Grund til konservativ optimisme

Af Mads Holger 46

“Knald dine venner på Facebook med et klik” sådan lyder en historie på Ekstra Bladets hjemmeside. En sådan overskrift kan tabloidpressen under tiden finde på at give deres net-historier for derved at få læserne til at klikke på linket og orientere sig nærmere, selvom de fleste af os jo egentlig talt godt ved, at vi ikke kan dyrke sex med udvalgte facebook-venner ved et klik. Jeg er eksempelvis facebook-ven med den russiske sopran Anna Netrebko, så skulle denne tabloidhistorie have det mindste på sig, kan det nok være, at mit hjem nu i aften genlød af Nessun Dorma. Jeg skal gerne tilstå med denne overskrift måske at have haft samme bagtanke, for optimisme og Det Konservative Folkeparti er to begreber, som i disse tider er vanskelige at bringe i forbindelse. Der er de efterhånden velkendte meningsmålinger, som sender partiet ned omkring spærregrænsen, og nu senest de mildest talt journalistisk tvivlsomme tabloidhistorier fra selvsamme Ekstra Blad om partiformanden Lars Barfoeds privatliv. Det hele ser unægtelig noget sort ud, mens dagligt debattører og meningsdannere alle fabulerer om årsagen til problemerne såvel som deres løsning, senest i tirsdagens kronik her i Berlingske. Nogle er bestemt mere kvalificerede end andre. Det er næsten som at betragte en syg patient, der tilses af i hundredvis af læger, pårørende, heksedoktorer og kloge koner, men heri består optimismen netop.

Meningsmålingerne lyver jo næppe, det er muligt, at de fra tid til anden ikke rammer helt plet, ligesom termometeret nogle gange rammer en streg eller to ved siden af den egentlige temperatur, men tilstanden er kritisk, ingen tvivl om det. Netop derfor er det betryggende at se hvor mange mennesker, som kappes om at hjælpe, rådgive og stille diagnoser. Det vidner om en massiv interesse for den konservative sag. Det vidner om en omsorg, som antallet af store buketter ved sygesengen. Meget af dette kan naturligvis forklares ud fra det forhold, at partiet har spillet en væsentlig rolle i danmarkshistorien og gennem tiden har løftet et stort ansvar. Hvad enten man er konservativ eller ej, er det lidt som at betragte en gammel ven eller bekendt på sygelejet, og det lader til, at partiet her i denne nødens stund alligevel har en del af disse, som interesserer sig for tilstanden.

En del af interessen er naturligvis mere akademisk og uden større lidenskab, for når en så vigtig faktor i danmarkshistorien lider nød, må det naturligvis interessere, men at meget heraf skyldes partiets anciennitet, diskvalificerer på ingen måde denne interesse. Det forhold, at man interesserer sig så massivt for partiets tilstand delvist grundet dets stolte historie, er på ingen måde noget, der svækker værdien af interessen. Sæt nu, at det var et nyt parti såsom Liberal Alliance, der var i lignende (om end trods alt nok moderate) fare for overlevelse. I så fald ville man naturligvis også interessere sig for dette, men mange af læserne ville nok mestendels læse et par linjer af analyserne, inden de klikkede på en anden historie om, hvordan de kunne få vores facebook-venner en tur i høet eller lignende.

For mange er partiet imidlertid ikke alene genstand for en akademisk interesse, ej heller blot en nostalgisk. Det er fuldstændigt indlysende, at der i befolkningen er et massivt behov for et sympatisk borgerligt parti, der kan forene den økonomiske fremtidssikring af landet med den lige så vigtige kulturelle fremtidssikring i en tid, hvor regeringen truer begge. Nogle borgerlige partier virker forbilledligt for det ene, andre tilsvarende forbilledligt for det andet, men ingen virker for begge dele, og her ligger en opgave, som kun et enkelt parti for alvor har tilkendegivet at ville påtage sig, endskønt det må medgives, at dette arbejde endnu ikke er udført. Med andre ord er der indlysende nok en massiv efterspørgsel efter disse konservative kerneværdier, og beviset herfor er kontraintuitivt og ironisk nok, at vælgerne tilslutter sig de ideologiske naboer hos Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der har taget agenturet på hver sin konservative mærkevare og nu forhandler disse med stor avance. Blot kan man kun det ene sted få gin, og det andet sted kun tonic, så enkelt er det egentlig. Venstre er efterhånden overgået til at være den borgerlige isterning uden større aroma, så det interesserer ikke synderligt.

Selvfølgelig er der grund til alvorlig bekymring, men trods alt næppe i det omfang, som de mange debattører, analytikere og sensationshungrende journalister dagligt udbasunerer. Man må anbefale, at disse lige klapper fryselasagnen og kigger på deres egen massive interesse såvel som de mange mere eller mindre kvalificerede læger og store buketter ved siden af sengen.

