Agent 007

Af Mads Holger 68

Jeg var for nylig i Palads Teateret og se den nye James Bond film, Skyfall. Den var dårlig. Det er gået ned ad bakke for den aldrende James Bond, der i år fejrer 50 års fødselsdag. Flere, herunder jeg selv, ville nok være tilbøjelige at regne Sean Connery den eneste rigtige James Bond, men selv med dette in mente er faldet til Skyfall dybt. James Bond blev til i 1962, hvorved han som en næsten anakronistisk figur fødtes ind i en verden, der var i fuld gang med at undergå enorme forandringer, som næsten alle havde dette til fælles, at de sendte tidsånden i et frontal angreb på James Bonds værdier.

Mens publikum gennem de følgende år forsvandt i flower power, beatmusik, kvindesag og LSD, stod James Bond som en trofast garant for Union Jack, smoking, Dry Martini og kvindelige ledsagere med et noget yndigere og mere feminint udtryk end samtidens kvinder. Han var decideret tidsutypisk, for James Bond lod til at være en principfast mand, der udmærkede sig ved netop ikke at følge med tiden, sådan som ellers enhver fokusgruppe og markedsanalyse ville diktere ham i dag.

Jeg kan huske en scene fra Goldfinger (1964), hvor James Bond i skikkelse af Connery lader en starlet forstå, at dette at drikke lunken Dom Perignon 53 må være lige så forfærdeligt som at lytte til The Beatles uden ørepropper. Denne replik faldt, mens verden havde en om muligt endnu hedere beatlesfeber, der var noget nær på toppen, men det kunne James Bond ikke tage sig af, og heri bestod netop hans succes. Han bøjede ikke af for tidsånden, men blomstrede derimod hedt i storm og slud. Helt anderledes forholder det sig med den nyeste James Bond, der netop giver afkald på de dyder, som definerede agenten. I vor tid følger James Bond med tiden, han er menneskelig, kvindagtigt psykologiseret, inkompetent, forfalden og render bl.a. rundt på et tyrkisk feriested og ligner en efterlønner med en håndbajer i næven. Det er ikke godkendt.

Oprindeligt var et af James Bonds klare signaturer det udsøgte kvindelige selskab, men i den seneste film bliver det kun til en enkelt (måske halvanden) gennem de mere end to timer, som den i øvrigt alt for lange film varer. Vi har altså fået en helt, hvis kvindetække rækker til at matche en almindelig regnvejrsgrå tirsdag eftermiddag for de fleste ungkarle, der nok gerne havde set en lidt højere amourøs kadence.

Skyfall tematiserer, hvordan det britiske imperium er bragt i knæ, og det insinueres ganske kraftigt, at truslen kommer fra Asien og Kina i særdeleshed. Filmen rummer en grad af resignation, der modsvarer 007s identitetsmæssige kapitulation til fokusgruppernes krav om at følge med tiden og lignende pjat. Med lange overpsykologiserende scener skal vi med ham til barndomshjemmet og have forklaret, hvorfor han blev James Bond og nu siden denne udslidte skygge af sin oprindelige karakter i ordets samtlige betydninger.

Selv følte jeg mig for år tilbage altid i et lille øjeblik som agent, når jeg ringede til min daværende elskerinde i Moskva og forinden drejede Ruslands landekode 007, men til forskel fra hendes verden er vores ved at blive fattig på agenter. Vi agerer ikke, vi psykologiserer, kommenterer og analyserer urisikabelt i et matroniserende samfund. Det er ikke maskuline dyder.

James Bond er som resten af vores kultur blevet kvindagtig, og således er det påfaldende, at samme verden for tiden befinder sig på fallittens rand. Han er blevet en moderne mand, og som jeg ofte har betonet, er moderne blot et ord, der tjener til at annullere begrebet, med hvilket det sættes i forbindelse. En moderne konge regerer således ikke over sit eget land, en moderne præst tror ikke på Gud, en moderne familie består ikke af far, mor og børn, en moderne mand er ikke agent i ordets egentlige betydning.

Alt imens vores kultur i den grad tager vand ind, skal vi læse spalte op og ned om, hvordan det nu er blevet kvindernes tur. De siges at have overtaget vores del af verden, altså den del der er ved at gå nedenom og hjem. Det er pudsigt, at ingen evner at øjne kausaliteten de to forhold imellem. Mænd er nemlig lige så kompetente, som de altid har været, men deres kompetencer efterspørges ikke længere her på disse kanter. Det er imidlertid ikke kvinderne, der har vundet fremme i vores analytiske kultur, det er derimod vores kultur, der er blevet kvindagtig og agerende agenter foruden. Det mest oplagte eksempel er skole- og undervisningssystemet, hvor vi atter og igen kan læse i aviserne, at kvinderne nu er blevet de store vindere ved at være overrepræsenteret på de videregående uddannelser. Bladrer vi dog en side, kan vi så læse, at der er massiv arbejdsløshed blandt akademikere. Der er ikke nogen i den virkelige verden, som efterspørger alle de analytiske kompetencer, som hele min generation med kvinderne forrest alene blev skolet i. Der er brug for agenter.

