De spidsede blyanter

Af Mads Holger 36

En af de dage, jeg sikkert næppe vil glemme, var min første skoledag. Solen skinnede ind ad vinduerne, og der sad jeg på forreste række med mit nyindkøbte penalhus. Det åbnedes med en lynlås, og herpå kunne man erfare, hvorledes alt dets indhold sad fastspændt via en slags elastikbånd på indersiderne.

Jeg havde selv spidset alle blyanterne med den blyantspidser, som også sad fæstnet heri lige over de to viskelædere. Det ene var formet som en burger, det andet duftede vist nok af viol. Alle farveblyanterne sad på den højre inderside i farveorden, således at den gule sad ved siden af den orange og så den røde, den lilla, den blå og den grønne. Også disse havde jeg spidset aftenen forinden.

Jeg følte mig stor og var meget stolt, men ikke mindst parat. Nogle dage efter skulle vi lære at skrive alfabetet, og periodens lektier bestod derfor i dagligt at udfylde en hel side i kladdehæftet med et givent bogstav. Da turen var kommet til S, skrev jeg vanen tro en hel side med sådanne S ´er, og en af de stolteste dage i mit liv var det, da jeg den følgende dag modtog en særlig udmærkelse fra dansklæreren, som hæftede et gyldent klistermærke af en sommerfugl i mit kladdehæfte. Det var en herlig dag, men få dage efter opdagede jeg, at stort set alle andre i klassen havde fået en lignende sommerfugl i deres kladdehæfte, og pludselig visnede min egen sommerfugls vinger. Udmærkelsen var devalueret til det ubetydelige.

Årene gik, og en af de ting, som jeg i stigende grad oplevede var en modvilje, der baserede sig på mit køn. Dagligt lærte vi om de rædsler, som navnlig mænd gennem historien havde udsat alverden for. Endskønt det aldrig blev artikuleret direkte, fornemmede jeg i stigende grad, at der nærmest var en vendetta i færd mod drenge i folkeskolen. Selv havde jeg jo ikke været involveret i negerslaveri på De vestindiske øer, men mine forfædre havde måske, og efter et i øvrigt sovjetisk inspireret princip forekom det, at dette forhold nu skulle udlignes på en københavnsk kommuneskole, hvor – i øvrigt meget symptomatisk for folkeskolen generelt – stort set alle lærerne var kvinder.

Siden skiftede jeg skole og oplevede, hvordan det samme mønster gentog sig, selvom jeg nu gik på en privatskole. Her fik vi i de ældre klassetrin som noget nyt karakterer, men det skete ofte med en stærkt betonet modvilje fra de lærere, som tildelte os disse. En enkelt reagerede i modvilje herimod ved ganske enkelt blot at give alle i klassen 9 (på den daværende skala), men atter lå der også her en generel kønsmæssig dimension i dette system. Vi var en samling drenge, der i al beskedenhed var relativt dygtige. Måske tidstypisk for vores generation talte vi eksempelvis betydeligt bedre engelsk end vores gamle engelsklærerinde, hvis stærke danske accent vi i smug grinede af. Omvendt var pigerne i klassen (måske tilfældigvis) ikke specielt fagligt dygtige. Der var eksempelvis Maja (jeg har tilladt mig at ændre navnet), som i 9. klasse elskede vindmøller, fordi de snurrede rundt og gav vind. Hun kunne nemlig godt lide, når det blæste.

Igen spillede karaktersystemet dog en sjov rolle, for Maja og de andre piger fik betydeligt bedre karakterer end os andre, og da vi spurgte til dette, blev det sagt lige ud, at de havde behov for at få styrket deres selvtillid, mens vi trængte til at komme lidt ned på jorden. I gymnasiet gentog mønsteret sig siden. Her læste jeg samfundsfag med en sød pige, der var ordblind. Da vi således havde fået vores halvårlige karakterer, overrakte hun mig sit karakterblad og spurgte, om jeg gad fortælle hende, hvad hun havde fået i de anførte fag. Hun kunne naturligvis genkende tallene, men ganske enkelt ikke læse, i hvilke fag de var givet. Hun var sød og sympatisk, der var intet ondt i hende, men jeg sank alligevel en klump, da jeg erfarede, at hun havde fået betydeligt bedre karakterer end jeg, endskønt hun ikke kunne læse, om disse så var givet i historie, dansk, samfundsfag eller geografi, så det måtte jeg hjælpe hende med.

