Racismen vokser desværre i Danmark

Af Mads Holger 56

Jeg har aldrig betragtet Danmark som et racistisk land. Det skyldes ikke nødvendigvis, at jeg er opvokset i et land af moralsk særligt udmærkede mennesker, men sikkert i højere grad at jeg er opvokset i et temmelig homogent land, hvor de fleste mennesker havde (og da stadig har) den samme hudfarve.

Selvom indvandringen i nogen grad har ændret på dette, kan det ikke afvises, at Danmark stadig er et land med særdeles få spændinger, hvad angår race, og således er det så meget desto mere bekymrende, at en konflikt om netop race så småt er ved at dukke op. Vi har ellers rigeligt med konflikter og problemer. Navnlig indvandringsspørgsmålet fylder ekstremt meget i debatten med stærkt polariserede synspunkter, men måske bør det være på sin plads at betone, hvorledes dette kun i de allerfærreste tilfælde har noget med racisme at gøre.

Debatten omkring navnlig islamisk indvandring knytter nemlig an til noget andet end race, den knytter an til religion. Hvis nogen derfor hævder, at ”alle muslimer er voldtægtsforbrydere”, ja så er det ikke et racistisk udsagn. Man kan mene, at det er et diskriminerende udsagn, at det er idiotisk, dumt eller forkert, ligesom der er præcedens for, at det også er et strafbart udsagn. Det kan man med andre ord mene om, hvad man mene vil, men sikkert og vist er det, at det ikke er et racistisk udsagn, fordi betegnelsen muslimer ikke knytter an til race, men til religion. Der findes bestemt også hvide muslimer.

Således findes der ligeledes ganske mange kristne arabere, og jeg har selv en del blandt mine egne venner og bekendte herhjemme såvel som i udlandet. Altså er racisme en form for diskrimination, der knytter an til race på en som oftest diskriminerende vis, det har ikke noget med religion at gøre.

Som bekendt er racisme mange steder i verden et stort problem, herunder ikke mindst i det amerikanske samfund, hvor navnlig en stor sort og latinamerikansk befolkningsgruppe lider herunder og så sandelig da har gjort det historisk set. Det er trist, men det er gudskelov et problem, som vi i Danmark med meget få enkelte undtagelser har været forskånet for.

Imidlertid har den seneste tid rykket lidt ved denne fredsommelige tilstand, og det er navnlig sket via Politikens debatsektion, for pludselig er et racespørgsmål blevet introduceret med stor eftertrykkelighed og vedholdenhed. Begrebet ”hvide mænd” optræder atter og igen med stadigt hyppigere frekvens på den ideologiske venstrefløj. I betegnelsen ”hvide mænd” ligger selvsagt også en kønsmæssig sondring, men lad os i dette lige se bort fra den og så blot koncentrere os om det racemæssige spørgsmål, der som noget relativt nyt herhjemme præciseres i betegnelsen ”hvide”.

Politiken lader tilsyneladende til at have forelsket sig i denne betegnelse om hvide mænd, og man har således i avisens spalter gennem den seneste tid kunnet læse mange indlæg med netop denne racistiske vinkel. Ja, sågar har man på avisen udviklet en hel test, hvori man angiveligt kan afgøre, om man med sine synspunkter gør det ud for en hvid heteroseksuel mand. Senest kunne man i samme avis den 26. marts læse et langt indlæg af gymnasielæreren Siddik Lausten, der havde valgt at kalde sit indlæg ”Hvide mænd opfører sig som koloniherrer over for sorte prostituerede”. Indlægget handler om, hvordan afrikanske prostituerede på Vesterbro behandles umenneskeligt af deres kunder, og at tematisere dette er selvsagt en sag, som man vanskeligt kan have andet end sympati for.

Jeg overrasker forhåbentligt få ved at præcisere, hvorledes jeg ikke selv har nogen større erfaring med afrikanske prostituerede på Vesterbro, men de ting, jeg har hørt og læst om deres levevilkår, forvisser mig om, at deres liv må være et mareridt, som vi har al mulig grund til at gøre vores yderste for at afhjælpe. Alligevel kan jeg ikke lade være med at bide mærke i vinklingen på de ”hvide mænd” som tildeles rollen som udnyttende skurke. At der er tale om mandlige kunder hos disse prostituerede kan vanskeligt bestrides, og således ville jeg meget mod sædvane være villig til at acceptere et feministisk syn på sagen, men jeg kan ikke godtage det racistiske. Er det da kun hvide mænd, der frekventerer prostituerede på kummerlige vilkår? Ligger det i hvide mænds genetik at være særligt udbyttende over for kvinder? Det nægter jeg at tro. Faktisk er jeg mere tilbøjelig til at tro, at prostitueredes kunder racemæssigt udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Der findes hvide stoddere, og der findes sorte stoddere, der findes brune stoddere og sikkert også både røde og gule stoddere. Faktisk kan man finde en stodder i lige præcis den farve, man måtte ønske sig. På samme vis findes der i sagens natur også ordentlige og kærlige mænd i både sort-hvid og forskellig farve, så derfor er denne racistiske vinkel usmagelig. Skulle man endelig kigge på kvinders vilkår iblandt mænd med forskellige hudfarver, er der ingen tvivl om, at kvinder behandles bedst blandt hvide mænd, men det betragter jeg ikke som et racemæssigt fænomen, det betragter jeg som et kulturelt fænomen.

