Aldeles uopfordret ansøgning

Af Mads Holger 45

Jeg ansøger hermed uopfordret om en stilling i en af fremtidens verdensomspændende virksomheder med hovedsæde i Beijing, Mumbai, Moskva, Rio eller Cape Town. Derfor skal jeg som det første beklage, at denne ansøgning er skrevet på dansk, men jeg tænker mig, at I sikkert har viljen og ressourcerne til at få den oversat internt i jeres store organisation. Jeg taler desværre ikke så mange sprog, faktisk knapt mit eget.

I det hele taget vil I sikkert også bemærke, at min ansøgning rummer en del stavefejl samt andre sproglige fejl. Det skyldes, at jeg ikke rigtig kan læse og skrive, men rektoren på mit universitetscenter RUC har for nyligt meget modigt udtalt, at det ikke betyder så meget, om vi på universiteterne kan læse og skrive, hvorfor mine forældre har udfærdiget meget af denne ansøgning for mig. Da jeg er sikker på, at I er en moderne virksomhed med fingeren på pulsen, ved jeg imidlertid, at I naturligvis følger med tiden og derfor har et skarpt blik for de krav, som fremtidens internationale arbejdsmarked og erhvervsliv stiller. Disse krav defineres som bekendt netop i den danske undervisningssektor, herunder i særdeleshed på Roskilde Universitetscenter, hvor der navnlig fredag eftermiddag i Universitetscenter-pubben træffes mange beslutninger, som den globale forretningsverden siden retter ind efter.

Jeg har gennem min studieperiode også været meget aktiv uden for de traditionelle akademiske sfærer, hvilket i sin tid netop var den absolut eneste anledning til, at jeg blev optaget på en akademisk uddannelse. Således har jeg her så sent som i går sammen med mine medstuderende sløjfet undervisningen for i stedet at bruge dagen på bl.a. at demonstrere mod, at vi får karakterer. Jeg bryder mig ikke om, at mit arbejde evalueres, hvilket jeg håber og regner med, at I respekter i tilfælde af min ansættelse. I det hele taget har jeg gennem mit undervisningsforløb lige fra børnehaveklassen lært, at konkurrence kan være meget stressende og i nogle tilfælde decideret ødelæggende for min personlige udvikling. Derfor leder jeg navnlig efter en stilling måske inden for investeringsbranchen i Asien, da det forekommer mig, at man navnlig her trænger til at få øget sit kendskab til, hvor stor en belastning konkurrence kan være for den enkeltes personlige udvikling. Det ville være fedt, hvis I havde noget inden for måske investment banking i Singapore.

Jeg arbejder naturligvis kun efter danske overenskomster og minimumsløn, og selvom jeg derved adskiller mig fra mange af jeres andre ansøgere fra Asien, vil jeg til forskel fra disse kunne bidrage betydeligt til virksomheden ved via mine enormt veludviklede sociale kompetencer at mobilisere mine kollegaer i forbindelse med eksempelvis strejker, blokader, faglige møder og kageordning generelt.

Min rektor er i øvrigt meget glad for at vende tingene helt på hovedet, og det er nok en af de største kompetencer, som jeg vil kunne tilføre jeres virksomhed. Jeg er naturligvis bekendt med, at I har over 100 års erfaring inden for bl.a. shipping, men netop derfor vil det sikkert virke forfriskende, hvis jeg en dag møder op på kontoret og siger ”Hey, i dag skal vi danse shipping i stedet for at gøre, som vi plejer”. Jeg vil endvidere gerne have med kundekontakt at gøre, da jeg rent socialt har lært at være uhyre uformel og kan afvæbne tilspidsede situationer blandt kunder ved f.eks. at bede dem trække mig i fingeren og se (eller lugte), hvad der så sker, så måske hvis I har noget på kontor i Tokyo.