Jeg spurgte min samfundsfaglige lærerinde til dette og modtog nu en ny forklaring, som lød på, at andre elever end jeg havde måttet arbejde hårdere for deres resultater, mens jeg kunne det hele i forvejen. Derfor fortjente de at blive præmieret bedre. Mønsteret var det samme, og langsomt men sikkert blev resultatet, at mine venner og jeg gradvist opgav. Vi holdt op med at læse lektier, vi mødte kun delvist op til timerne, og vi ville hellere tage i byen og drikke pilsnere, for det gjorde ingen forskel. Jeg kan huske, at jeg ankom til min mundtlige studentereksamen i dansk direkte fra Andys Bar i Gothersgade. Det er en sand historie, som adskillige mennesker vil kunne bevidne. Jeg var sejlende beruset og modtog et 11-tal efter at være blevet overhørt i Holger Drachmanns Engelske Socialister. Jeg var måske lidt skuffet over ikke at have fået 13, men kunne ikke tage det alvorligt og grinede bare fjoget som en bøvet teenager.

Nu ville den højborgerlige Hr. Suresen-morale med denne personlige fortælling selvfølgelig være, at mine venner og jeg så siden blev sluset ud i det danske samfund, og at vi med denne ekstremt ringe uddannelse her faldt komplet igennem, men det er ikke sandt, for vi var godt nok idioter, men ligeså var alle andre jo. Der var for de fleste heller ikke større problemer med at klare sig økonomisk, for langt de fleste lod sig indskrive på diverse akademiske studier, hvor de læste film- og medievidenskab gennem de følgende seks-syv år og herefter var det ud i verdens bedste dagpengesystem. Dette forhold har dog måske delvist ændret sig siden da.

Alligevel må man affeje den påstand, at det danske undervisningssystem ikke uddanner folk til vores samfund. Det er lige præcis, hvad vores undervisningssystem gør; det uddanner folk til at begå sig i det danske samfund, og den mest forgyldte regel i dette er, at man skal være et offer, kvindagtig, nede på jorden og for alt i verden deponere eventuelle ambitioner.

Så vidt den personlige historie og nu til det mere generelle. I dag har regeringen fremlagt et forslag om, at man for at optages på et gymnasium nu bl.a. skal kunne læse og skrive til en karakter på minimum 4 (efter den nye skala). Denne karakter repræsenterer færdigheder, som er jævne, og forslaget har afstedkommet et ramaskrig. Det vil altså sige, at regeringen nu forsøger at løfte niveauet for optagelse på danske gymnasier til det jævne og under middel, hvilket søges udlagt som en skandale.

Man stiller altså nu krav om, at elever, der har brugt ca. ti år i folkeskolen, kan læse på et niveau, der er jævnt, og det egentlige spørgsmål i denne henseende burde vel være, hvordan det kan være, at alle elever, som har brugt fem-seks timer dagligt i ti år, ikke har lært at læse på et niveau, der er andet og mere end jævnt (idet der tages forbehold for folk med særlige handicap). I den forbindelse bør det også nævnes, at det danske skolesystem er et af verdens dyreste, og at en elev i folkeskolen gennemsnitligt koster ca. 70.000 kr. årligt.

Det er absurd, at vi i dette land stiller så grotesk lave krav til vores uddannelsessystem, og det er for en gangs skyld helt på sin plads at tage de stærkeste ord i anvendelse, navnlig med tanke på, at taberne i denne sag er kommende generationer, herunder i særdeleshed fra de ringest stillede hjem. Det er lige før, at jeg fristes til at udtale mig i samme vendinger som Zenia Stampes mand. Den danske folkeskole er en skændsel, de danske gymnasier er en skændsel, den danske lærerstand er (som kollektiv betragtet) en skændsel. Den mangeårige manglende politiske vilje til at gøre noget ved dette problem er en skændsel, og må jeg så som en sidste bemærkning anbefale alle skoleelever at lade være med at spidse deres blyanter i hverken konkret eller abstrakt forstand.

36 kommentarer RSS

  1. Af Rikke Nielsen

    -

    Den største fejl et menneske kan begå er at fokusere på egen ufejlbarlighed,

    Bortset fra dette ene ankepunkt mod din – til tider charmerende – narcissisme, så er jeg enig i, at der skal være en vis faglighed hos elever, der starter på en gymnasiel uddannelse. Jeg mener dog, at en vurdering baseret på en (lav) karakter i et par fag inden værdi giver, men at det er den allerede eksisterende egnethedsvurdering, der bør videreføres – måske under skærpede forhold. Et par (lave) karakterer fortæller absolut ingenting omkring en elevs modenhed, parathed og evner generelt.

  2. Af Torben Snarup Hansen

    -

    @ Rikke Nielsen.