På mest utilstedelige og utilgivelige vis efterlades drenge og unge mænd af folkeskolen som forkrøblede individer, der for ca. 25 % vedkommende træder ud i samfundet og end ikke er i besiddelse af ordentlige læseegenskaber. Få ord er skarpe nok til at gengive den skam, som politikere og undervisningssystemets ansatte bør behæftes med som konsekvens heraf.

Siden den ligeledes ca. 50 år gamle Cubakrise har vores civilisation ikke haft et større behov for en James Bond til at redde sig (det der med Blofeld var fiktion), men vi diskuterer i stedet, om mænd skal på frivillig eller tvungen barsel. Man kunne jo også vove at indtage det næsten ledige standpunkt, at mænd i en krisesituation ikke forlader deres post for at tage plads i en ammestue, når nu de ikke har bryster. Standpunktet er imidlertid kun ledigt, hvis man er villig til at presse sig op mod mig som Honey Ryder sine mod 007.

68 kommentarer RSS

  1. Af PREBEN F1 Jensen

    -

    Jørgen f. kl. 16.31 har jo ret. Hvad den ny-kommunistiske feminisering af samfundet har kostet familierne og børnene, er et studie i tab og lidelser.

    Den røde ondskab har ødelagt tilværelsen for utallige børn og voksne, og har forvandlet samfundet til en mellemting mellem en galeanstalt og en moderne udgave af Sodoma og Gomorra.

    15.000 danske børn sidder som tvangsanbragte børnefanger rundt om. Hundredtusindvis af børn er blevet faderløse og traumatiserede eller psykisk syge pga. skilsmisser og familieopløsning. Utallige børn henslæber det meste af deres barndom undergivet fremmed pasning, i urolige, støjende og støvede institutioner, hvor pædagogerne dårligt nok har tid til det enkelte barn. 700.000 børn er blevet slået ihjel inden de nåede at se dagens lys.

    Dem var der ikke plads til i herberget. (men asylanter af alle slags er der plads til)

    De radikale rødnazister og de feministiske topegoister og pladderhumanister lader børnene betale prisen for deres grufulde og forræderiske politik. Og alle de almindelige danskere får også en regning.

  2. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Ann Bille, du har kværnet løs med de samme halve og kvarte feministiske/rødfascistiske “sandheder” i årevis, er det ikke på tide at du fornyr dig lidt?

    Ihvertfald bør du huske det gamle ord om at hvis man bor i et glashus, skal man ikke kaste med sten.

  3. Af Karl Wilders

    -

    Fremragende indlaeg Mads.

    Yep – 007 er gaaet hen og blevet political correct, helt i takt med resten af Europa/Vesten.

    Herude i Asien er en mand stadigt en mand, og derfor er vi jo ogsaa den ‘nye’ verden, og vel og maerket paa vej til ordentlig rigdom.

    Det maa sgu vaere frustrerende, at leve i et samfund, hvor kvinder – (inklusive maend) – finder det political correct, at gaa paa roeven; – moralsk og oekonomisk….

  4. Af Frank Andersen

    -

    …det var da den bedste Bond film EVER!! Craig er meget tæt på at forvise Connery til 2. pladsen.

    Det er super at meget af den overdrevne romantisering er væk og giver et mere ‘realistisk’ råt image tilbage.

    …og alle de andre rablerier – ja det er nok rigtigt – men TOTALT malplaceret..

    Det er en OM’er

  5. Af David Beckmann

    -

    Jeg tænker, du må have set en hel anden film, eller også er du den type, der sidder med en printavis og drømmer om gamle dage med pibe i munden.

    Skyfall er ubetinget den bedste James Bond film nogensinde både hvad angår plot, skuespil og skurk. Det er stort set alle anmeldere enige om. Og skulle man være ligeglad med dem, så se på antallet af folk, der ser den – SKYROCKETING!!!

    Sean Connery var ikke engang skuespiller, han var en bodybuilder, som skulle bruge 3-4 film for overhovedet at komme ind i rollen og rent faktisk levere skuespil på et tåleligt plan.

    Skyfalls mix af “det nye møder det gamle” er gennemsyret i hele filmen, musikken, gadgets osv.

    Men du hører til dem der ikke kan li’ evolution (= forandring til det bedre), så er det da fint, du kan se de gamle film på DR nu.