Jeg har altid fået at vide, at man med ærlighed kommer længst, og derfor skal denne ansøgning heller ikke kun fremhæve mine positive sider, idet er jeg er villig til at tilstå jer, at jeg døjer med en del personlige problemer. Disse er imidlertid ikke værre end for alle andre gennemsnitlige danske studerende og unge. Jeg er således alkoholiker og døjer meget med en svær depression samt andre personlige problemer, som desværre til tider kan koste mange langtidssygemeldinger.

Det er også rigtigt, at jeg ikke har en særlig stor paratviden, men som mine folkeskolelæreres formand, Anders Bondo, ofte har udtalt, er den slags ikke vigtigt i en verden, hvor man bare kan ”google det” hvorfor I vil kunne spare meget af både jeres egen og min tid ved ikke at stille mig spørgsmål og bede mig løse opgaver.

Sidst men ikke mindst skal det fremhæves, at jeg er kvinde, og selvom jeres landes lovgivning endnu ikke har indført officielle kvindekvoter, så ved I naturligvis, at I har en om ikke juridisk så moralsk forpligtelse til at leve op til disse. Den er jeg sikker på, at I vil overholde, navnlig i jeres russiske afdeling.

Jeg håber, at I vil tage mig i betragtning, og hvis ikke, så har jeg i hvert fald med dette afsendt en af de ugentlige ansøgninger, som min sagsbehandler forlanger, at jeg skal skrive for at kunne blive fastholdt i dagpengesystemet.

Mange hilsner

Den nyuddannede danske akademiker

P.S.: Jeg er rigtig god på Twitter: #dingdongdynamolygtehashtagpåhusetjeffogjævermedinafanmedecstacyogbevarchristiania1813

45 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Andersen

    -

    LOL! Mads Holger, det sgu genialt det der!
    Årets bedste indlæg. Funny cause it´s true.

  2. Af Thomas Heuniche

    -

    Det er så rammende, at jeg end ikke synes det er sjovt. Hver gang jeg lægger an til at grine, krænger mit ansigt over i en anstrengt grimasse, siden ét stort bittert drag. Intet kan længere lægge sig i vejen for idiotien. Og jo mere den afslører sig, des mere magt bliver den givet.

  3. Af Erik Larsen

    -

    Topkarakter Mads Holger!! Jeg kan heldigvis forstå og grine af god kold satire/ironi over det skrækkelige der sender de unge af sted fra deres “såkaldte studier” med intet andet en total indoktrinering – således at de kan rette sig ind i det radikale samfund.
    Desværre tror jeg egentlig ikke hverken de venstreorienterede eller de unge selv kan forstå dit indlæg.

  4. Af Helge Nørager

    -

    Med de i ansøgningen beskrevne kvalifikationer, må en karriere som politiker være indlysende.

    Jeg vil foreslå at du sender din ansøgning til et vilkårligt parti, træk eventuelt lod, du vil passe fint ind i alle partier, de savner seriøse kandidater.

  5. Af Paul Sauerberg

    -

    Formidabelt humor, og med uhyggelig megen alvor på bagagebæreren.

  6. Af P Larsen

    -

    Genialt, sandt og sørgeligt… det danske uddannelsessystem i en nødeskal

  7. Af Preben Jensen

    -

    Ja, MHs ovenstående oplæg er både skarpt og morsomt.

    Og det afslører måske i en nøddeskal hvorfor rød dominans og politik ALTID ender i kaos, idioti og ulykker. Det er måske ganske enkelt fordi den røde ideologi er gennemsyret af dumhed og idioti.

    Da de røde og radikale begyndte på at påstå at ALLE havde evner til at blive ingeniører, arkitekter, matematikere, IT-eksperter, kemi-professorer og atom-forskere, hvorfor nærmest alle skulle have en teoretisk uddannelse, begyndende med studenter-examen………….. var vi flere der rystede på hovedet. For det er jo dybt åndssvagt at gå ud fra at alle har de samme evner.

    De undervisnings-reformer der startede i 1968, har hele vejen igennem, og med røde salami-metoder, nedbrudt de undervisnings-kvaliteter der tidligere var blandt de bedste i Europa og verden.