    Der er sådan set hverken ufejlbarlighed eller narcissisme i kommentaren. Men manden tillader sig at beskrive en katastrofe. Det enorme svigt og – endnu værre – den enorme fordummelse, børn og unge udsættes for i uddannelsessystemet fra Folkeskole til universitetet, er en motorvej til taberstatus. Når underviserne på et bestemt institut på KUA modtog det nye hold russer i september, lød det sørgmuntert, at nu ankommer 4g’erne.

    Og de fleste politikere fatter ikke en bønne. Mange af dem har selv fået det hvide snit.

  3. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    – et blændende godt indlæg, der, krystalkart, klæder den degenererede danske folkeskole helt af ind til benet – den folkeskole, som forskellige inkompetente politikere målbevidst har ødelagt totalt siden den toppede, fagligt set, omkring perioden 1965- 68
    – Schweiz har formået, at fastholde den struktur den danske folkeskole havde omkring perioden 1965-68 med stor succes -bl.a. derfor er Schweiz en succes i dag medens DK er på fuld fart ned ad slisken.

  4. Af Thomas H Jensen

    -

    Jeg har det lidt svært ved at tage diskussionen omkring karakterkravet alvorligt. Selvfølgeligt har Mads Holger ret i, at det er absurd, at alle skal have lige ret til en gymnasial uddannelse, hvad enten de er egnede til den eller ej. På den anden side svarer forslaget i mine øjne til, at man forsøger at kurere en mild forkølelse hos en patient der har byldepest.

    Her vil jeg bringe de individuelle elevplaner ind i diskussionen. Enhver elev i folkeskolen følges af et antal individuelle elevplaner – i gennemsnit fire pr elev pr årgang (i forskellige fag). Planerne skal fornys hvert halve år, så vidt jeg husker. Hvis vi formoder, at hver lærer, der skriver en individuel elevplan, bruger bare to timer pr plan pr elev på at overveje indholdet, dokumentere planen, implementere dens indhold, evaluere dens resultat og kommunikere dette videre, så giver dette i en klasse på 20 elever ca 80 timer pr klasse pr år. Da hver elev følges af fire sådanne planer, er vi oppe på 320 timer pr klasse pr år.

    For disse 320 timer får hver enkelt elev fire planer hvor læreren har måske en time pr plan til at implementere forbedringer (hvis den anden time går til forberedelse, evaluering og kommunikation).

    Alternativt kunne man forestille sig, at de 320 timer blev delt op, så de 160 timer gik på individuelle elevplaner på de 3 ringeste og den stærkeste elev i klassen. Det ville give 40 timer til individuelle elevplaner til hver af disse elever. De kunne så meget vel få en tre til fire dedikerede undervisningsdage om året, hvor læreren udelukkende skulle fokusere på deres behov.

    De resterende 160 timer ville kunne bruges på undervisning i klassen, og trækkes der tid fra til lærerens forberedelse, ville der skabes 80 timers ekstra undervisning pr elev pr år. Udover disse 80 timers ekstra undervisning ville al undervisning i klassen ske på et højere niveau, idet de svageste elever ville styrkes ekstra meget og ikke ligge den generelle undervisning til last.

    Så hvad får en gennemsnitselev mest ud af? 4 individuelle elevplaner om året, hvor der er en times tid til at implementere indholdet pr plan? Eller 80 timers undervisning ekstra om året, og et generelt højere undervisningsniveau i klassen? Hvad skaber mest værdi?

    I mine øjne har vores uddannelsessystem en snotnæse og væskende bylder under armene. Diskussionen går nu på, hvad vi kan gøre for at kurere snotnæsen.

  5. Af Thomas H Jensen

    -

    Citat mig selv: “Hvis vi formoder, at hver lærer …. bruger bare to timer pr plan pr elev ….. så giver dette i en klasse på 20 elever ca 80 timer pr klasse pr år.”

    Så fik jeg også dokumenteret, at jeg selv burde have fulgt bedre med i matematiktimerne.

    Men hvis I kan tilgive min fejlbarlighed, så står min kritik dog stadigt.

    To timer på en elevplan er absurd lavt, hvis man vil have et resultat, så sæt tallet til fire og resultatet vil være det samme.

  6. Af Torben Snarup Hansen

    -

    @ Thomas H. Jensen.

    Citat: “Enhver elev i folkeskolen følges af et antal individuelle elevplaner – i gennemsnit fire pr elev pr årgang (i forskellige fag). Planerne skal fornys hvert halve år, så vidt jeg husker. Hvis vi formoder, at hver lærer, der skriver en individuel elevplan, bruger bare to timer pr plan pr elev på at overveje indholdet, dokumentere planen, implementere dens indhold, evaluere dens resultat og kommunikere dette videre, så giver dette i en klasse på 20 elever ca 80 timer pr klasse pr år. Da hver elev følges af fire sådanne planer, er vi oppe på 320 timer pr klasse pr år. For disse 320 timer får hver enkelt elev fire planer hvor læreren har måske en time pr plan til at implementere forbedringer (hvis den anden time går til forberedelse, evaluering og kommunikation).”

