Jeg er

Af Mads Holger 26

Overskriftens simple sætning udgør sprogets måske mest primære nexus og er i vores kultur efterhånden blevet uhyre farlig at artikulere. I dette vores efterhånden så helt og aldeles dekomponerede land efterstræber vi et ideal om ikke at være, og derfor ved jeg af egen erfaring, hvor farligt det er at være noget.

Jeg er eksempelvis dansk. Det er jeg, fordi jeg er født af min danske mor på et dansk hospital i 1977. Det betyder imidlertid ikke, at jeg er ultranationalist, racist, populist eller lignende. Det betyder derimod eksempelvis, at jeg er mere tilbøjelig til at genkende mig selv i andre danskere. Da jeg var dreng, tog jeg ofte i Idrætsparken og så landskampsfodbold. Så blev jeg svøbt i et stort dannebrogsflag, som jeg havde fået af min morfar, og så holdt jeg med Danmark mod de andre og fik som regel en rød pølse, mens jeg jublede, når Preben Elkjær scorede.

Apropos maden betyder dette, at jeg også, hvad denne angår, er dansk, at jeg i reglen spiser dansk mad. Det betyder eksempelvis, at jeg til jul spiser flæskesteg med min familie. Det gør vi ikke for at chikanere andre, der eventuelt ikke kan lide flæskesteg, det gør vi, fordi vi er danske. Vi fejrer jul, fordi vi er kristne, men i det forgangne år har vi kunnet opleve, hvorledes dette religiøse tilhørsforhold forekommer odiøst, hvilket vi bl.a. så, da forskningsminister Esben Lunde Larsen måtte gennemgå en veritabel storm af beskyldninger, fordi han troede på Gud på en vis, der i øvrigt er fuldstændig i overensstemmelse med folkekirkens bekendelsesskrifter, som i hvert fald formelt set fire ud af fem danskere tilslutter sig. Det betyder ikke, at han tilslutter sig den spanske inkvisition, endskønt man af beskyldningerne kunne foranlediges til at antage dette.

Det var således mærkeligt, ligesom det egentlig qua dets banalitet er det at skrive dette, men dette til trods forekommer det begrædeligt nødvendigt. Jeg defineres endvidere på mange andre måder end blot de allerede anførte. Eksempelvis forholdt det sig sådan, at jeg efter at være blevet født på Sankt Josephs Hospital på Nørrebro fik en lyseblå sut. Det gjorde jeg, fordi jeg var en dreng, og nu er jeg i tidens fylde så blevet en mand. Det betyder, at min seksualitet som for de fleste mænds vedkommende retter sig mod kvinder, men det betyder ikke, at jeg er sexist, voldtægtsforbryder endsige generelt voldelig. Det betyder imidlertid, at jeg er maskulin og har en præference for maskuline dyder. Hvis vi skal lege drengene mod pigerne (og det skal vi jo åbenbart lige for tiden), er jeg helt klart at finde på drengeholdet, og det har jeg ikke til sinds at undskylde mig.

Ydermere er jeg hvid (eller lys) i min hud, fordi dette var tilfældet for mine forældre, og jeg ved godt, at hvide mænd gennem historien har forrettet mange både gode og onde ting (Det ved jeg tilmed ganske indgående, fordi jeg har brugt ca. ti år af mit liv på at høre herom fra nogle korthårede kvinder i min folkeskole). Det forhold at jeg er hvid, betyder imidlertid også, at jeg holder med cowboyderne mod indianerne, for indianerne er røde og således i så henseende anderledes end jeg. Det betyder ikke, at jeg er racist, men derimod at jeg slet og ret blot grupperer mig blandt mine egne, nøjagtig ligesom Tapre Ørn eller Lille Hiawatha havde for vane.