    Nu har vi i stedet fået et middelmådigt undervisningsvæsen. Og den kommunistiske heldags-skole som Christine Antorini, Helle og Vestager/ Jelved er “bagmænd” for, betegner blot endnu et lavpunkt og et trin ned ad. (PJ F1)

  8. Af JANE VON RATHSACH

    -

    RUC burde nedlægges og Danmark begynde forfra med helt nye grundsætninger, som ikke har afsæt i 68′rnes ” sidden skævt på potte kultur ” og Christiania.
    Pinligt at selvfede politikere som tegner Danmark er rundet af et ligemageri, som i ophøjet selvglæde har gjort ros og konkurrence som noget fordækt fascistoidt eller noget med fremmedfjendsk tilhørsforhold.
    EU har fuldendt denne selvglade mentalitet fremmet af rusmidler.
    Danmark er på taberholdet i hvide sokker og gummisko med habitjakke.

  9. Af Preben Jensen

    -

    PS: Undervisningens store faglige nedtur kan man læse mere om på Den korte net-avis. (PJ F1)

  10. Af Lars Petersen

    -

    @ Mads Holger.

    GODT INDLÆG, MÅLT PÅ DET DU SIGER… ELENDIGT, MÅLT PÅ DET DU IKKE SIGER..

    Og hvad er det så du ikke siger ?..
    Jaa.. f.eks. siger du intet om den egentlige grundlæggende årsag til denne verdensrekord dyre
    undervisningssektor, med dertil indrettede: Mindesmærke-forskere / Gyserforskere..ell. hva´
    med Emeritus trafikforsker titler, såvel som professorater i spasoid Kommunalforskning mv.

    HVORFOR SIGER DU INTET OM ÅRSAGEN, SÅSOM…>
    * Unfair orlovsregler i off. virksomhed versus privat = Off. udgiftspost sætter sig på magten.
    * Af offentlig, og dermed udgifts-overtagende magt, var/er undervisnings sekt. vildt over rep.

    * Den lobbyistiske undervisnings sekt. fik ad åre, overført så afsindige mange midler til egen
    sektor, at man simpelthen måtte mange-opsplitte div. uddannelsestitler, samt opfinde nye,
    uanset her simpelthen ikke var erhverv hertil, anden end off. virksomhed.. hvad ellers, hvorpå
    det al sammen endte ud i, at offentlig virksomhed absorberede over 50% af lortet til sig :-(

    * Den 100% kravsløse bistands-leverance til undervisnings sekt. såvel til pressens ansatte,
    betød med andre ord, at Gyser, Mindesmærke, Trafik, Kommunal forskeren, og utal af andre,
    helt & aldeles fuldstændigt komplet idiotiske bistandsrater, i +540.000 kroners klassen,
    fortsat køre uhindret videre.. selv efter man har erkendt problemet. (for blot at fortsatte)

    LØSNINGEN som naturligvis er at man lader en korrugeret “Dream Server” styre flowet mht.
    uddannelser, samt selvbetalte uddannelser, (dog via statsgaranterede lån, og evt. SU), så vi
    ikke vender tilbage til, at det kun er dem som kommer fra et hjem med klaver som styre.

    Forudsætningen for at skabe nogen forudsætning overhovedet.. er dog, at borgerne i dette
    mærkværdige bistands-land, ikke længere skal være underlagt hvad systemets egentlige
    bistandsklienter (bestemmer med sig selv), hvad vi skal tale om og ikke.. hvorpå jeg desværre
    bliver nødtil at sige til dig Hr. Holger.. at din bistand fra andre mennesker spærre vejen, da den
    får dig til at tale uden om den egentlige løsning, imens tumperne kun fatter alt det du siger,
    men aldrig forstår al det du ikke siger.. Men det gør jeg..

