De kan tro nej

Af Mads Holger 61

Hvis De her i denne mørke og kolde januar går rundt og føler Dem en smule trist til mode, er lidt tvær og har hang til tungsind, er der to ting, som jeg kraftigt vil fraråde Dem at læse. Det ene er Arthur Schopenhauers værk Die Welt als Wille und Vorstellung, det andet er denne lille historie fra i går.

Nuvel, jeg kan forstå, at De vover vinterpelsen, så lad os begynde med begyndelsen. Vor fortælling begynder i Mejdal Kirke i Viborg Stift. Her går nogle utvivlsomt gode og gudfrygtige mennesker omkring og lever utvivlsomt gode og gudfrygtige liv. Jeg kan bestemt ikke vide dette, men for mit indre tænker jeg mig, at det foregår nogenlunde som i sangen, der forefindes nederst på siden under dette indlæg, Jeg vil anbefale, at De til opbyggelig resistens lader den afspille under læsningen af resten af vor fortælling.

Disse gode mennesker i Mejdal er imidlertid i den ulykkelige situation, at de mangler en præst i deres kirke, så de har søgt efter en sådan via et jobopslag, og herved skete så det, der satte hele vor fortælling i gang, for de gode mennesker i Mejdal Kirke ville nemlig gerne have en præst, der troede på Gud, hvilket de kom til at skrive i deres jobopslag, og så fik vi ellers balladen. Dette blev nemlig straks en sag for selveste kirkeministeren Manu Sareen fra Det Radikale Venstre. Ifølge Kristeligt Dagblad fik dette nemlig ministeren til at udtrykke sin undren over menighedsrådet. Han håbede på, at der var ”tale om en formulering, som menighedsrådet ikke havde tænkt ordentligt igennem”.

Nu er den danske folkekirke indrettet således, at det er menighedsrådene rundt om i sognene, der indstiller præster evt. med den lokale biskop som vejleder. Det er ikke kirkeministeren, men denne følte sig åbenbart dette til trods kaldet til at komme med en stikpille à la dem, vi nok er flere, der kan huske fra vor tid på fritidshjem, når pædagogerne lidt passivt aggressivt lod forstå, at her havde vi vist ikke tænkt os ordentlig om. Hvad er det så, der er så sindsoprivende, at det får ministeren til at træde uden for sit mandat og blande sig i folkekirkens menighedsråds indstillingsproces? Jo, det er naturligvis dette, at de gode folk i Mejdal Kirke ønskede sig en præst, der troede på Gud. Det svarer jo næsten til at opslå en stilling som gadefejer og præcisere, at man foretrækker en ansøger (m/k), der kan og vil feje gader. Faktisk var det måske ved nærmere eftertanke slet ikke så mærkeligt, hvis i stedet kirkeministeren fik lidt tid til at tænke det ordentligt igennem. Derfor måtte han senere på dagen i går uddybe, at han ikke havde tænkt sig at blande sig i menighedsrådenes udvælgelsesproces, men det, han derimod havde ment, var, at han kunne frygte, at dette ønske om en præst, der troede på Gud, ville give det indtryk, at man derved mente en præst, hvis gudstro var af en særlig beskaffenhed.

Det fremgik for det første ikke af jobopslaget, at der blev stillet særlige krav til ansøgernes specifikke tro på Gud, Det fremgik uden mere detaljerede beskrivelser blot, at en tro på Gud ønskedes til stede eller intakt, som det formuleredes. Alligevel mener kirkeministeren uden afskygningen af anledning, at man kunne få den frygt, men hør lige her. Næsten alle menighedsråd i dette land har naturligvis en teologisk præference, ligesom de givet har mange andre præferencer. Er man i tvivl herom, vil jeg anbefale, at man som ærkegrundtvigianer lader sig kalde til en indre missionsk menighed for så at møde op og sige: ”Halløjsa, jeg går ind for homovielser og hedder for resten Dorthe med TH.” Jeg tænker mig, at det nok ville blive en kort jobsamtale. Imidlertid kan man lige såvel forestille sig en tilsvarende håbløs situation med omvendt fortegn, for sådan har man indrettet folkekirken til almen tilfredshed i samme.