    Rystet over din kommentar er så langt fra virkeligheden – virker som om, du bare vil sige noget aparte for at komme igennem.

  6. Af Benny Pedersen

    -

    I gamle dage kom der også funktionelle analfabeter ud af skolen…(og fra min egen folkeskoleklasse undervist af mænd også egentlige analfabeter)…Største forskel er at i modsætning til dengang er det nu et stort problem, idet der stort set ikke er arbejde at få til dem der har det mere eller mindre svært med læsningen.

    Og med hensyn til James Bond så er det rigtig at Sean Connery havde stil – men filmene forekommer idag ret dilettantiske for nu at sige det mildt. Selv er jeg vokset op med Roger Moore som James Bond. Det var sjovt. Dengang. Idag er det pjattet.
    Pierce Brosnan var god – men Daniel Craig er bedre. Så James Bond er vel bare endnu en indikator på at udviklingen går den rigtige vej. Og at alt i dag er bedre end det var i gamle dage.

  7. Af niels hansen

    -

    @PREBEN F1 JENSENH

    “Ann Bille, du har kværnet løs med de samme halve og kvarte feministiske/rødfascistiske “sandheder” i årevis, er det ikke på tide at du fornyr dig lidt?”.

    Tusind tak for dagens første grin!!!

  8. Af Andreas Kastelholm

    -

    “Filmen rummer en grad af resignation, der modsvarer 007s identitetsmæssige kapitulation til fokusgruppernes krav om at følge med tiden og lignende pjat. ”

    Mads Holger, du indrømmer det jo selv. DU har ikke fulgt med tiden. Du er uinformeret og dine strategier overfor verdens problemer er utilstrækkelige gamle bøvser trukket fra munden af dine ungdomshelte.

  9. Af Henrik Vester

    -

    bla bla bla.. jeg, Mads Holger går mod det de andre mener så der bliver lagt mærke til mig… bla bla bla bla

  10. Af Henrik Vester

    -

    bla bla bla (underligt Berlingskes redaktion ikke har gennemskuet mig ??) bla bla bla.. Mads Holger

  11. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Kære Mads Holger. Du viser dig som en dygtig formidler af filmhistorie, og man forarges kun når man ikke gennemskuer din fine sans for selvironi.

    Men jeg deler ikke dit syn på filmkarakteren og kønsrollerne. Den gamle Bond steg ud af flyet efter en tur over verdenshavene, frisk som en fisk og velplejet, uden fjerneste antydning af jetlag, som om han var lettet et kvarter forinden. Den gamle Bond var uhyre enstrenget, det var hans styrke, men også hans svaghed. Bondpigerne i de gamle film var talende mannequiner, og sengekantscenernes filmiske værdi blev derefter. Sådan måtte det være, for Bondpigerne skulle jo nødig blive mere interessante eller engagerende som mennesker end hovedpersonen. Disse ting har ændret sig meget i de forløbne 50 år, til det bedre efter min mening.

    Der er et åbenlyst slægtskab mellem visse scener mellem Sophie Marceau og Brosnan, hhv. mellem Javier Bardem og Craig. Jeg vil ikke komme ind på detaljerne, men scenerne har filmhistorisk betydning. Scenerne kan opfattes som en symbolsk kastration af den gamle, oprindelige Bondfigur. Man kan vælge at betragte scenerne som en opportunistisk leflen for tidsånden. Men det kan også være, at instruktørerne helt af egen drift har indsat de nævnte scener: i den bevidste hensigt at ændre Bondfiguren grundlæggende og med så stærke midler, at det gjorte bagefter ikke længere kan omgøres.

  12. Af Henrik Vester

    -

    @Anders Thornvig Sørensen
    Fin perspektivering, god analyse ! Meeeeeeen… Mads Holger og fin sans for selvironi ???
    I guder hvor har jeg søgt efter en sprække af netop selvironi eller bare få mm af selvdistance udover når “den” er ret åbenlyst anvendt for at understøtte den til alle tider nærværende ‘selv’iscenesættelse. Det gælder både mandens lange kommentarer til alverdens mere eller mindre aktuelle emner såvel som hans værts rolle på 24/7. Det er mange ‘selv’ ord og i virkeligheden sidder jeg med en følelse af min fornemmelse for hans ‘selv’fedme blokerer for den del af hans budskab der måske i virkeligheden kunne være ret interessant at forholde sig til.