  11. Af Henrik Knage

    -

    Hvad hjælper det der kommer et opsving, hvis ikke vore unge medlemmer af samfundet er i stand til at gribe det?
    Det er nærmest skræmmende, at der går en hel generation – før der igen sker noget…

  12. Af Nicky Christensen

    -

    Hahaha, det er fandme genialt skrevet!

  13. Af Mikkel Munck

    -

    Flot, Mads Holger.

    Men har du monstro bemærket, at den fiktive person du så morsomt beskriver, den nyuddannede danske akademiker, virker som en ganske rammende beskrivelse af dig selv – altså bortset fra, at du selvfølgelig mangler at færdiggøre din uddannelse.

    God store bededagsferie

  14. Af Preben Jensen

    -

    PS: Det er jo ikke bare på undervisningsområdet, at de røde, radikale og skabsradikale tankesæt har ødelæggende virkninger. Det er jo hele vores samfund der er ved at blive ødelagt. Alt hvad vi danskere ejer af civilisation, privatliv, økonomi, fred, tryghed, demokrati og sikkerhed er nu i fare. (PJ F1)

  15. Af r. vangkilde

    -

    MADS, som selvlært politiker. – prøv Nordkorea med beskæftigelses garanti.
    ELLER, måske et overvågnings job i demokratiet, PRØV noget nyt i et job, hvor man bruger
    hænderne, som er en god investering, også på den globale scene! Mads har brug for erfaring.

  16. Af Magnus Galbo Jacobsen

    -

    Hvad vil du med dette? Jovist, du er ikke tilfreds med nogle nyligt debatterede udtalelser, hvilket her udmundes i et ragnarok-essay. Der kritiseres vha. ekstremer, for at udpensle en holdning man ikke kan være uenig i. Der kan ræsonneres bedre! F.eks. kan kritikken af karakterer ikke bare afskrives som en afvisning af kritik, af den enkeltes arbejde. Handler debatten, i dette punkt, ikke om hvilken form for tilbagemelding/kritik der er mest udbytterig for de studerendes fremtidige arbejde, fortæller en tal-karakter hvordan den enkelte skal forbedre sig eller skal underviserer og censorer fokuserer på at vejlede ud fra en afleveret opgave fremfor bare at vurdere produktet?

  17. Af Axel Eriksen

    -

    @ Magnus Galbo Jacobsen!

    “…hvordan den enkelte skal forbedre sig eller skal undervisere og censorer fokusere på at vejlede ud fra en afleveret opgave fremfor bare at vurdere “produktet?”!

    Undskyld at jeg har redigeret lidt i din kommentar – men stavefejl er ikke ligefrem det, der hos visse giver den store tiltro!

    Hvorfor må man ikke få en klar tilkendegivelse – i form af et tal – som vejledning for kvaliteten af “produktet”?

    I det virkelige liv gælder det om, at kunne “levere” – ikke bare “være”!

  18. Af Ulf Timmermann

    -

    Med beklagelse, jeg har læst Deres ansøgning og må give afslag. Hvis De havde været forretningsmand, havde De været velkommen. For det er rigtigt, som Jeres Asger Aamund har sagt, op til flere gange, tror jeg, at de nemt kan flytte, men Jeres hær af DJØF’ere, inkl. Jeres hær af krative DJØF’ere, kan vi ikke bruge til noget.

  19. Af Bjørn Sørensen

    -

    Pladderhumanismen er en åndelig svindsot som startede helt tilbage i 1800–tallet og som kulminerede i 60-erne og blev essensen i studenteroprøret.
    Som vi ved, kært barn har mange navne. Revolutionær eller radikal humanist, marxist,maoist etc, men generelt dækker ventreorienteret spectret af pladderhumanister. Generelt folk med en masse gode ideer som desværre viser sig at være uduelige, fordi de som idealister har glemt at tage højde for den menneskelige faktor.
    At alle deres gode ideer således går i fisk er efterhånden blevet så tydeligt trods de gode intentioner.
    Vores statistikker taler deres sørgelige kendsgerninger.
    At vi har 855.000 i den arbejdssduelige alder som er offentligt forsørget fortæller lidt om omfanget af den førte politiks fiasko. Det svarer til at 30% er udenfor arbejde.