Der er derfor ikke noget odiøst i, at et menighedsråd ønsker sig en særlig præst med særlige teologiske præferencer, det er helt normalt, så de gode folk i Mejdal burde ikke lade sig jorde af denne fritidshjemspædagogiske irettesættelse, selv hvis de havde sådanne præferencer at give udtryk for, hvilket de dog altså slet ikke gjorde. De udtrykte blot et helt generisk ønske om en præst, der troede på Gud, og ikke en specifik variant, hvilket i øvrigt også ville have været helt i orden, om de havde. Faktisk er en sharia forkyndende imam end ikke udelukket af dette udsagn isoleret set. Så bred er formuleringen.

Går vi et skridt videre, bliver imidlertid sagen endnu mere absurd, for det forholder sig nemlig sådan, at man for at blive præst i folkekirken skal aflægge et præsteløfte, hvorved man forpligter sig til at være tro mod kirkens bekendelse. Det er ligesom, at man som læge skal aflægge et lægeløfte, eller som folketingspolitiker underskriver Grundloven, og som radikal måske er forpligtet til at bruge ordet mangfoldighed mindst fem gange dagligt og spise raw food, eller hvad ved jeg. Helt nøjagtig har den danske folkekirke fem bekendelsesskrifter, som enhver folkekirkelig præst er forpligtet på. Det drejer sig om Apostolicum, Nikænum, Athanasium, Luthers lille katekismus og Confessio Augustana. Jeg vil her afholde mig fra at redegøre mere specifikt herfor, men hvis man vil vide mere herom, kan man læse her.

Disse bekendelsesskrifter er fundamentet for den danske folkekirke, og atter uden at blive alt for fagteknisk, skal jeg hilse og sige, at det er nogle temmelig detaljerede anvisninger, der meget specifikt opregner, hvad vi altså i folkekirken tror på. Med andre ord har kirkeministeren ingen grund til at frygte, at man i folkekirken begynder at stille specifikke krav til præster, af den simple årsag at man skam allerede i særdeles vid udstrækning gør dette. Som de fleste sikkert ved, eller i modsat fald allerede har gættet, er der imidlertid noget ganske gennemgående i disse bekendelsesskrifter, nemlig at man i disse bekender at tro på Gud, og det var hverken mere eller mindre, end hvad de gode folk i Mejdal Kirke ønskede, at også deres præst skulle gøre. Var det så mærkeligt, at de skrev det? Ja, for det er åbenbart nået dertil, at man bliver nødt til at præcisere, at en gadefejer skal feje gader. De ved, lidt ligesom det der med, at man i reglen skulle gå på arbejde for at få en pæn pose penge hver måned, men det er nu også så gammeldags.

61 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg har tilladt mig et så langt indlæg, da det ikke kun handler om, hvad Allan Hansen har sagt – og hvad jeg kan sige imod hans indlæg og misforståelser.

    Det har langt mere at sige os enkelt-individer, hvis man sætter sig lidt ind i det, så derfor var jeg ikke ligeglad, da Allan Hansen her gentog og videre endog nedrakkede psykoanalysen – uden egtl at vide her, hvad han taler om. Mvh BHL

  2. Af Allan Hansen Hansen

    -

    BHL:
    Køb nu de læse briller og en ord bog!
    Jeg gider dig ikke du er for dum!
    Livet er for kort til dumme mennesker.
    Slut herfra.

  3. Af Allan Hansen

    -

    Ny revideret udgave!

    “Nærværende danske udgave er oversat efter den af Freud
    sidst i 1929 reviderede (8) udgave af “Drømmetydning,,.
    Hans Reitzel København 1982.
    Så er den ikke længer!

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Allan Hansen – 19:47

    Jeg takker skyldigst for æren, omend jeg ingen ære har i, hvad psykoanalysens opdager, dennes samtidige og senere analytikere måtte have fundet ud af og bidraget med af landvindinger til gode for mennesker, igennem mere end vel de 100 år.