    Disse absurditeter lyder som New Public Management. Den røde lærerforening – og lærerkultur – er åbenbart forsvarsløs mod dette monster, så staklerne er selv ude om det!

    Elevplaner er hul i hovedet! I øvrigt har ingen hidtil kunnet oversætte ordet “læring” til dansk. En lærer UNDERVISER en klasse eller et hold – af gode grunde. Individuel vejledning er selvfølgelig påkrævet ved afsluttende eksamen fra universitetet. Men ellers ikke.

  7. Af Jesper Lund

    -

    Det eneste rigtige vil være at indføre den svenske gymnasie model, hvor alle svenske ungdomsuddannelser er samlet under betegnelsen “gymnasieskolan”, hvilket inkluderer både de gymnasielle og de erhvervsrettede uddannelser.

  8. Af bent rasmussen

    -

    Et imponerende godt og tankevækkende debatoplæg fra MHs side. Og endnu et eksempel på hvordan nykommunisterne, feministerne og pladderhumanisterne arbejder. Nemlig diskret, fordækt, kortsynet og evigt “næstekærligt”. Som møl, mus eller bladlus gnaver de stille og roligt i folkets livstræ og fremtidsmuligheder. For dem er ideologien, “ligestillingen” og “kvindesagen” alt og folkets og nationens overlevelse intet. Eller de fatter bare ingenting. For al totalitær ideologi bygger på teorier og fantasier der intet har at gøre med virkeligheden. Vel derfor de totalitære ideologier altid ender i fordummelse, fattigdom, kaos, elendighed og massemord.

  9. Af bent rasmussen

    -

    Når man ser på hvad de politiserende kvinder i Sverige, Danmark og hele Europa har udrettet siden de fik stemmeret og begyndte at myldre ind i partierne, bureaukratierne og medierne, opstår spørgsmålet om det overhovedet var en god idé at trække kvinderne ind i politik mv. Hvis man betragter og analyserer hvad kvinderne har bedrevet, og ser på de enorme mængder af tåbelighed, egoisme, rødstrømperi og kortsynet pladderhumanisme (samt fjendskab overfor mænd, familier, moral og civilisation) som de har slæbt med ind i politik, undervisning, lovgivning og forvaltning, kan man næppe undgå at blive slået af hvor meget disse politik-kvinder har ødelagt for almindelige mennesker og familier.

    Og oveni kan man konstatere at feminiseringen af samfundene har svækket hele Europa i meget alvorlig grad. Aldrig har Europa stået så svagt overfor de totalitære kræfter som angriber vores civilisation både udefra, indefra og ovenfra. Feministernes nykommunisme og tossegode holdninger kan meget nemt ende i Europas undergang. Blot se hvordan både Danmark, Sverige, England, Frankrig og Tyskland mv. nu er kommet ud på et skråplan der peger nedad mod svimlende dybder.

  10. Af bent rasmussen

    -

    Et antal netaviser fortæller nu om hvordan storkatastrofen er begyndt at udvikle sig. Den forværres dag for dag. Se den korte, 180g, snapha, urias, jp-jalving og Berl. egen kronik.

  11. Af August Jensen

    -

    Jeg oplevede at være den eneste dreng i en pigeklasse. Jeg havde et nemt liv, størstedelen af pigerne var begavede 12-13 tals piger. Jeg kom igennem gymnasiet med hjælp fra skolens 15 dygtigste elever, alle piger.
    Sådan er skolerne så forskellige.
    Jeg blev ejendomsmægler efter studentereksamen.
    De 15 piger blev efterfølgende.
    En blev økonom og bankdirektør
    En blev arkitekt
    En blev psykiater
    En blev psykolog
    En blev bibliotekar
    7 blev sygeplejersker, alle med speciale.
    En blev jordemor
    En blev magister i engelsk
    En blev magister i tysk

  12. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Mads Holger skriver: “Den danske folkeskole er en skændsel, de danske gymnasier er en skændsel, den danske lærerstand er (som kollektiv betragtet) en skændsel. ”

    Nej. Mads Holger er en skændsel, når han fra sit elfenbenstårn rider med på den populistiske bølge, der handler om at sparke på offentlige ansatte,

    Der er en årsag til at færre og færre gider at være lærere.

  13. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    (forts..)