Ydermere betyder det forhold, at jeg er dansk også, at jeg almindeligvis udtrykker mig via det danske sprog. I den seneste tid er jeg blevet helt ekstremt aggressivt angrebet for at betjene mig af dette på en elaboreret og – efter visses opfattelse – gammeldags vis, men dette er altså mit sprog, det er internaliseret del af min identitet, som jeg ikke har til sinds på nogen vis at deponere. Endskønt flere lingvistiske eksperter har fastslået, at mit skriftsprog er korrekt, angribes jeg for samme i en grad, der nær sandsynliggør en perception af mit virke i så henseende som amoralsk.

Problemet er, at vores postmoderne kultur (eller mangel på samme) ganske enkelt nægter os at være, og det næsten uden at skele til et eventuelt efterstillet prædikat og beskaffenheden af dette. Vores vestlige ideal er blevet ikke at være noget, og den eneste måde, hvorpå vi efterhånden kan hutle os gennem tilværelsen, er ved at blive en af de mange, hvis virke alene angår at anklage de få, der er noget, hævder at være det eller tror, at de er det. Tænk på, at et af de mest nedladende ord, vi anvender i sproget (end ikke hentet fra vores eget) er ordet ”wannabe” altså én, der gerne vil være noget. Har man hørt så galt?

Hele min generation ville eksempelvis gerne være journalister eller satirikere, hvilket de så blev, og jeg kender dem end og rigtig glimrende alle sammen. De går alle sammen rundt i nogle jordfarvede hættetrøjer og håber på at kunne afsløre en politiker eller erhvervsmand, der slet ikke er, som han hævder. Så kan de få en pris eller et af de der armbånd, der giver dem adgang til et område med gratis fadøl på Roskilde Festivalen. Så kan de høre et band, der synger sange om, at det er strengt, at nogen engang var noget såsom mand, kristen, hvid, dansk, flæskestegspisende ved juleaften eller lignende, men det er blevet stadigt vanskeligere at være den gravende journalist eller den skarpe satiriker, fordi ingen længere tør være noget og således ej heller kan afsløres heri.

Hvis vores kultur og folk skal bestå, må vi ganske enkelt tillade os selv og hinanden at være.

26 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Problemet, for et lille land som Danmark, er vel også, at vi har skrottet det nationale til fordel for det globale. Som egentlig blot er en erstatning for det internationale i kommunist termer. Man kan ikke på én og samme gang både optræde som nationalist og globalist under et sæt ensartede kommunistiske spilleregler. Der må man selvsagt vælge side!

  2. Af Gedehams Brekkenhoelm

    -

    Søgeresultat

    Du har søgt efter: mundlort

  3. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Ja hvor er kvinderne egentligt henne nu i undergangen? Måske at de hver og en er taget til stranden, at Danmark nu forvandles til et mellemøstligt macho marked, at kvinden i fremtidens Danmark kun kan færdes under bevogtning og tildækket, som meldingen idag fra sverige at visse svenske kvinder ikke længere tør gå udenfor deres hus lufte deres hund nattetid, fra Tyskland idag en 15 årig pige der luftede sin hund, men kun hunden kom tilbage, men hvor er kvinderne i debatten nu:Danmark, nu vi alle bombes tilbage til middelalderen, virker på mig som sælges der ud af vores danske værdier, især af kvindens tidlige så tilkæmpede rettigheder at ligestillet med manden ( ‘den danske mand’ ), naturligvis udenfor EU findes endnu lande der yder deres kvinder beskyttelse, en sådan b-plan at tage benene på nakken kan jeg endda kun tilråde inden for sent, men undre mig alligevel den tavshed fra det kvindelige køn, deres undergang, deres land, deres fremtid, deres børns, deres families fremtid, den øredøvende tavshed………sådant var det aldrig tidligere, hvor grundigt er vi danske mænd ikke blevet sat, ja banket på plads, end ikke udtale os, end ikke vove, men nu i undergangen er her stille…..åhhh så stille her er blevet…hvor er kvinderne, vi mænd skal vel ikke imod alle odds kæmpe alene i undergangen nu det virkeligt gælder, vi er jo kun mænd….denne stilheden før storm!