    At vores uddannelsespolitik på trods af at vi er det land som bruger mest på uddannelse ikke kan levere varen er de sørgelige realiteter.

  20. Af Jesper Wormstrup

    -

    Tak, Mads Holger, for dagens grin.

    Venlig hilsen fra Basel, Schweiz.

  21. Af Ulf Timmermann

    -

    Du husker, forkert, Bjørn Sørensen, delvis, “68″ var en ren rodebutik, det hele fik først egentlig retning med mod-oprøret fra primo 70′erne, samlet kaldt “Rødstrømpebevægelsen”, hvor alt blev “smidt ud med badevandet”, bortset fra alt, hvad der dybest set var mest nederdrægtigt ved det “traditionelle samfund” – blot i en højstemt ny forklædning – som i “Kejserens nye klæder”, “gammel vin på nye flasker”, peppet op.

    Med det forbehold, jeg ved ikke, hvor gammel du er – m.h.t. det her “husker”, altså.

  22. Af Rasmus Pedersen

    -

    God artikel, Mads Holger, men husk nu at få styr på stavningen og grammatikken, når nu du kritiserer danske elevers mangel på samme:

    “at jeg ikke rigtig kan læse” skal være “at jeg ikke rigtigt kan læse”.

    “Jeg er rigtig god på Twitter” skal være “Jeg er rigtigt god på Twitter”.

    “at I respekter” skal være “at I respekterer”.

  23. Af Paolo Drostby

    -

    Spot on! Men i virkelighedens verden ville en sådan ansøgning flyde over med stave– og syntaksfejl. Fra en humoristisk synsvinkel ville det have løftet indlægget, hvis det havde været bygget ind. De to sidste sætninger i tredje afsnit læst i sammenhæng = LOL!

  24. Af Axel Eriksen

    -

    Ja, “den danske sprog” kan være en svær en!

  25. Af Mads Holger

    -

    Nu må I altså beslutte jer for, om I vil kritisere mit indlæg for, at det rummer stavefejl, eller at det ikke rummer nok stavefejl.

  26. Af Axel Eriksen

    -

    @ Mads Holger!

    Rolig Mads Holger! Dit indlæg er fint!

  27. Af Bjørn Sørensen

    -

    Du har så sandelig ret i at RUC og Christania representerer alt hvad der er gået galt i samfundet.
    Men desværre har vores politikere ikke haft mod til at tage det opgør.
    RUC og Christania har ingen værdier som er brugbare for fremtiden, de representerer fortidens synder, ligesom Københavns kommune der på samme måde lever i en tidsboble uden forbindelse til den virkelige verden.,
    I 30år har man snakket om strukturproblemer, uden at gøre noget ved det, selv om den afgåede LO formand sagde at de havde sejret ad helvede til, forsatte fagbevægelse den fortfejlede politik.
    Den massearbejdsløshed som vores velfærdspolitik har medført, koster samfundet ca. 300 mia kroner om året.
    Alene tanken om hvad man kunne få for de penge, ja det er rystende hvordan vi misbruger vores resourcer.
    Så vi fortsætter med at rasle ned ad rangstigen blandt de rigeste lande, og det er vores børn og børnebørn som kommer til at betale regningen.

    Først den dag man lukker RUC er der håb om en bedre fremtid.

  28. Af georg christensen

    -

    Aldeles og uopfordret ansøgning?.

    Alt for lang og oven i købet uopfordret, i grunden intetsigende, den glemte allerede i første afsnit “New York”, London, Frankfurt,, vel nok flere, en ansøgning måske, til opbevaring i papirkurven, affaldskurven.

  29. Af Klaus Larsen

    -

    Kære Mads Holger.

    Selv med meget lave forventninger til kvaliteten af dine indlæg, er det her skuffende: Usagligt, karikeret og på alle måder plat. Berlingske burde være for god til at bringe den slags.