    Research er heller ikke noget Mads Holger tilsyneladende gør sig i, inden han “spidser blyanten”, når han gentager myten om “den dyre danske folkeskole.”

    I følge OECD ligger Danmark på en 10.plads ud af de 34 lande og er det land i Norden der bruger færrest penge på folkeskolen.

  14. Af Uffe Staulund

    -

    @ Zeki

    Det er ikke prisen pr folkeskoleelev, som er vigtig, men kvaliteten.

    Hvis det var biler eller fødevarer som blev produceret, så var skolerne og undervisnings ministeriet forlængst blevet lukket.

    Det er mentaliteten i ledelsen i systemerne, som der er noget i vejen med.

    68’er ånden har gennemsyret det Danske samfund. Det de dummeste ikke kan fatte, skal de klogeste ikke lære.

    Fordelen ved det er at man får en bande dikkende lammehaler ud af skolen, som er manipulerbare og som kan svinge med armene på den rigtige måde.

    De hader elever, som kan tænke selvstændigt.

  15. Af Jesper Lund Jesper Lund

    -

    Er de faglige kvalifikationer af færdiguddannede – uanset område – i dag dårligere end de var tidligere? Jeg tvivler.

  16. Af August Jensen

    -

    Mads Holger
    4 er middelkarakter.
    Er din blog en konklusion af underbyggede undersøgelser af folkeskolen, eller er den bygget på “gefühl”? Du har været meget uheldig med pigerne i klassen. Så var det godt, at Holger ikke var det.
    Nu kender jeg dig ikke, men jeg ville kunne forestille mig, at du var enebarn.
    Hvorfor visnede dine sommerfuglevinger, da du fandt ud af, at nogle af de andre også havde fået sommerfuglevinger? Er det værre, at de andre også fik vinger?

    Det er måske et gennemgående tema i dit liv?

  17. Af bjarne petersen

    -

    Det er klart at hver gang der skrives et borgerligt, fornuftigt og ægte oplysende og sandhedssøgende debatoplæg, så myldrer de røde og de radikale frem og prøver at nedgøre det skrevne plus forfatteren. Det er gammel og velkendt rød taktik.

  18. Af Erik møller

    -

    Der er nu tre radikale partier, hvor der før kun var eet. Dvs. at den kommunisme som camouflerer sig som humanistisk, som social medfølelse, som klimaredning, kvindesag, global fornuft og næstekærlig verdensredning, har haft fremgang. Med det resultat at Borgens flertal nu går ind for at indvandringsindustrien skal forkæles, og at danskerne skal undertrykkes, udskiftes og kasseres. Her går det godt, fru kammerherreinde.

  19. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Uffe Staulund

    Du skriver at danske folkeskolelærere “hader elever, som kan tænke selvstændigt” og at det åbenbart kun er de “dummeste der ikke kan fatte” det.

    Ja, jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive til en så vanvittig kommentar. Især fordi jeg ved at det forholder sig omvendt. Kritisk stillingtagen, at kunne tænke og arbejde selvstændigt m.m. er noget af det mest centrale i folkeskolens virke. At det så ikke lykkedes for alle at nå dertil før de bliver 16 (f.eks flere af curlingbørnene) er naturligvis en udfordring. Især hvis de skal læse videre, hvad man må formode de fleste vil.

  20. Af poul nielsen

    -

    Zeki Sadic overser nok med vilje den kendsgerning at folkeskolen længe har været domineret af de røde, med systematisk fordummelse af eleverne som resultat.

  21. Af Uffe Staulund

    -

    @ Zeki,
    Jeg har et venligt svar til dig hængende i filteret, men det kniber åbenbar for robotten at læse og forstå det.

  22. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Poul Nielsen

    Ja, vi må sikre os, at de der bliver ansat i folkeskolen fremover stemmer på de “rigtige” partier… eller hvad er lige din pointe her?

    Nu er indoktrinering, politisk såvel som religiøs, dog faktisk fyringsgrundlag, så jeg tror ikke at du og andre behøver frygte for de (gyyyys) “røde” lærere.

  23. Af bjarne petersen

    -

    Det er næsten ufatteligt. V og K og deres medløbere er ved at udlevere og overlevere Danmark og danskernes boliger, arbejdspladser, penge, kvinder, velfærd, sundhedsvæsen og alt andet til indvandreres og totalitære bevægelsers forgodtbefindende. Selvom det slet, slet ikke er hvad der er regeringens opgave. Og V og K fører sig også frem med en politik der er yderst tyrannisk og asocial overfor danske boligejere samt bilister, arbejdsløse, syge og gamle. Men kun få protesterer. Er danskerne blevet ramt af en slags kollektiv hjernebetændelse eller selvmordspsykose? Nægter de at tage ved lære af hvad der foregår i Sverige og Grækenland?