  4. Af Svend Jensen

    -

    Esse vel non esse scortum diurnarius , id est quaestio.

  5. Af Hul igennem?

    -

    Ugodt smagte øllet ej!

  6. Af Hr. J. H.

    -

    Hold kæft en gang lort.
    Endskønt Mads Holger sikkert har gjort sit bedste.

  7. Af preben jensen

    -

    Indlæg i filtret

  8. Af preben jensen

    -

    De almindelige kvinder er ok, men de politiserende kvinder har været en katastrofe. Feministerne i både Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig mv. undergraver økonomien og civilisationen, og åbner op for kaos, barbari og terror. Se snaph/180g.

  9. Af Rafini Rosenknop

    -

    Lad os alle klappe af den fine dreng. næææææhhhh sikke han kan. Mors dreng. Kysse kysse..

  10. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Mads Holger:
    “Hvis vores kultur og folk skal bestå, må vi ganske enkelt tillade os selv og hinanden at være.”
    /
    En flybillet koster idag 260 euro fra Berlin hjem igen til Irak!
    En flybillet Kastrup imorgen 23 januar kr 2674.- pr voksen, Kastrup – Bagdad Irak, flyvetid 9 timer og 20 minutter,
    GOD TUR!

  11. Af Thomas Nielsen

    -

    Der ramte du ikke lige shit-storm-segmentet i tone og lixtal, Mads Holger. De forstår det ikke – og så må det jo være “mundlort” eller bare “lort”.
    Sjovt nok bemærker man at begge disse sprogligt temmilg underfrankerede kritikere gemmer sig bag pseudonymer som “Gedehams” og “Hr. J. H.”. Mon de i virkeligheden er flove over at være så verbalt uformående? Eller ønsker de netop at bekræfte din pointe ved at være…. anonyme?
    Jeg nød indslaget og glæder mig over at du er. Og at jeg har frihed til også at være. Så længe det varer…

  12. Af thomas larsen

    -

    To ting Mads –

    1. Du skuffer mig fælt, jeg troede at du alligevel var for intelligent til at tro på gud og

    2. Du fatter det virkelig ikke. Din type borgerlige forstår det virkelig ikke. Ikke fordi jeg gider bruge for meget tid på det for det nytter alligevel ikke da det er ikke det det handler om for jer. Men prøv at høre her – jeg er også dansk, men: jeg tror ikke på gud eller er kulturkristen. jeg spiser ikke flæskesteg/and juleaften. Jeg er ligeglad om Danmark vinder i sport – jeg kan godt lide sport derfor vil jeg have at det mest underholdende og bedste hold vinder også hvis det ikke er Danmark. Jeg er hvid og fra en privilegeret baggrund så det handler ikke om at jeg skal skamme mig men at jeg er klar over at jeg har nogle fordele også i vores samfund ved at være hvid og mand og det synes jeg vi skal lave. Og min kæreste er kvinde og (korthåret) og hele pointen er at vi gerne vil “være” alle sammen men man skal være godt naiv for at tro at ikke- hvide ikke- mænd har mulighed for at være på samme måde i vores samfund som dig. Og hele diskussionen om klasser er en helt anden sag…Men jeg er også dansker og for min skyld må danmark godt forsvinde i europas forenede stater og jeg går ind for åbne grænser da jeg ikke mener at den danske kultur er noget særligt og slet ikke bedre end andres. – så hvilken kasse vil du putte mig i? Nej jeg hader ikke mig selv eller den europæiske kultur – men danmark er ikke den europæiske kultur (det tror jeg vi dog kan være enige i selv om du nok vil nægter). Danmark er et bondeland uden nævneværdig kultur. Hvis vi blev annekteret af eks. England eller Frankrig ville du ikke høre denne dansker beklage sig. Det er kulturlande.