46 kommentarer RSS

  1. Af Erni van der Merwede

    -

    Et ganske godt indlæg.
    Tak for det, for efterhånden er det jo mere det snavsede vasketøj, der har interesse, end det rene som er klar til at begynde forfra.
    Vi ser en underlig miskmask i dag, for på en eller anden måde, er det som om, at urealisme og kævleri er vigtigere i dansk politik, end saglighed og ren fornuft.
    Vi har jo da et godt liden land, men…vi mangler at få det ledet med forstand.
    I øjeblikket er der mere “ups” og “hovsa” politik, end styr på og overblik.
    At vi så som Konservative nu ser en rigtig træls tilbagegang, skyldes nok manglende rettidig omhu, Vi har ikke passet ordentlig på indholdet i vores gode politiske rygsæk, så andre langfingrede…kunne stjæle lidt efter lidt, det der rent faktisk var vores politik.
    Vi bliver nok nødt til at erkende, at vi må modernisere os lidt. Måske tænke lidt bredere – og så åbne op for andre muligheder, end blot Gud, Konge og Fædreland.

  2. Af Niels Poulsen

    -

    @Mads Holger

    Når du nu bruger så mange metaforer til at beskrive Konservatives overlevelseskamp, så er her en modmetafor:

    Der er jo også mange, der stimler sammen, når der er sket en trafikulykke. Men det er sjældent udtryk for empati, og det forbedrer i hvert fald ikke de forulykkedes overlevelseschance.

    Lige inden et stearinlys brænder ud, bliver flammen ofte ekstra stor. Sådan forholder det sig måske også med døende partier. CD og Kristeligt Folkeparti (Kristendemokraterne) oplevede vel også forøget interesse fra omgivelsernes side, lige inden de røg ud af Folketinget.

    Ellers er den god, sammenligningen med gin og tonic. Jeg er bare i tvivl om, om det er LA eller DF, som er alkoholfri.

    Venstre som en isterning? Hvad angår smag? – Nej. Hvad angår kulde? – Ja.

    Tilsyneladende lever vi en tid, hvor mennesker vil have den rene vare, hvor der ikke er plads til så mange nuancer. Det lider et synkretistisk parti som Konservative under. For mig er Konservative en pragmatisk midterposition mellem socialismen og liberalismen, med en mission om at bære vores kulturs overleverede værdier ind i fremtiden til vores efterkommere, så vores forfædre ikke har levet forgæves. Derfor ønsker jeg, at Konservative overlever dets eksistenskrise.

  3. Af Jens Hansen

    -

    Den sidste romantiker skriver om K: “delvist grundet dets stolte historie”.
    Her tænkes nok på de gode år før Anden Verdenskrig. Hvor raske KU drenge marcherede rundt i gaderne i flotte uniformer. Og med blankpudsede støvler.

    Men romantikeren har vel på en måde ret. Vi romantikere kan også have vores klare øjeblikke. Desværre.
    De konservative´s nedtur falder sammen med deres parløb med de to populistiske partier DF og V.
    K tilpassede sig vel aldrig helt til populismen og den almindelige degerering i VKO regeringen.
    Da Per Stig Møller tog springet til at blive krigsforbryder sammen med Fogh, da vred og vendte han sig.
    Så man blev helt bekymret for mandens tilstand.

  4. Af Niels Poulsen

    -

    @Jens Hansen

    For nu at blive i Mads Holgers billede med gin og tonic, så er den yderligtgående socialisme, du repræsenterer med din perfide kommentar, det, som måtte være tilbage af drinken, når man forretter sin nødtørft.

  5. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Vi skal have et nyt konservativt parti på banen, og ingen fra det gamle parti skal kunne flytte medover.

    Det “konservative” parti har været en parodi og en skændsel i snart mange år. Partiet og Barfoden har mistet al troværdighed.

    Barfodsindianerne er ligesom de radigale fulde af hykleri og kynisme og deres politik er næsten lige så forræderisk og folkefjendsk som den Vestager og Jelved har slået sig op på.

    Meget hjulpet af falsk humanisme, løgneløfter, korruption og DR-propaganda.

  6. Af Jens Hansen

    -

    En PREBEN F1 JENSENH præsenterer en lang række synspunkter, som han hidtil desværre har holdt helt for sig selv.
    Hvad blev der egentlig af hans F Jensen parti?
    Som skulle rydde af i dette demokratiske morads som Danmark har udviklet sig til.

  7. Af Niels O

    -

    Helt enig i din betragtninger om LA, DF og V som alternativer.

    V som en isterning uden smag i hhv. en gin og en tonic, som du siger.

    LA er såmænd fint nok liberale på økonomien, men underlige med deres “åbne grænser – lukkede kasser” og har et sært radikalt skær.