  30. Af Finn Bjerrehave

    -

    Ironi er altid svaret på vores manglende indflydelse, og selv om kun vi Danskere forstår ironi, er det et værktøj, der giver plads.
    At vi endda tror i EU debatten, Danmarks 13 mandater, hvor de 6 er imod, giver et løft til vores indflydelse i EU, der må ironien desværre kapitulere, og alle Danskere er igen utilfredse, og ønsker den sociale Union afskaffet ( undtagen B) og nemlig vi rummer kun os selv, og solidaritet er noget indvortes i familien basta.
    Denne uopfordrede ansøgning som formand i EU parlamentet, skal retfærdiggøres i afvisningen i det demokratiske underskud, som altid falder mine Danske vælgere først, når EU kommer på tale, og børneydelsen får 5 år mere.
    Ansøgninger er værktøjet. Finn Vig

  31. Af John Laursen

    -

    @ Mads Holger

    Meget sigende og rammende indlæg. Flere kommentarer til det mere end antyder at du har ramt plet.

  32. Af Preben Jensen

    -

    Kritikken af MH er uretfærdig, efter min mening. MH skriver om et væsentlig emne, på en måde der er både vittig, præcis og oplysende/ afslørende. Det kan ikke gøres bedre.

    Kun rødkålshoveder i små sko kan da blive sure, når nogen fremlægger et positivt og konstruktivt oplæg til debat.

    Læs i øvrigt 180 grader, den frie net-avis……………….. og angående det skrækkelige og umenneskelige skilsmisse-bureaukrati, se bloggen om “pølsefabrikken”.

    PS: Og pas nu på den 25. maj, hvor et diktatorisk og meget farligt foretagende ønsker folkelig opbakning. Tro ikke på hvad Margrethe Auken og andre europater påstår. Stem NEJ til at afgive mere suverænitet. Vores demokrati er allerede udhulet og svækket, og tåler ikke yderligere forringelser.

    (Iøvrigt er EU nu også ved at forberede stigende afgifter og huslejer, og sikkerheden i luften og i sundhedsvæsnet m.m. er man også begyndt at angribe)

  33. Af Jan Petersen

    -

    En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har
    vist at desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en
    tekst er ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge
    de øvirge bosgvtaer i oredne kommer.
    Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre bogastver kommer huilbtertlulter!
    Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt botgsav, men ser bildeler af
    ordet som en hehled.

  34. Af Preben Jensen

    -

    Over tre millioner danskere er ramt af en eller flere forbandelser eller ulykker, som følge af politiske tåbeligheder og udskejelser.

    Der er de mange som lider under en familie- og SKILSMISSE-politik som er kørt helt af sporet.

    Der er de mange som har mistet deres arbejde og levebrød fordi Borgen har foræret deres arbejdspladser væk til udlandet/ udlændinge.

    Der er de mange som ikke fik eller ikke får en ordentlig behandling for deres sygdom eller kvæstelser. Eller som er blevet smittet med importerede sygdomme og nye bakterie-typer som der ikke findes midler imod.

    Der er de mange som blev ofre for KRIMINALITET.

    Og så er der de mange som lider under åger, plyndring, afgifter, bøder, gebyrer, moms, grundskyld, “bidrag”, afpresning, juridisk humbug og grove former for statslig og anden incasso.

    I alt langt over tre millioner ofre.

    Hvorfor starter vi ikke en demokrati- eller protestbevægelse?

  35. Af Preben Jensen

    -

    PS: tænke sig, TRE ELLER FIRE MILLIONER DANSKERE har fået et spark bagi af staten, eller et hårdt slag i ansigtet. Plus en kniv i ryggen.

    Ja, måske vi endda er oppe på at FEM MILLIONER DANSKERE er blevet snydt og røvrendt af de kære politikere. Og sandsynligvis er det fem millioner borgere, hele befolkningen, der er på vej mod en ubehagelig, skummel og totalitær fremtid.

    Det er fan’me uhyggeligt, du!!

