forskelle, hindrer os selv i at udfolde tænkning, og det må jeg erklære mig enig i.”

    100% enig. Hvad det har med “politisk korrekthed” og resten af indlægget at gøre må guderne dog vide.

    Hr Mads Holger betegner 90erne som værende et tidspunkt med “intellektuelt lavvande”, og mener, at det blev anderledes i 00erne! Bor jeg i omvendslev? Hvis der var NOGET der skete, da den såkaldte “borgerlige regering” kom til magten i 00erne (for det var jo ikke nogen borgerlig regering), så var det “intellektuelt lavvande”, opgør med at “komme her og være klog” (opgør med eksperter), ensretning, opgør med at tænke anderledes (definitioner af “hvem er vi danskere” – dermed også sagt hvem man IKKE må være), lukning af porten overfor udenlandske tænkere (vi ved jo bedre end alle disse andre europæere – det her er Danmark), hyldest af bonderøven, stor fokus på meningsmålinger, hvor man fik en mikrofon i hovedet, hvis man sagde noget, der afveg fra, hvad gennemsnitsborgeren fra Bogense mente.

    Fra og med 00erne blev det intellektuelt lavvande!!! PRÆCIS i 00erne blev der “gjort op med alle forskelle” som den kære Roger Scruton formulerede det.

    Jeg ved heller ikke om det er en tankegang man har på Humaniora, men for mig som forsker indenfor naturvidenskab, så er denne definition af “tænkning” som her præsenteres nærmest komisk at læse. Skulle “tænkning” være karakteriseret ved at sondre, rangordne, afsige domme, kategorisere, generalisere og inddele? Det er jo absurd! Enhver idiot kan kategorisere, generalisere og inddele!

    En række udsagn betegnes som “farlige”, “kontroversielle” og “modige”, og det påstås, at det derved bliver “mere interessant”: (1) “Kristendommen er bedre end islam”, (2) “mænd er bedre end kvinder”, (3) “heteroseksuelle er bedre end homoseksuelle”, (4) “Den intellektuelle er klogere end håndværkeren”, (5) det elaborerede sprog er bedre end det jævne, (6) den velhavende er mindre kriminel end den fattige, (7) direktøren er vigtigere for virksomheden end arbejderen ved samlebåndet etc.

    Om disse udsagn er “farlige” og/eller “kontroversielle” er da rent intellektuelt bedøvende ligegyldigt! Spørgsmålet er, hvilke ARGUMENTER vedkommende har, der kommer med påstandene. Det er ARGUMENTERNE “tænkning” drejer sig om. Hvilke analyser ligger bag? Er der nogle tal der gør påstandene sandsynlige/tankevækkende? Det er DET der gør forskellen på om det er intelligent og/eller interessant! Løse udokumenterede påstande og sludder-pludder kan man man læse dagligt i diverse blogs på netaviserne skrevet af diverse tilfældige mediefolk.

    Hvis der ikke er brugt tid på argumenterne ryger det lige ind i det ene øre og ud af det andet. Så kan det være nok så “farligt” og “kontroversielt”. Problemet er, at det er dumt at høre på. Hvis der er gode argumenter er det værd at læse.

    Det store problem i dagens Danmark er, at løse udokumenterede påstande tages alvorligt i medierne! Man kan sludre-pludre ukvalificeret om sin syge moster uden at nogen stiller kritiske spørgsmål.

  22. Af Jørgen F.

    -

    Helt enig Kent – Det er din strategi!

  23. Af Niels Peter Lemche

    -

    JØRGEN F. – 19. MAJ 2016 13:15: Kan du overhovedet definere, hvad løse, udokumenterede påstande er? Måske dem, du er uenige med?

  24. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Helt enig Kent Andersen.

    Udsagnet “en hest er bedre en en ko” er en udokumenteret løs påstand, der intet har med tænkning at gøre.

    Lige så lidt som empirisk afsagte domme har noget med værdibaserede domme at gøre.

    Værdibaserede domme må og skal følges op ad argumentation. Ellers er det jo lige netop ikke tænkning, men løse udokumenterede påstande.

    Der er ingen medlemmer af Det Radikale Venstre eller studerende på RUC, der behøver tage en snaps, hvis de hører udsagnet, “en mand er bedre end en kvinde”.
    Hvorfor i alverden skulle de dog det.
    Uden argumentation og logisk sandsynliggørelse er udsagnet absurd.

  25. Af Jørgen F.

    -

    Anders,

    At en hest er bedre end en ko er evident – for jeg skal ride – ellers var jeg ikke kommet til den konklusion.

    De fleste kvinder kommer også til den konklusion at mænd er bedre end kvinder hvis de er liderlige.

    At du, og Kent, har et latent behov for at ævle om alt mellem godmorgen og god ridetur – i begge tilfælde – er en kompenserende strategi.