    DF er kolonihave-national-socialdemokrater.

    Konservative står så underligt plukkede tilbage, og kan jo ikke rigtigt længere (kun) bruge “Gud, Konge og Fædreland”. Ej heller deres pragmatik med at hoppe fra sten til sten. Jeg mangler faktisk noget mere ideologi (selvom Schlüter sagde, ideologi var noget møg).

    Så ja, jeg er een af dem, der står ved sygesengen og synes, at det hele er sørgeligt. Jeg havde faktisk i mange år fidus til Barfoed, men heller ikke han viser det helt store, efter at han længe har haft chancen som formand. Slet ikke med hans radikale flirt. Men et generationsskifte lader nok alligevel vente på sig.

    Men efter en LA-flirt og “utroskab” ved sidste valg, vender jeg nok alligevel tilbage til K. Bare for at være med til at holde liv i dem. I håb om bedre tider….

  8. Af Henrik Knage

    -

    Det er vist ikke kun Lars Barfoed der har lagt sig i fosterstilling – for at afvente nye og bedre tider. Der er mange flere der står og bider negle – og klapper fryselasagnen, med rystende hænder og dårlige nerver – over at være vidner til denne regerings systematiske afpilning af det politiske andeskrog, som vi andre har været 50 år om at opbygge.

    Patienten overlevede – men lægen døde desværre.

  9. Af Erik Larsen

    -

    Kære Niels O., det overrasker mig godt nok, at du -trods Barfoed – måske vil supporte de konservative?
    Denne Barfoed var DEN ENESTE DER VAR SKYLD I AT VI NU – værste fald – MÅ LEVE MED EN RØD REGERING I OVER 2½ ÅR ENDNU! Tænk, at han kunne gøre det – en konservativ – og så med VEstager!!! Uha, uha!
    Vestager har kun eet eneste mål og det er at slå Jelved og Niels Helveg i antal af nye indvandrere på kontanthjælp! Må jeg give dig et godt råd, NielsO. – Tag DF – dem véd man vil støtte Danmark og danskerne! Uanset den hetz, de selvsagt får uafbrudt fra “nasserne” og “kulturberigerne”. (Jeg har også engang været “forført” af Poul Møller (der vil vende sig i sin grav idag over K-politik) og Anders Fogh, ja, selv Løkke – men det er slut nu. OK, et nyt parti er også velkommen, hvis det er for danskerne og til højre for V og K.

  10. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Er det danskernes fjender der har overtaget Christiansborg?

    Er det regeringens mål at ruinere og ødelægge landet? Skal så mange danskere som muligt skubbes ud i mørket og kulden?

    Meget tyder på at vores demokrati er kørt i grøften, så det ikke længere er folkets tillidsrepræsentanter der regerer, men nogle sammenspiste grupper bestående af uvidende kålhoveder, hårdkogte kommunister, købte europater samt diverse fupmagere, tyveknægte, barbiedukker og skrupskøre fantaster.

    K, V, S og R kan ikke reddes. Der er ikke andet at gøre end at gå i gang med folkeoplysning, nye partier og en demokrati-bevægelse.

    Hvis danskerne ikke forstår det, vil flere millioner af dem få en ubehagelig opvågning den dag de får lov til at gå planken ud.

    Men så vil det være for sent.

  11. Af j petersen

    -

    Konservatives forestående undergang bekræfter jo bare en tendens i befolkningen. Holdninger og principper er til købs, hvis den enkelte kan score en gevinst. Også politisk. Rød fløj tordner med valgløfter og straks flytter vælgerne. Folk har en holdning til en type af lån i deres bolig, men hvis naboen scorer på et usikkert afdragsfrit lån, så er han måske den klogeste, hvorfor vi laver lånet om.
    Så måske skal konservative slå sig op på en politik, som giver en gevinst her og nu. Det er fløjtende ligegyldigt, om man så skal give køb på nogle holdninger – folk der stemmer på de radikale er et glimrende bevis på det.

  12. Af Niels O

    -

    @Erik Larsen, 21. februar 2013 kl. 17:21

    Modtaget. Vender tilbage.

  13. Af J Hansen

    -

    A conservative is a man with two perfectly good legs who, however, has never learned to walk forward.

    Franklin D. Roosevelt

  14. Af Niels Poulsen

    -

    @J Hansen

    Ejendommelig udtalelse fra en mand, som selv sad i kørestol pga. børnelammelse. Sådan er der så meget.

    I øvrigt er Tyskland, Storbritannien og Sverige for nuværende regeret af konservative partier. Det går vist udmærket.