  36. Af John Laursen

    -

    Det var socialdemokratiet og det radikale venstre som destruerede det lyse, gode, fremragede uddannelsessystem som vi havde tidligere. Gradvist har de gjort uddannelsessystemet ringere og ringere, til det nuværende elendige og useriøse – som ikke bare er elendigt og useriøst men også totalt til grin.

  37. Af Preben Jensen

    -

    John Lauridsen…………..

    Når man skal køre en nation og et folk ud på historiens losseplads, skal befolkningen jo først fordummes. De radiGALEs politik er jo en rød fascistisk, altødelæggende folkemordspolitik………. det hele taget i betragtning……… og så er det jo smart at de røde dræbersnegle starter med at underminere familiemønstret og undervisnings-systemet. (Det var jo dér de startede i 1968)

    Se også Dalsbæks blog “Pølsefabrikken” ang. SKILSMISSE-SYSTEMET mv.

  38. Af Henrik Knage

    -

    Da jeg gik i skole gik lærerne i brune fløjlsbukser med tilhørende jakke. De eneste steder der ikke var fløjl var på røv og albuer, de steder var som regel blankslidte.

    Men som der lægges op til her på bloggen er der sikkert noget om, at vi har en hel generation af nydere på vej ud på arbejdsmarkedet, og er der nogen der har vist dem vejen til slendrian, er det dem på Christiansborg…

  39. Af KiZi hot

    -

    I also encountered this error and I have tried to fix it. Spell Check feature helps correct spelling errors on the form, including web-based email, discussion forums, and even intranet web applications suite. than’k post.!

  40. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jan Petersen 15. maj kl. 23.20!

    Dit indlæg er fuldt forståeligt – men tror du en ansøgning på det “niveau” ville blive taget alvorligt??

  41. Af Jan Petersen

    -

    @ Axel Eriksen

    Mit indlæg var nu også kun ment som en spøg, men det kan da være, nogen skulle prøve irl ….. hvem ved ,,,,, måske virker det :)

  42. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jan Petersen!

    Ja, måske har du ret – visse steder ville det måske blive taget som et forfriskende pust i bunken med “standardansøgninger”!

  43. Af Bjørn Sørensen

    -

    Hvorfor er DK et samfund i forfald?

    Fordi ansøgningen afspejler den mentalitet der hersker i den offentlige sektor.

    Og på RUC hjernevasker man de studerende med ideer som forlængst har vist sig at være forældede og uduelige, men det er stadigvæk det tankegods som hersker i offentligt regi.

    Er det så svært ved at forstå hvorfor DK er et samfund i forfald, når man stadigvæk tror på at vi kan leve af at barbere hinanden

    Så eliten vil fortsætte med at rejse ud i verdenen hvor talentet honoreres.

    Internationalt foregår der en “silent exodus” af professionelle som bosætter sig i områder, og bystater, hvor man ikke bliver udsat for ulidelig skatteplyndring, eller man skal have en hærskare af jurister og skatteeksperter for ikke at blive flået til skindet.

    Når 60% af landets befolkning er offentligt forsørget, så er der ikke udsigt til at DK evner at føre en sund økonomisk politik, så vi vil fortsætte med at leve over evne til det kollapser.

    Sådan ligger landet, så alt er forudsigeligt, men det er jo hvad danskene vil have, for intet seriøst gøres for at forhindre at vi får græske tilstande…..

  44. Af Ronni K. Gothard Christiansen

    -

    Super god og sjovt indlæg der siger mange ting.

    MEN husk også på at den danske akademiker der er en KOPI af den Svenske (som koster 30-40% mindre) og den Tyske (som koster ca. 50% som nyuddannet og ansætte) eller som en Indisk (der koster 10-15%) heller ikke har nogen som helst fremtid.

    Fremtidens arbejdsløse bliver Akademikere – uantastet om de vil det eller ej.