  24. Af Birger Nielsen

    -

    Selv om du generaliserer, er jeg langt hen ad vejen enig med dig. Jeg har selv været lærer i 37 år, fra
    1974 til 2011, og har oplevet en meget stor forandring i lærerjobbet. Jeg var så heldig at prøve at
    undervise i realskolen 75-78, hvor eleverne “bare gjorde som læreren sagde”, og hvor det faglige var
    langt mere i fokus end nu. Var det ikke Ritt B., der af afskaffede den delte skole i lighedens navn. Den gang kom vel næppe en tredjedel fra realen videre til gymnasiet. Jeg kender adskillige tidligere elever og også tidligere skolekammerater, som har klaret sig særdeles godt i arbejdslivet uden en studenterhue, ofte som selvstændige erhvervsdrivende, håndværkere eller ansatte i andre brancher.

    De sidste 15-20 år af mit lærerliv frem til 2011 har jeg været en del af en enorm forandring af den
    danske folkeskole, hvor dels eleverne forandrede adfærd (kun sjældent deres egen skyld), normerne skred stille og roligt, ustandselige forandringer (politikere, dårlige ledere, konsulenter og
    “klogeåger”). Uendelige featureuger, afskaffelse af karakterer, elevplaner, fokuspunkter. Jo flere folk
    kommunen ansatte i administrationen, jo ringere arbejdsforhold for lærerne.
    Hvad med eleverne? De er næppe blevet dygtigere rent fagligt. De er ofte velformulerede og gode
    til snakke, men mangler ofte fordybelsen. De fleste er såmænd også søde og rare, men tror jo åbenbart at alle uddannelser er for alle. De er desværre præget af tidens uddannelsessnobberi.
    Problemet bliver bare, at om 20 år har vi masser af halvstuderede akademikere, men manglet dygtige håndværkere. Det bliver en stor regning at betale

  25. Af B.H. de Kanon

    -

    Der er virkelig lagt i kakkelovnen til fintænkning – på de skrå brædder, når én der mener sig videre begavet ud over det sædvanlige udtrykker ; at Mads Holger må have været enebarn – da han spidsede blyanter.

    Det er sådan set en ret god pointe – og adgangsbillet til Folketinget og videre til skattely.

    Nu kender jeg ikke Mads Holger – men jeg skønner som de fleste, at hvis Mads Holger var enebarn – så er han det sikkert endnu – og dermed er Mads Holger enebarn – og det er langt fra var 🙂

  26. Af Troels Andersen

    -

    Mads Holger,

    Nu lyder du vist, som en, der er på vej til Liberal Alliance.
    At skære HELE den nuværende danske Folkeskole og Gymnasierne og samtlige lærere over en kam, baseret på oplevelser fra 1984 til 1996 er vist lidt for tyndt. Vi skriver 2016.
    Det er 20-30 år siden du gik i skole.

    De lærere, som mine børn har nu gik selv i skole dengang, og har til en vis grad selv haft anledning til et opgør med de latterlige lærere vi til tider havde (heldigvis opvejet af nogle få rigtigt gode).
    Nogle af dem har sikkert sat sig for at gøre det bedre end deres egne lærere.
    Det synes jeg kræver vores respekt.

    Jeg kan garantere for, at elever i Folkeskolen idag godt ved, hvad karakterer er, så snart de får dem, og eftersom der løbende gives karakterer i flere opgaver, så kan man fange evt. tilløb til det magtmisbrug, som du nævner.
    Jeg kan også garantere, at lærere går op i karakterer, eftersom alle skoler måles på resultaterne i form af karakterer opnået i ens tests på alle skoler.

    Endelig kan jeg bevidne, at man er kommet længere ifbm. samtaler med forældrene om resultater og indsats.
    I gamle dage fik den dygtige elevs forældre at vide, at det gik fint, og den ikke så dygtiges forældre, at det gik skidt.
    Og sådan kørte det fra 1. til 9. uden forandring. Man var født god eller dårlig.
    Det er ikke sådan idag, hvor der udpeges svage sider og gives ekstra-opgaver, herunder på nettet, hvorved alle kan øve langt mere end i gamle dage, og hvor du får tilbagemeldingen med det samme.
    Jeg ved, at det virker.

    Hvis du vil en forbedring af Folkeskole og Gymnasium, så start med at vurdere mere nuanceret. Ellers har du jo også bare givet alle i klassen den samme karakter, og er løbet fra ansvaret.

  27. Af Harald Kristiansen

    -

    “Når de unge er klar på, noget.”