  15. Af Erik Larsen

    -

    Ja, Preben F1 Jensen, jeg kan ikke være mere enig med dig end jeg er. Og det ER for sent! danskerne forstår det hele overhovedet ikke! Og de der skulle forme vores samfund, tænker kun på om de får mere eller mindre i SU — en ydelser der ikke fandtes dengang danmark var danmark og OK. Danskerne FORSTÅR DET IKKE og som du siger V,K,S,R kan ikke reddes. og EL og SF gider vi vist ikke kommentere.
    Det hele kan beskrives med at der idag er FRIHEDSKÆMPERE og der er desværre også RENE LANDSFORRÆDDERE, VÆRNEMAGERE. Og hvis jeg nævner navne på dem – så er samfundet idag sådan at jeg vil blive anklaget på trods af at man påstår at der er ytringsfrihed. Gud fri mig vel.

    “Er det danskernes fjender der har overtaget Christiansborg?

    Er det regeringens mål at ruinere og ødelægge landet? Skal så mange danskere som muligt skubbes ud i mørket og kulden?

    Meget tyder på at vores demokrati er kørt i grøften, så det ikke længere er folkets tillidsrepræsentanter der regerer, men nogle sammenspiste grupper bestående af uvidende kålhoveder, hårdkogte kommunister, købte europater samt diverse fupmagere, tyveknægte, barbiedukker og skrupskøre fantaster.

    K, V, S og R kan ikke reddes. Der er ikke andet at gøre end at gå i gang med folkeoplysning, nye partier og en demokrati-bevægelse.

    Hvis danskerne ikke forstår det, vil flere millioner af dem få en ubehagelig opvågning den dag de får lov til at gå planken ud.

    Men så vil det være for sent.

    Skrevet af PREBEN F1 JENSENH, 21. februar 2013 kl. 17:57″

  16. Af Jens Hansen

    -

    “Erik Larsen” skriver: “Ja, Preben F1 Jensen, jeg kan ikke være mere enig med dig end jeg er.”

    Meget morsomt når denne F1 Jensen roser sig selv i andre navne.
    I denne debat deltager han med tre forskellige navne.

  17. Af Torben Knudsen

    -

    (En sådan overskrift kan tabloidpressen under tiden finde på at give deres net-historier for derved at få læserne til at klikke på linket og orientere sig nærmere, selvom de fleste af os jo egentlig talt godt ved, at vi ikke kan dyrke sex med udvalgte facebook-venner ved et klik.)
    Nu blev overskriften jo ikke en overskrift men en indledning-har Tante Lisbeth været indover?Som forlen hvorerskriften Afbrudt Samleje pludselig blev reduceret til en underskrift-måske konservative grundværdier?
    Jeg har altid haft den grundopfattelse, at for at et samfund skal kunne bygge på konservative grundværdier er disse kun for en del af samfundet.
    Forudsætningen for disse værdier for nogen er,, at der en majoritet af lavere klasser til at lønne adelen.
    Når det iøvrigt er så svært at få ørenlyd for en politik er det jo fordi, politik er gjort personorienteret som i ugebladene og her er der ingen forskel på tabloid og tante Lisbeth’s avis.

  18. Af Henrik Knage

    -

    Kaos i kuglerammen – igen.

    Den kinesiske kugleramme er igen væltet for kuglestøderen fra LA i forhold til kontanthjælp – og meningsmålinger.

    Hver 3. mener at kontanthjælpen er for høj.

    Regnskabsgeniet Joachim B. Olsen får det til 2 ud af 3 .

    Ham har de sq ikke været heldige med – han har vist fået for meget epo – tyndet op med rigeligt gin, samt sin egen kugle i hovedet.

    Hvis K skal have bare en lille chance, for at rejse sig igen, så skal de holde sig langt væk fra dumme forvandlings kugler.

    Hvor primitivt kan det blive?

    Blot et forslag – og endnu en buket på sygelejet.

  19. Af Arne Rud

    -

    Når Den østjyske Længdebane og jernbanen fra København til Esbjerg har ELtog, så har Kolding et hospital med øjenlæger uden parkeringshuse.

    På Børnenes Jord i Vrå lå en vuggestue med 20 mørkeblå barnevogne dækket af mørkeblåt net som troldtøj i skyggen af jættestore legeredskaber, men der var ingen stemmer af søskende, forældre eller bedsteforældre, kun tavshed. Hvem lærer børn at tale i en vuggestue?

    I familiens hus er stuelejligheder indrettet ældre- og handicapvenlige, familier med børn bor på 1. sal med altan, enlige på 2. sal og lærlinge og studerende med tekøkken og ceylonte på kvisten. De ældre passer børnebørn efter barnets første sygedag, de enlige er dagplejemødre hos familien på 1. sal og lærlinge og studerende er bydrenge og hjemmehjælpere hos de ældre.