    3. der kom lige et tredje punkt – Du er et godt eksempel – alle de ekstra chancer du får fordi du blandt andet er hvid mand taler for sig selv. – at du stadig får udgivet bøger efter de anmeldelser, at du stadig skriver i dette blad efter den politiske ydmygelse du fik –

    Men som jeg sagde I forstår det ikke men at du tror på gud er dog en nøgle – du er tilsyneladende ikke så intelligent som jeg troede

  13. Af preben jensen

    -

    Hvorfor mener tho mas lar sen at det er vældig intelligent at tro på at alting er kommet af ingenting? Har tho mas overhovedet nogen viden om matematik og sandsynlighedsberegning eller om atomfysik, kemi og astronomi? Indlæg fra igår er stadig skjult?

  14. Af Henrik Knage

    -

    Problemet ligger i opdragelsen. Den yngre generation har fået at vide af både forældre, pædagoger og lærere, at de skal elske hele Verden og helst med det samme, hvilket selvsagt er umuligt. De har samtidig fået at vide, at de skal elske deres næste, som de elsker sig selv – hvilket er direkte tågesnak, idet der er mange der hader sig selv, og derigennem kommer til at hade andre også.

    F.eks.kan man næsten kun hade enhver nabo, da de altid er irriterende og småtbegavede.

    De har også fået at vide, at de skal støtte enhver der stikker en hat frem, der kan puttes penge ned i, selv om kunsten der forlader violinen, eller sækkepiben lyder mere sjældent end kønt, og får både porcelænskroner og guldplomber i tænderne til at falde ned i hatten.

    Men det som der virkelig er et problem er, at den yngre generation ikke har lært at der er noget som hedder modgang, og at nogen kan finde på, at komme med kritik, for det ser ud til, at det med at blive venner med hele Verden, ikke lader sig gøre overhovedet. Og når det så går op for den yngre generation, at de ikke kan blive venner med alle, så skal de til krisepsykolog, fordi der er en fremmed ved busstoppestedet, der rækker tunge af én for sjov.

    .

  15. Af t. sørensen

    -

    Mads Holger.
    Jeg holder umådelig meget af dine skriblerier. Fortsæt endelig med dem. Tak

  16. Af Finn Bjerrehave

    -

    Jeg er, født på Frederiksberg 9 mdr efter Tyskerne forlod Danmark, samt af forældre som holdt sammen hele livet, og jeg selv har guldbryllup næste år, hvor du måske er mere Dansk end jeg, du var vel gift 4 mdr, og denne Danske uskik, er vel ikke Danmarks bedste fundament.
    Jeg har endda betalt skal fra mit 16 år, og aldrig været arbejdsløs, og som sund og rask snart 70 år uden at piller læger sygehuse, præger min hverdag.
    Denne kedelige Dansker, som endda har mange holdninger til livet, men helst uden at skade andre, er mit bidrag til et stolt Danmark, og mange i min generation danner følge.
    1946 Danmarks år.Finn Vig

  17. Af Niels Peter Lemche

    -

    Ros til Preben J endte i filtret.

  18. Af Uffe Staulund

    -

    I Danmark holder vi af, at være de bedste, rigeste og lykkeligste folk.
    Vi har med vidtåbne øjne lade os på bedste demokratiske vis, ladet os kører ned i det åndlige armodens kviksand.

    Det største problem er, at flertallet af danskere har troet blindt på socialdemokratiet,
    Så de har lykkedes, at ødelægge det danske samfund i demokratiets navn. Det er sket ved hjælp af stærke kvinder og svage mænd, på tinge og i fagbevægelsen.
    Det har været misundelse og mindreværd, som har været tændsatsen og brændstoffet har været grådighed, magt og dovenskab.