    Jeg citerer vores undervisningsminister Ellen Trane Nørby fra Venstre. Dette sagde hun hos Clement. Er dette et citat til et 4 tal?

  28. Af bjarne petersen

    -

    De politikere der pt. regerer Danmark er vist ikke for spidse. Nu har det vist sig at der i kølvandet på indvandringen følger en række meget smitsomme og farlige sygdomme der hidtil har været næsten ukendte i Danmark i de sidste 300 år. Sygdomme (tuberkulose/bylder/væggelus osv.) og parasitter der er multi-resistente og umulige eller vanskelige at slippe af med. Se diverse netaviser mv.

  29. Af Harald Kristiansen

    -

    Birger Nielsen
    Du skriver, at du har været lærer i folkeskolen i 37 år.

    Det er lige præcis denne generation lærere, der ikke har været i stand til at undervise børnene i dansk og matematik mm. Selvfølgelig findes der gode lærere, det ved jeg godt. Hvad gik der galt i din generation? Var det, fordi I gik på seminariet i slut 60erne og 70erne, hvor man hverken skulle lære at skrive eller regne, eller vide noget om grammatik? Jeg er selv resultat af denne undervisning.
    Eller er jeres generation bare ligeglad og fuldstændig uinteresseret i lærergerningen? Er lærergerningen bare et nemt job med en kort arbejdstid? Vi forældrer hører ikke andet end, at lærere ikke vil dit og ikke vil dat. Da arbejdstiden på skolerne blev forlænget ved den sidste skoleændring, hørte man ikke noget om børnene, vi hørte kun om lærerne og hvor synd det var for lærere med den lange arbejdstid. Vi andre, der arbejder i det private erhvervsliv og har helt andre arbejdstider, hvis vi skal beholde vores arbejde, måske 60- 90 timer i perioder, har svært ved at have ondt af lærerne. Vi ved alle, at lærere i folkeskolen ikke er særligt veluddannede. Der mangler måske følelsen af at være stolt af arbejdet. Vi ved også, at mange børn et dårligt opdragede og forstyrrer i klasserne.
    Jeg selv, har aldrig hængt en lærer ud ligegyldigt hvor dum vedkommende har været overfor mine børn. Min datter flyttede vi dog fra en skole, hvor en alkoholiseret lærer mobbede hende. Hun kom på en god skole, med mange gode lærere. Den gamle skole fjernede den alkoholiserede lærer. Min agenda er ikke, at hænge dig ud, rent personligt, men evt. at få belyst hvorfor det ikke går bedre i folkeskolen. Flere af mine børn har haft en yderst inkompetent lærer i dansk. Den er helt gal, hvis barnet taler og skriver bedre dansk end læreren.

    Jeg køber ikke denne evige sang om, at problemet skyldes 68 er. Vi har haft så mange skiftende regeringer i gennem de sidste 30-40 år. Alle højreregeringer har haft mulighed for at ændre, det der var gået galt.

    Mon ikke det mere skyldes denne evige og uendelige diskussion om alt og politikeres og skolefolks manglende lyst til at tage ansvar. Sæt at politikerne ikke blev genvalgt og skolefolkene blev skæld ud for at tage ansvar, det er måske her nogle af problemerne skjuler sig.

    Nu har jeg skrevet mig varm i min influenzaseng og skriver videre om gymnasiet, stress hos unge og lærernes manglende evner til at planlægge de unges arbejde. Kommer senere.

  30. Af Nicolas Rafn

    -

    Et fint og velskrevet tilbageblik på 80’ernes kollektivistiske og individundertrykkende uddannelsesideologi. Heldigvis er den kasserolleklippede feminist-junta af en lærerstab for længst blevet erstattet af hårdtarbejdende, forældreunderkuede og børn-med-særlige-behov-styrede folkeskolelærere. Hr. Holger ville ikke overleve én dag ved tavlen foran en helt gennemsnitlig 6. klasse – uanset hvor meget han spidsede blyanten.

  31. Af Runa A.G

    -

    68erne skulle der stå.

  32. Af Harald Kristiansen

    -

    Lav seminarierne om. Gør lærestudiet til en universitetsuddannelse med førstedelen bestående af almen undervisning og en master, hvor man specialiserer sig i et fag. Lad den adgangsgivende karakter være højere.
    Evigt snak om, at folkeskolerne kun er befolket af kvindelige lærere, er et resultat af mænds manglende lyst til at undervise i den danske folkeskole, derfor er der mange kvinder. Lønnen er for lav og derfor er der ikke mange mænd i folkskolerne. En skole, der bevist har en rimelig kønskotering, helst 50/50 er lige som alle andre arbejdspladser, det rareste sted at være, således er det også i det private erhvervsliv.