  20. Af Erik Larsen

    -

    Må jeg anstændigvis bede Berlingske om at bekræfte, at undertegnede ERIK LARSEN ikke og aldrig skriver indlæg med andre navne, adresser , eller e-mail!
    Den usædvanlige grove person “Jens Hansen” påstår det ovenfor!
    Han påstår at jeg bruger 3 navne!! Den ene Preben Jensen – jeg kender ikke manden, men jeg er meget enig i det meste af det han skriver. Hvem han mere insinuerer at jeg “kalder mig” – ved jeg ikke.
    Men det kan ikke være rigtigt at man får lov til i den grad at mistænkeliggøre personer.

  21. Af Niels O

    -

    @Erik Larsen, 21. februar 2013 kl. 17:21

    Tak for henvendelsen.

    Jeg må først anholde dig for at sige, at det var K’s ansvar alene for, at blå tabte folketingsvalget. Bevares, K’s andel var størst til rød blok, men også DF afleverede en del. Desuden afleverede K en del til Venstre. Se link: altinget.dk/artikel/k-leverede-flest-blaa-stemmer-over-midten

    Ellers har jeg forklaret, hvordan jeg står over for de andre “blå” partier.

    Som nævnt, er DF grundlæggende socialdemokrater, hvilket jeg ikke er. Desværre er der givetvis en del tidligere K-vælgere gennem tiden, der er gået til DF, uden at være opmærksom på dette forhold.

    Jeg er økonomisk liberal og værdimæssigt borgerlig. Men pt må jeg vægte og vælge efter, hvad jeg synes er mest vigtigt, da der ikke findes eet parti, der kan opfylde alle mine krav. Og der går jeg klart efter nationaløkonomien, som du måske har lagt mærke ved mine indlæg (ofte med links til officielle tal).

    Men jeg så gerne, at der var eet parti, der både ville være

    økonomisk liberal, men dog med en anerkendelse af den offentlige sektor som en vigtig spiller, men på så lavt et økonomisk niveau som muligt (ca 25% af BNP)

    indvandringsmæssigt benhård (som DF eller endda måske mere)

    EU-venlig, men også allerhelvedes skeptisk over for hvilken retning EU tager.

    Faktisk burde man nu omstunder lægge de danske partier ind i en matrix med tre akser for at se forskelle og ligheder.

    Og i den matrix mangler det parti, jeg har beskrevet.

    Selvom Barfoed er en frustrerende person (ja, jeg hadede også hans R-flirt), mener jeg ind til videre, at K stadig er det parti, der ligger tættest på mine holdninger.

    PS Jeg har faktisk aldrig rigtigt brudt mig om personerne Schlüter, Engell, Bendtsen og Espersen, men alligevel har K været mit valg som parti. Poul Møller er før min tid.

    mvh

  22. Af Søren Revser

    -

    Der behøver ikke hverken fabuleres eller analyseres over hvorfor Danskerne fravælger Christiansborg.

    Spørg hellere vælgerne, det er meget nemmere.

    f.eks.:

    Jeg stemmer ikke ved de Danske valg, fordi der kun er opstillet dybt korrupte og kriminelle politikere

    Se bare, så nemt var det at finde sandheden.

    Og hvis det er min bevægegrund, så ER det altså per definintion sandheden for mig, uanset hvad diverse “analyser” kommer frem til.

    Så kan man selvfølgelig hævde, at jeg ikke har forstået hvad korruption er!

    Meen – mon dog ikke jeg har forstået det(ligesom hundrede tusindevis af andre dansker også har forstået det), så svært er det faktisk heller ikke.

    Definitionen er såmænd ganske klar, og Guderne skal vide – Der er ikke noget at tage fejl af.

  23. Af Jens Hansen - 1

    -

    Der er åbenbart én Jens Hansen mere på bloggen. Jeg ønsker ikke, der skal være nogen misforståelser, jeg kan slet ikke vil vedkende mig hans rabiate og negative indlæg – ikke særlig velformuleret – underskriver jeg mig i fremtiden som: Jens Hansen – 1

  24. Af Jens Hansen -1

    -

    Så er der problemer med serveren igen – igen – igen.
    Det er meget trist, at Berlingeren åbenbart ikke har råd til en ordentlig og effektiv support!

    Der er åbenbart én Jens Hansen mere på bloggen. Jeg ønsker ikke, der skal være nogen misforståelser, jeg kan slet ikke vil vedkende mig hans rabiate og negative indlæg – ikke særlig velformuleret – underskriver jeg mig i fremtiden som: Jens Hansen – 1

  25. Af Jens Hansen - 1

    -

    Igen server problemer.

    Søren Revser.
    Som filosoffen Johann Wolfgang Goethe sagde:
    ’Der findes intet værre end aktiv dumhed’. Ytringsfrihed er en ret til at skrive og tale – ikke en pligt!