    Danmark var godt indtil 1950’erne, havde man taget det med ro, og nøjedes med at finpudse landet og drage fordel af de teknologiske landindvindinger, Undladt at socialisere alt hvad som kunne krybe og gå.for at blive den Nordiske version af DDR.
    Se bare på Schweiz, det land har gjort det godt.

    Det er ulykkeligt med de mange flygtninge, som må afvises, og vi kan desværre ikke bytte dem ud med vores umulige ghetto muslimer, som bare laver ballade og ikke bidrager med noget som helst bortset fra at beskæftige politiet, fængselsvæsenet, samt gøre forsvarsadvokater velhavende.

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    Men så, da mine pæne ord til PJ endte i filtret: Super spørgsmål til Thomas om ateisme

  20. Af J Nielsen

    -

    “Hvorfor mener tho——mas lar——sen at det er vældig intelligent at tro på at alting er kommet af ingenting?”

    Det er i hvert fald vældig uintelligent at bilde sig ind at man har svaret på hvorfra alting kommer.

    Det påstår en del religioner og dermed deres tilhængere, og netop det gør religion så fattigt : Kun svar. Ingen spørgsmål.

  21. Af Lars Petersen

    -

    @ Mads Holger.

    Jeg har et (underligt) indlæg i dit filter, omkring hvad GUD er for en størrelse, og hvilket indlæg
    halvt skal forstås som et forsvar for din person, når Thomas Larsen, kalder dig for uintelligent.

  22. Af Lars Petersen

    -

    @ Thomas Larsen. (1-2)

    Du har ret i, at her ikke er meget intelligens, (dybde tænkning), over at være klassisk troende,
    det er dog helt væk at påstå sig 100% ateist, da man vitterlig ikke eger skyggen af basal logik.

    Gud er et kvantematematisk sprog, som skal forstås op imod universets store “metronom”,
    og hvilken består af de tre grundlæggende kompressions formater: Neutral, Plus, og Minus.

    Massen er tungere end neutral-kompressionen, hvorved her opstår plus-kompression, som
    igen ender ud i at massens plus-kompression overstiger neutral-kompressionens tilladte
    grænse, og her opstår nu minus-kompression tilstand inde i neutral-kompressionens miljø..

    Når massen konverteres over minus-kompressionstilstand, vil det visuelle kulstof atomiske,
    blive non visuel, (læs: sorte huller), som nu tiltrækker masse fra det neutrale kompressions
    -miljø, (som snildt kan æde en masse svarende til 300 mio. jordkloder i sekundet), hvortil det
    kun er spørgsmål om tid, før minus-kompressionens eskalerende kraft formentlig går i fusion
    , og absorbere selv det neutrale kompressions-miljø, (inkl. det kvante-matematiske sprog).

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Igen – hvorfor kommer mit indlæg fra i går ikke på, Mads Holger!?

  24. Af j nielsen

    -

    “Når massen konverteres over minus-kompressionstilstand, vil det visuelle kulstof atomiske,
    blive non visuel, (læs: sorte huller), som nu tiltrækker masse fra det neutrale kompressions
    -miljø, (som snildt kan æde en masse svarende til 300 mio. jordkloder i sekundet), hvortil det
    kun er spørgsmål om tid, før minus-kompressionens eskalerende kraft formentlig går i fusion
    , og absorbere selv det neutrale kompressions-miljø, (inkl. det kvante-matematiske sprog).”

    Men hvorfor skal jeg, der er cand. psych., forklare om disse ting. Hvor er fagfolkene når vi har brug for dem?

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg ser stadig ikke mit indlæg på – er det mon i dette filter ?

    Jeg brugte en del tid på det ligedan og fortalte noget fra Grundtvigs dagbog –om dette med sproget. Lidt morsomt da til Mads Holger, skulle jeg mene.

  26. Af Axel Eriksen

    -

    Thomas Larsen er synonym med S. Kierkegaards betragtninger i “Enten eller”! Fuldstændig holdingsløs – det ene kan være lige så godt som det andet.

Kommentarer er lukket.