    Jeg takker kun på egne vegne for, hvad jeg også i f dette felt har lært og er i stand til både at forstå og at formidle – og det var så, må jeg sige et omslag i vejret, denne ændrede udgave af din opfattelse af mig.

    Men – en fin forklaring til mig om ‘miséren’, som jeg må sige, at jeg faktisk højlydt ikke kan lade være at more mig gevaldigt over. :-) BHL

  5. Af Balther Jensen

    -

    @ Allan Hansen
    og
    @ Birgit Hviid Lajer

    Det store problem som Majdal Kirke i Viborg Stift har med at finde en troende Prast er, at der er nasten ingen troende Praster og mennesker i Danmark.

    Dette fordi, nasten alle Danskerer har kun en (1) Gud, og det er, Penge.

    Samt, de er nasten alle Hedninge, og tror paa idioter som Darvin, Freud, Schopenhauer og andre Akadmikers som tjener penge paa at skrive om noget de slet ikke kender noget til.

    De forskellige Akademikerer ved jo ikke hvad der kommer efter doden, og de fleste mennesker er jo skide bange for at do, fordi, de ved ikke hvad der venter dem naar de dode.

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mit eksemplar af Freuds Drømmetydning er fra 1985 (Hans Reitzel, en 3. udgave, 3. oplag – medfaglig revision af Lone Spanheimer. Reitzel oplyste mig, vist engang i 90′erne, at man ville skulle lave en ny oversættelse, som ville koste penge – og set i forhold til antal af publikum, altså solgte eksemplarer at imødese, så var det ikke en god forretning.

    Der var en el anden anledning omkring Freud – nok 60-året for hans død, så det må have været 1999. Jeg spurgte, fordi Drømmetdningen lige nævnt kun var i en billigbogsudgave, der nemt bliver løs i bladene. Venligst fik jeg tilstillet et nyt eksemplar af forlaget. BHL

    @Balther Jensen

    Vi er sikkert kun ‘et fnug’, og der er ‘intet’ efter døden, som er en overgang fra livet – ikke livet selv, som Schopenhauer er inde på; men han levede også i forhold til andre som en levende død med hans asketiske formåen.

    Det var vist andre sager en Darwin og Freud gik op i – ikke døden el et evt. liv efter dette osv.

    Men – det kan nok kræve at vide om, hvad man taler om. BHL

  7. Af Balther Jensen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer, 25. januar 2013 kl. 08:26

    Birgit!

    Det er det som kommer efter doden som er af betydning, af den simple grund, at livet selv om man bliver 100 aar er slet intet, i forhold til evigheden som er et langt storre tidsrom end solle 100 aar.

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Balther Jensen – 10:25

    Det forstår jeg godt, at livet kan ses som kort, også for kort.

    Og – så kunne jeg da ønske dig et evigt liv, hvis du ikke kan vente og se, overraskelsen.

    Men vi forgår jo rent biologisk, Balther – så vi ville nok før nogen evighed kunne komme til at tikke om at få lov til at ‘hvile i fred’. Så der er jo nok en mening med det, når vi ikke er skabt anderledes.

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Bakther Jensen – fortsat

    En slåfejl, jeg sad nok og tænkte på, at hjertet ikke tikker evigt. At tigge om noget er naturligvis med g’er. Sorry. BHL

  10. Af Balther Jensen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer, 25. januar 2013 kl. 14:19

    For ikke saa lange siden blev mit Hjerte undersogt af en Lage, og han fortalte mig at mit Hjerte tikked for hurtigt.

    Saa sagde jeg til Lagen.

    Dit Hjerte ville sku ogsaa tikke meget hurtigt, hvis du var 80 aar gammel som jeg, og du lige havde faaet dig en ny veninde paa 55 aar.

    Men den historie ville Lagen ikke tro paa, men, hvad ved Lager om den slags ting og sager alligevel ?

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Balther Jensen – 05:59

    Good luck – and take care.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info