    Vi har som samfund opfordret alle til at få en så høj uddannelse som muligt, uanset indhold, praktisk anvendelsesmuligheder, output værdi osv. igennem 10-15 år og det har været budskabet fra alle landets politiske partier og eksperter.

    Problemet er blot at de er markant dyre end selv i vores nabolande og hvis de kun kan det der står i bøgerne – præcist som Inderne eller Kineserne – hvor er så den merværdi der berettiger til at de skal koste op til 10 gange så meget om måneden i vores globale virksomheder der er udsat for konkurrencer verden rundt.

    Så selvom du rammer spot on på mange måder Mads Holger – så husk at hvis vi vil overleve og bevare det niveau vi har for lønninger og levevis herhjemme så må det alt andet lige være fordi vi kan levere en form for output eller merværdi som er langt mere “out of the box” og derfor optimal til vidensudvikling, prototyping osv. – og det gælder hele værdikæden fra de forskende til de udførende.

    Der er immervæk en bagside ved medaljen ved at være præcist som alle de andre – særligt hvis man tror man kan få mere for det samme viden og det samme arbejde som alle andre også kan udfører.

  45. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Ronni K. Gothard Christiansen

    “Fremtidens arbejdsløse bliver Akademikere.”

    Når man af politiske grunde åbner universiteterne for revl og krat, så er det indlysende at der vil være en del som ikke er særligt kvalificerede.
    I januar så jeg et TV program som omhandlede problematikkern, den pågældende underviser som blev interviewet udtalte at ca. 1/3 af de studerende ikke havde tilstrækkelige forudsætninger til at studere, alligevel trak man dem igennem.
    At så mange af dem havde svært ved at finde varig beskæftigelse og mange ender op i ufaglærte jobs, medmindre de er lige så arrogante som Dovne Robert, som er for fin til at tage hvad han kalder skodjobs. Ja han er en af de mange evighedsstudenter som ender med livslang offentlig forsørgelse, fordi han ikke fik en uddannelse der svarede til hans niveau.
    Holberg skrev om disse halvstuderede røvere som troede at de var så kloge at de kunne undvære hovedet. Vi kender disse studentikose typer. I gamle dage var der ikke så mange af dem, for før i tiden var man afhængig af ens families finanser, og familien har som regel mere styr på hvad deres poder foretager sig.. Men vi lever i en tid hvor alle skal have lov uanset evner, og vi giver dem endda penge for at fjolle rundt på fakulteterne, er det 6 år klippekortet gælder. At vi reelt gør dem en bjørnetjeneste er ikke rigtigt gået op for de naive pladderhumanister.

    Nu er akademiker ikke et entydigt begreb men blot en person som har en studentereksamen og som har eller studerer på et universitet. Nogle snuser til atmosfæren for en tid og andre gør et solidt stykke arbejde og tager en kandidateksamen og de rigtigt flittige kan kun nøjes med en Ph.d. og det er ofte dem som vil gå forskningsvejen.

    Den første rationaliseringsbølge resulterede i at ca. 25% blev langtidsledige, og det var især de ufaglærte og mindre effektive, resulterende i offentlige udgifter på ca. 300 mia kroner.
    Den næste bølge som er på vej, og vil gå ud over teknisk og administrativt personale. Og de offentlige varmestuer som huser en masse akademikere vil der ikke være råd til, så det omsiggribende papirnusseri vil blive reduceret.

    Så hvor mange jobs er tilbage når vi har fået rationalisert og udflyttet administrationen til internationale centre som er specialiseret i diverse opgaver.

    I USA har middelklassen ikke haft reallønstigninger de sidste 20 år.

    Det er hvad vi skal forvente fremover, så folk der er på niveau med den uopfordrede ansøgning vil jeg anbefale at lære at dyrke grøntsager og lære andre færdigheder så de bedre kan klare sig når det bliver tangt.
    Det bliver som i de kommunistike lande, hvor man lærte at kombinere som de kaldte det. En såkaldt blandingsøkonom, betående af sociale ydelser, sort arbejde og egenproduktion.

    Intet nyt under solen.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info