  26. Af Erik Larsen

    -

    Kære “Niels O.” . Tak for dit svar.
    Jeg er enig med dig i at DF på rigtig mange områder er et “gammel-socialdemokratisk” parti, men så på eet af de væsentligste – indvandrerpolitikken – skiller jeg ganske væsentligt ud fra andre partier (incl. K – desværre).
    Socialdemokratiet har jeg aldrig brudt mig om og i nyere tid findes der kun “studerede” , “taburetklæbere”, der intet føler for den jævne danske befolkning.
    Selvom DF svines til uafladeligt, er faktum, at de særdeles gerne vil hjælpe fattige og svage ude i verden – I DERES OMRÅDE! – men ikke kan forstå, hvorfor de abslolut skal “importeres”, når man endda nu kan se hvad det har medført og medfører!
    Jeg vil stadig påstå at det var Barfoeds skyld at VKO væltede – og ingen andens. Flirteriet med Vestager gav en langt større nedtur for den samlede VKO -blok end noget andet. Og var lige det der væltede læsset. Det kunne jo næsten ikke være en mindre “sejr” som løftebryderne tog hjem.
    Den er så heldigvis nu blevet til en mega-nedgang for S og SF og beklageligvis også for dit parti de Konservative.
    Iøvrigt er jeg enig med dig i prioriteringen af nationaløkonomien – men lige den hænger altså også sammen med de alt, alt for mange stats-kommune-ansatte og ikke mindst indvandrerpolitikken – som du endda nævner skulle være endnu strammere.
    Jeg frygter som sagt desværre for at de konservative ikke vender tilbage igen til fordums tider – og kan forstå at du ikke har været “med” i Poul Møllers tid – ja, selv en Schlütter var på mange måder OK.

  27. Af Søren Revser

    -

    Jens Hansen: Hvorfor tier du så ikke?

  28. Af Niels O

    -

    @Erik Larsen. Det er så modtaget. Vi er enige og uenige om ting. Sådan er det.

  29. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Den ene Jens Hansen der skriver her, er måske ham der tidligere skrev fra skiftevis Kina og Fyn? Han havde også en masse røde og skøre meninger.

  30. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Hvorfor protesterer de konservative ikke mod masselukningerne af skoler, kirker og kaserner?? Nick Hækkerup hykler om at S ønsker så få lukninger som muligt, men sandheden er at det slet ikke er nødvendigt med disse lukninger og massefyringer. Stop anvendelsen af snesevis af milliarder på øget indvandring, mere EU og flere Afrika-projekter.

    Så vil der være rigeligt med penge til at beholde de kulturværdier vi ellers har haft råd til i over 100 år.

  31. Af Jens Hansen

    -

    Erik Larsen.

    Er PREBEN F1 JENSENH et navn, som han blev udstyret med, da han blev døbt?

  32. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Jens Hansen……..

    Ja, dine debatevner er jo fantastiske, du er jo helt klart et lysende geni hvad det angår. Men var det ikke lidt besværligt da du boede i Peking og Odense på samme tid? Og er dit rigtige navn ikke Frode Fup?

  33. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Dine falske beskyldninger mod Erik Larsen m.fl. viser jo at du har svært ved at læse indenad, og ikke evner at skelne een art af sprogbrug fra en anden. Meget tyder på at du er lidt af en tølper eller rød gadedreng.

  34. Af Jens Hansen

    -

    PREBEN F1 JENSENH.

    Tak fordi du bekræfter det som jeg skriver.

    Du virker ophidset F1.
    Man bør ikke skrive indlæg når man er i din tilstand.
    Så forløber man sig F1.

  35. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    Selv om jeg ikke deler dine politiske holdninger, så er jeg faktisk enig i dit indlæg.

    Hvordan det går de enkelte partier i meningsmålingerne, er oftest ikke kun et spørgsmål om den førte politik, men et personspørgsmål.

    Var Mads Lebech leder af De Konservative i dag (han trak sig fra politik i stedet), så er jeg overbevist om, at meningsmålingerne havde været meget mere positive.

  36. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Henrik Knage: ..denne regerings systematiske afpilning af det politiske andeskrog, som vi andre har været 50 år om at opbygge.

    De sidste 50 år har været brugt til at nedbryde det danske samfund og ikke som du naivt tror, opbygge.

    At de konservative er medansvarlige til trods for deres sundere og mere realistiske tilgang til at forstå hvordan denne verden fungerer.

    Lallerne på venstrefløjen og pladderhumanisterne har intet begreb om hvordan mennesket fungerer, hvilket er en forudsætning for at føre en fornuftig politik.

    Danskerne har sammen med resten af den vestlige verden bildt sig ind at man kan bygge et samfund på slaphed.
    Det er utroligt naivt at tro at et samfund hvor flertallet springer over hvor gærdet er lavest, har overlevelsesevne.