  33. Af Harald Kristiansen

    -

    Så til gymnasierne. Min søn går i 2. g.
    Stress forekommer på gymnasierne, de unge vil gerne høste gode karakterer for at have flere veje åbne til universiteteterne. Adgangsgivende karakter til medicin var 11.2 sidste år.
    2. g er det år, hvor de unge har flest fag, generelt. Der er meget at lave.
    En af de ting, som skaber stress blandt unge, er lærernes manglende planlægning. Det er som lærerne går, hver i sin verden og de snakker ikke sammen om afleveringer og afleveringtidspunkter. Således arbejder de unge i døgndrift nogle uger for eventuelt at aflevere tre store skriftlige opgaver. Og næste uger et der knapt noget at lave.

    Denne dårlige planlægning giver de unge ide om at planlægning er sådan ad hoc arbejde og smitter af på deres egen dårlige planlægning senere i livet. Jeg tør vove at påstå, at det offentlige og det private blev bedre til at planlægge, hvis deres ansatte, bare havde en anelse bedre begreber om planlægning.

    Dårlig planlægning giver stress i gymnasierne og på arbejdsmarkedet og i sidste ende stort fravær på skoler arbejdsmarkedet.

  34. Af Harald Kristiansen

    -

    Så til gymnasierne. Min søn går i 2. g.
    Stress forekommer på gymnasierne, de unge vil gerne høste gode karakterer for at have flere veje åbne til universiteteterne. Adgangsgivende karakter til medicin var 11.2 sidste år.
    2. g er det år, hvor de unge har flest fag, generelt. Der er meget at lave.
    En af de ting, som skaber stress blandt unge, er lærernes manglende planlægning. Det er som lærerne går, hver i sin verden og de snakker ikke sammen om afleveringer og afleveringtidspunkter. Således arbejder de unge i døgndrift nogle uger for eventuelt at aflevere tre store skriftlige opgaver. Og næste uger et der knapt noget at lave.

    Denne dårlige planlægning giver de unge ide om at planlægning er sådan ad hoc arbejde og smitter af på deres egen dårlige planlægning senere i livet. Jeg tør vove at påstå, at det offentlige og det private blev bedre til at planlægge, hvis deres ansatte, bare havde en anelse bedre begreber om planlægning.

    Dårlig planlægning giver stress i gymnasierne og på arbejdsmarkedet og i sidste ende stort fravær på skoler arbejdsmarkedet. Der kunne give bedre arbejdsliv og store besparelser.

  35. Af Birger Nielsen

    -

    Harald Kristiansen

    Du generaliserer lidt voldsomt. Jeg er dog ikke specielt uenig med dig. Jeg har kendt mange rigtigt
    dygtige og engagerede kolleger gennem tiden, men selvfølgelig også en del, som aldrig skulle
    have været lærere. Om min egen gerning vil jeg lade andre dømme, men jeg har nok været en lidt mere gammeldags type, der i højere grad gik op i selve fagene frem for det ulidelige tværfaglige
    overfladiske, der specielt de sidste 20 år har præget alle uddannelser. Jeg mener heller aldrig at være
    mødt op til en lektion uden forberedelse. Som nævnt tidligere er mange ting ændrede både i folkeskole og gymnasium. Det siges, at det faglige niveau på alle uddannelserer blevet ringere, men til gengæld kan de unge noget andet. De kan snakke og pludre, beherske facebook, men hvem Chr.4 er, eller hvor Langeland ligger, det kan de jo bare google.
    Til syvende og sidst er det politik det hele, den ene del af folketinget vil mere af det, vi har haft de sidste tyve år, den anden del vil (som jeg) have en bedre uddannelse af lærerne, flere konkrete faglige krav til eleverne og højere afgangskrav til gymnasium og højere uddannelser . Det kan kun blive bedre.
    ,

  36. Af georg christensen

    -

    Min første skoledag, uden spidsede blyanter, men med spænding om: Hvad sker der “nu”?, Nu står verden åben for mig. Lidt desværre en fejltagelse, især da en gammel reservelære kom ind i lokalet med en sæk med et spanskrør i, som blev flittigt brugt.

    Det var ikke min første skoledag, men bare erindringer om skoledage fra sidst i 1940 érne. Dengang hvor “kæft trit og retning”, stadig havde betydning overfor viden om.

    NB: For så til sidst at nævne en dansk “generalisimo” , som til sit personale siger : Kæft trit og retning, eller fyringen er nær, får jeg virkelig kvalme, og forståelse for , at vi i flok ikke er kommet videre.

Kommentarer er lukket.