Mindre usmageligt bliver det ikke af, at gymnasielæreren så patetisk forsøger at inddigte sit indlæg i en fjern kolonitid, hvor hvide mænd statistisk set gjorde, hvad der passede dem på en ofte amoralsk vis. Under tiden får man unægtelig det indtryk, at alle dette lands selvretfærdige gymnasielærere og politiken-skribenter ønsker sig tilbage til denne kolonitid, hvor de – til forskel fra i dag – med rette kunne påtage sig denne offerrolle på såvel egne som andres vegne.

Det er ofte tematiseret, hvordan vi i Danmark dyrker offerrollen, men det bliver det desværre ikke hverken mindre aktuelt af, endsige vigtigt at være opmærksom på. En hel patetisk generation er opdraget i modstand mod traditionelle autoriteter, men har desværre ikke gjort sig den erfaring, at disse er forsvundet for snart mere end en generation siden. Hvordan skal man så kunne rende rundt og lege selvretfærdig Kunta Kinte i sin forældrefinansierede andelslejlighed på det hippe Vesterbro?

Svaret er selvfølgelig at man må genopfinde disse fiktive konflikter i sin desperate stræben efter understøttelse af den ynkelige identitet, man tilsyneladende uden spørgsmål og selvstændige indsigelser har arvet fra 68-generationen, og nu hvor velfærdssamfundet stort set har elimineret såvel kønsmæssige som sociale uligheder, må man så importere eller opfinde en racistisk dimension og reintroducere et problem, der ikke har været (og ikke er) til stede i vores samfund.

Jeg håber, at afrikanske prostituerede kan gives et værdigt liv, og jeg håber i øvrigt det samme for østeuropæiske prostituerede og danske prostituerede, ja selv hende, der altid sad ovre i hjørnet på Galathea Kroen og vist nok var fra Ceylon. Jeg håber, at alle mænd vil opføre sig ordentligt over for kvinder, men jeg er da komplet ligeglad, hvilken farve disse mænd og kvinder måtte have.

Med Martin Luther Kings berømmede ord: ” I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin, but by the content of their character.”

56 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    WALTER STEFFEN NIELSEN – 2. APRIL 2016 8:48, nej det gør den ikke; men det er så sandelig ikke sådan, den altid er blevet fortolket i praksis. Se bare på Karl den Stores opgør med sakserne. Den spanske fremfærd i Mellem- og Sydamerika skal man nok heller ikke glemme.

    Og i øvrigt: Hvis nogle faktisk gad læse Qur’anen, så er de vantro faktisk frafaldne muslimer og ikke bogens folk. Men det har begge parter nok glemt i kampens hede.

  2. Af Niels Peter Lemche

    -

    Og så kan jeg tilføje: Hvordan tror man, at sunitter ser på shiitter? For ikke at tale om andre retningen på kanten af disse hovedretninger, alawitterne, druserne.

    Men for dumme europæere er detét fedt, selv om de netop er gode til at skære hovederne af hinanden.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Lemche, du lader dig jo selv styre af alt det forpulede gamle ævl og skrifter, som ingen reelt aner, hvor det overhovedet stammer fra.

    Afbrænding af “afslørende” bøger og skrifter er ikke just en nazi opfindelse. Det kunststykke er praktiseret adskillige gange gennem historien.

    Hvad er fakta versus ren fiktion i alle de gamle skrifter?

  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jan Petersen,

    Hvordan i h.h.h. ved du, hvad jeg står for og lader mig styre af. Har du nogensinde læst noget af mig eller om mig? Nej, det har du selvfølgelig ikke. Og hvad ved du om moderne videnskab, hvad der foregår i de højeste cirkler der, hvor en nu afdød rektor for Københavns Universitet kunne hævde, at der er intet, der minder så meget om teologi som kvantefysikken? Han var selv atomfysiker.

    Men hvis du gik i stå med Newton, så forstår man bedre det, du skriver.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Apropos døde, så hyldede afdøde Anker Jørgensen også Nordkoreas Kim II Sung – som elsket af folket.

    Så fred være med de klaphatte, der har stillet træskoene!

  6. Af Mikkel Andersen

    -

    Mads Holger helt kæft…

Kommentarer er lukket.