    Når man i 50 år har lukket øjne, ører og mund for realiteterne, så går det galt.

    Vores selvskabte problemer kunne have været afværget ved rettidig omhu.
    Men det var jo så skønt at danse om guldkalven.

    Ak ja, nu skal vi til det kedelige oprydningarbejde.
    Som bliver et langt sejt træk.

    Sådan går det når man lader sig forlede af falske profeter.

  37. Af Niels Poulsen

    -

    @Niels Juul Hansen

    Det er da godt, at vi kan være enige om noget, selv om vi er politisk uenige. Så længe vi i Hal Kochs forstand kan tale sammen her til lands, er der håb for fremtiden.

    Jeg vil indrømme, at jeg med mine konservative og nationale holdninger, som jeg anser for at være temmelig identiske med Kasper Støvrings, føler mig mere og mere marginaliseret i dagens Danmark.

    Mens du sikkert synes, at det er som at spise konfekt, når den kulturradikale TV-serie, Borgen, ruller over skærmen, sidder jeg og måber, som om jeg overværede en reportage fra Mars. Det er ikke danskere, jeg ser med mine opspilede blå øjne. Det er aliens. Jamen, det er min personlige oplevelse! Jeg føler mig dybt fremmedgjort. Snart bliver der vel oprettet bure til os uddøende nationalkonservative i Zoologisk Have. Lars Hedegaard og kompagnoner fra Trykkefrihedsselskabet kan vel få ophold hos gorillaerne. Kasper Støvring hos efterkommerne af dinosaurerne. Jeg selv kan bo i musehul hos dyrepasseren. Lidt ost bliver det vel til i musefælden, helst Gamle Ole. Eller Gorm den Gamle.

    Jeg kan ikke se, at Mads Lebech skulle kunne sælge flere billetter for Konservative end Lars Barfoed. Det er vel kun alderen, der adskiller de to. Jeg er simpelthen ikke i stand til at aflæse et klart budskab fra de to herrer.

    Jeg selv tror mest på en konservativ fremtid med Rasmus Jarlov som formand. Det er måske, fordi jeg selv føler mig ung lidt endnu, og fordi jeg holder af folk, som kan slå klør fem i den bolledej, det offentlige debatrum i Danmark udgør.

  38. Af Kurt Hansen

    -

    Bjørn Sørensen forudser at der bliver brug for et langt sejt træk, hvis der skal ryddes op i det roderi “de falske profeter” har efterladt.

    Men hvornår kommer oprydningen i gang? Foreløbig har befolkningen jo ikke foretaget sig andet end bittesmå småting for at standse en udvikling der med stormskridt er ved at fratage borgerne deres velfærd, værdighed og fremtid osv. Man er ikke kommet i gang med noget af det som især Preben Jensen længe har været talsmand for, og det hele dalrer jo bare videre, selvom både Bjørn Sørensen, Allan Hansen, Erik Larsen, Søren Revser, Bent Nielsen, Asger Åmund, Søren Krarup, Henrik Gade, Mishra og mange flere, bl.a. Røde Kors, har advaret om at vi kan være på vej mod kaotiske og krigslignende tilstande i både Danmark og Europa.

    Der er jo kun to muligheder, enten får man ad fredelig og demokratisk vej styr på tingene, eller 2: man lader stå til så det hele løber løbsk og på et tidspunkt ender i folkelige opstande og det rene ragnarok.

    Så må mulighed nr. 1 da være at foretrække.

  39. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    Nu er Borgen altså ren fiktion, med noget tilfælles med eksisterende politikere, så alle kan have noget at hænge deres hatte på – og brokke sig over.

    Det er efter min ringe mening ganske almindelig TV-drama, hvor flertallet af seere er mere interesseret i, hvordan det nu kommer til at gå med Birgitte Nyborgs kræftdiagnose end partiets økonomiske politik.

    Skal vi ikke blive enige om, at Birgittes sygdom ville give følelserne frit løb, så hun ender med at blive valgets sejrherre?

    Ægte nationalkonservative – hvis det handler om Gud, konge og fædreland – er en uddøende race, selv om jeg tvivler på, at man skal på museum for at finde dem.

    Ligesom Koranen ikke er læsning for almindelige muslimer, så er der kun få medlemmer af folkekirken, der har læst Biblen, og Søren Kierkegaards skrifter er læst af endnu færre. Vi ved alle, at han er en kendt dansker, ligesom Niels Bohr og Michael Laudrup – og det er alt.

    Hvad kongedømmet angår, så er det kun de kulørte billedblade, der viser interesse.

    Så er der fædrelandet tilbage. Her er det efterhånden kun sproget, der binder os sammen. Alle tilflyttere til Danmark ved, at god integration kun sker, når man har forstået det danske sprog.