  26. Af Kent Andersen

    -

    Jørgen F. : Hvad er det for en “strategi” jeg skulle have? Er det nogle holdninger du mener jeg har? Som sagt – du bliver nødt til at bruge argumenter, hvis du ønsker, at din kommentar til mit indlæg trænger ind under huden på mig. Ellers håber jeg, at du kom ud med nogle følelser, for så må det vel have været formålet med dit indlæg. I dette tilfælde bliver du nødt til at bruge argumenter af den simple grund, at ellers forstår jeg simpelthen ikke hvad du snakker om.

  27. Af Jørgen F.

    -

    Undskyld Kent , jeg var klar over du ikke forstod det. Det var jo lige det jeg skrev i sidste sætning i mit første indlæg her.

    Ingen grund til at træde i det. Beklager!

  28. Af Kent Andersen

    -

    Jørgen F. : Hvad med om du blot gav os alle resultatet af din seneste IQ test, så vi alle kunne se hvor klog du er? Derved kunne du også slippe for at spilde tiden her på bloggen på at kommunikere med andre.

  29. Af Helge Nørager

    -

    Sa.dam har W.D det er ikke noget jeg tror det er noget jeg ved.

    Der er ikke noget at komme efter………..

    Så var l.gnen gjort til sandhed, på landets fornemmeste talerstol, viden gjort til skamme, og søgen efter sandhed politisk forbudt.

    Længe leve krig.n for den skaber ulighed.

  30. Af Niels Svendsen

    -

    At intelligens er lig evnen til at sondre er en kendsgerning. Dette gælder også om forholdet mellem godt og ondt. Hvad er det gode? som Sokrates spurgte sine tilhørere. Pragmatikere vil hævde at det gode er det der fremmer overlevelse, mens det onde hæmmer overlevelse. Ser vi sådan på det vil f.eks. Islam kunne ses som et onde for så vidt den på mange måder truer Vestens overlevelse. Om så Islam er et gode for muslimer? Tjaaa

  31. Af Birgitte Nymann

    -

    Interessante kommentarer. Heller ikke i sprogbruget kan man åbenbart acceptere det anderledes. Jeg glæder mig ofte over Mads Holgers kringlede sprog og mange omveje. Det kræver at jeg anstrenger mig for at holde rede på tråden i hans skriverier. Og ja, det kan irritere mig, men godt at han holder ved sin krøllede udtryksform.
    Jeg har bemærket, at vi altid søger konsensus i Danmark. Vi skal helst ende med at være enige for ellers føler vi os dårlige tilpas i samtalen og med hinanden. Denne evige søgen efter enighed begrænser os og udvikler os ikke. Vi er så gennemsyrede af et hønsegårdslignende demokrati, at ulighed, ikke alene i livsstil, men også i tænkning og sprog, udfordrer os.

  32. Af Birger Nielsen

    -

    B. Nymann

    Det et vist kun mig, der synes at hr. Holgers sprog virker kluntet og bevidst affekteret, men hver sin smag. Jeg har ikke kritiseret indholdet.

  33. Af Thomas Jensen

    -

    Birger Nielsen – 17. maj 2016 19:34:
    Til din orientering blev verbet ”elaborere” tilføjet Retskrivningsordbogen i 2012 af Dansk Sprognævn i forbindelse med offentliggørelsen af den fjerde udgave. Såfremt man er i tvivl, kan man med fordel benytte søgefunktionen på Dansk Sprognævns hjemmeside (www.dsn.dk).

  34. Af Birger Nielsen

    -

    Thomas J.

    Fint med mig – herligt ord. Vi dropper “udarbejde”.

  35. Af georg christensen

    -

    Ligheds idealet, er en trussel mod magtbegærdets spekulative tankegange.

    Min begrundelse herfor er følgende: Når noget, som uden reel “arbejdsydelse” med illusioner og tomme ord, beskrives som “værdigrundlag” , har hele LIVET, for alt og alle, mistet sin værdi.

  36. Af Joachim Germannsen

    -

    Lighedstanken angår lighed i muligheder, ikke lighed i tanke. Ingen statslige eller etablerede intellektuelle institutioner søger at ensretteliggøre tankevirksomhed, end ikke folk på Politiken. For mig at se handler det om at skelne mellem friheden til personlige kvalitative sondringer (for at bruge sligt udtryk), og så hvordan man i størst mulig grad skaber et demokratisk samfund, som på alle parametre kan rumme alle, da det jo faktisk gør lige netop dét. Lighedstanken, som et samfundsbærende element, blev afgørende for fx velfærdsstatens gratis uddannelse og dets grundsætning; det er evner og ikke stand, som skal være det afgørende. For mig at se lyder MH’s kritik af lighedstanken mere som en kritik af den folkelige opfattelse af fascisme.

    I øvrigt noget af et kuriosum, at MH slår på tromme for en huntingtonsk opfattelse af kulturers umulige sameksistens, samtidig med dette manifest imod ensretning, men jeg har nok bare forstået det forkert.

Kommentarer er lukket.