    Ellers er det lige så meget Norden, EU, FN, Nato osv.

    Kulturelt er jeg mere påvirket af gamle grækere, romere, og de sidste parhundrede år, andre europæiske lande – plus USA.

    De fleste bøger jeg læser, de fleste film jeg ser, det meste af den musik jeg hører kommer fra udlandet, men jeg synes, at det er uhyre vigtigt, at vi støtter DANSK kultur på bedste måde for ikke helt at miste vor identitet.

  40. Af Niels Poulsen

    -

    @Niels Juul Hansen

    Don’t underestimate Ogier de Danemarche.

    :

    en.wikipedia.org/wiki/Ogier_the_Dane

    (Marker link og søg på Google).

  41. Af Henrik Knage

    -

    @ Bjørn Sørensen
    Du har fuldstændig ret – men jeg magter ikke mere her i weekenden – ud over noget mere vigtigt. God weekend til dig – fra mig.

  42. Af Jens Hansen

    -

    Kurt Hansen skriver: “både Bjørn Sørensen, Allan Hansen, Erik Larsen, Søren Revser, Bent Nielsen, Asger Åmund, Søren Krarup, Henrik Gade, Mishra og mange flere, bl.a. Røde Kors, har advaret om at vi kan være på vej mod kaotiske og krigslignende tilstande i både Danmark og Europa.”

    Det vælter ind med indlæg fra F Jensener.
    Hvilket F Jensen nr. har Kurt Hansen?

  43. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    Jeg synes, at det er fint, at vi har placeret den gode Holger på Kronborg, sammen med Hamlet.

    Hvad skulle vi dog gøre uden den gode fortælling?

    Lytte til Radio Holger?

    Nej vel?

  44. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Kurt Hansen

    Ja, hvornår begynder oprydningen.

    Når 60% af befolkningen er offentligt forsørget så er der temmeligt mange som ingen interesse har i at der foretages noget som helst.
    Den offentlige sektor har været lønførende de sidste 20 år uden at bridrage overvældende til økonomien. Og så må vi ikke glemme at det offentlige of ideologiske grunde har satset på det middelmådige. Det ses især i folkeskolen og på læreanstalter. Forleden blev enliste over de 1000 bedste universiteter i verden offentliggjort. RUC, rød ammestue var ikke med på listen. Kandidater eller tidligere studerende derfra har ellers gjort karriere i det offenlige. Vores sundhedsvæsen er en bundskraber i Europa. DSB var længe en skandale, på lønsiden har de vist sig at være førende, kr 550.000 for en togfører for en arbejdsdag på 1 time og 3 kvarter. Det resterende togpersonale må klare sig med 500.000, hvilket må siges at være rundhåndet for på det nærmeste ufaglært arbejdskraft.
    Og sådan kan man blive ved overalt i den offentlige sektor. At den offentlige sektor har fået lov til uhæmmet at rage til sig, skal der jo ryddes op i når vi nu har et dundrende underskud som ingen udsigter har til at lette.

    Og så er der alle dem som har negativ friværdi i deres bolig, de er heller ikke interesseret i forandinger i deres indtægter. Der er sikkert mange som har et meget snævert budget og de kan ikke komme af med deres bolig uden at gå bankerot.

    Det danske samfund står overfor nogle enorme udfordringer som skal håndteres om vi vil eller ej.

    Så spørgsmålet er, har vi politikere med erfaring og indsigt til at håndtere den balanceagt det bliver at løse vores problemer.

    Det kunne blive de konservatives chance, hvis ellers befolkningen vil indse de barske realiteter.

  45. Af Finn Bjerrehave

    -

    Som skrevet før, det er en brydningstid vi lever i, men Danmark har stadig kun brug for 2 partier, og det er Soc.D, od de Konservative, alt andet forstyrrer vores demokrati, og jo før vi lærer lektien , jo før får vi det rigtige demokrati i spil.
    Endvidere skal der kun deles stemmesedler ud til de personer som er medlem af et parti, netop fordi Demokrati er en alvorlig affærre, og den kræver engagement, og desværre når vi nok aldrig så langt, men drømmen eksisterer.
    Vi er nemlig alle Konservative i sind og handling, men når politikerne optræder uden karakter, bliver det en politisk glidebane, og vores politiske liv skal ikke opfanges på en glidebane, netop alvoren skal genopfindes.
    Demokrati er vores liv. Finn Bjerrehave Vig

  46. Af Mads Holger kom til Sorø -

    -

    [...] kun kan tilbyde vælgerne gin, og Dansk Folkeparti kun tilbyde tonic, bør De Konservative servere begge dele.  Nok nærmer C sig spærregrænsen, men meningsmålinger har vist, at partiet ligger øverst som [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info