  13. Af Carsten Jacobsen

    -

    Daniel er den, til dato sejeste, James 007 Bond.
    Lader til, at den ærede oplægsholder, læner sig lidt vel kraftigt op ad andre, der er kommet med en lignende anke imod den nye trend…
    Mener heller ikke “Skyfall” lever op til hypet.
    Personligt er “casino Royal” min favorit.
    Daniel bringer James tilbage til noget oprindeligt og ægte.
    Al ære for Sean’ præsentation af 007. Men det er nærmest lisså uddateret som “Vagabonderne på Bakkegaarden”

  14. Af Yann F. Rachel

    -

    Arhhh hold dog op! (spyttende op)

    Jeg er enig i at din beskrivelse er korrekt om mænd i vesten idag. Nogle værre skvatter!!

    Men din anmeldelse af Bond, Skyfall er noget værre juks. Den var netop en film der vendte tilbage til the old time. Våben, radio, Skurken har et skjulested, Kvinder, en M som igen er et maskulint overhoved der har en fræk nymfe af moneypenny.

    Næste kommer sikkert endnu længere tilbage til rødderne.

    Hold op med at bruge fine ord og flosker der ikke stemmer overens med virkeligheden.

    Du ser sikkert stadig “lille per på glatis, eller hvad den nu hedder” og hylder det “gamle”.

    Bond er tilbage! Je taime.

  15. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Som hardcore Bondfan, i en tid hvor anmeldere er ved at overgå hinanden i begejstring over ‘Skyfall’, kan jeg kun sige: TAK, Mads Holger.

    Du rammer hovedet på sømmet!

    Nutidens James Bond er en fyr der gemmer sig når det er gået ham dårligt, som stopper med at barbere sig, begynder at drikke og skyder som en 70-årig. Præcist ligesom Bruce Wayne i den seneste Batman-fim.

    Og så er James Bond blevet inkompetent! Han vil ikke lade agentlisten falde i fjendens hænder. Men det gør den. Han vil gerne bestå sine psykiske og fysiske udholdenhedstest. Det gør han ikke. Han vil gerne forhindre at Bond-pigen dør. Men det gør hun. Han vil gerne forhindre at hans metaforiske mor dør. Men det gør hun.

    Men bare rolig, Mads Holger.

    Producerne har nu fyret skribenterne bag de seneste fem James Bond-film, Purwis og Wade.

    I stedet er det én skribent der nu er ansat til at skrive de næste to: John Logan. Det er bl.a ham der stod bag ‘Gladiator’

  16. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Til de skribenter her som hylder ‘Skyfall’ som “den bedste Bond-film nogensinde” kan jeg kun sige:
    Smag og behag.

    Faktum er at plottet (som de har haft fire år til at arbejde på) ikke hænger sammen. Et par eksempler:

    Tre skurke er i samme rum (i Shanghai) med en fyr de gerne vil have dræbt. Hvad gør de? Dræber ham?
    Nej da, de bruger fire mio euro på at flyve en hitman ind som kan skyde ham fra skyskraberen ved siden af.

    Og så er der skurkens plan:
    Han er motiveret af hævn. Hans plan – som har været år undervejs – består i at: 1) afsløre over for MI6 at han har en hemmelig base på en ø; 2) miste nogle af sine mænd; 3) miste det store computernetværk han har brugt år på at opbygge; 4)Bond skal komme tilbage for at jagte ham; 5) udføre et terrorangreb på MI6 hovedkvarteret velvidende at de; 6) vil flytte deres nye hovedkvarter til Londons undergrund, hvor de: 7) vil bygge et Hannibal Lector bur, som er forbundet til deres netværk så; 8)han senere kan flygte ved hjælp af en inkompetent Q og; 9) det sprængstof som han har placeret på det selvsamme sted som Bond senere befinder sig på det præcist rette tidspunkt.

    Alt dette, så han kan hvad? Skabe internationalt børsmarkedkaos? Slippe en dødelig virus løs der dræber mange?

    Nej! Alt dette, udelukkende for at han kan gå ind fra gaden og skyde løs under et retssmøde hvor hans må befinder sig.

    Seriøst?

    Og lad mig så lige understrege at jeg intet har imod plothuller og elendige scripts. Det er hvad jeg forventer i en Bond-film.

    Men denne gang havde producerne hypet historien, med vendinger som “den mest realistiske nogensinde”, “mere nede på jorden”, osv. Derfor burde historien og motiverne for karakterenes handlinger også hænge bedre sammen. Det gjorde den ikke!

    Andre Bond-film med elendige scripts kompenserede i det mindste med en masse fantastiske og store action-scener, men i Skyfall er den eneste store actionscene i filmen (hvis man ser bort fra opgøret til sidst) overstået efter 12 minutter.

    Så hvad er der tilbage? Gode skuespillerpræstationer?

    Ikke nok!

  17. Af Ulf Timmermann

    -

    Jeg husker godt ”Goldfinger”, jeg så den i 1964, i hvad der forekom mig at väre en kämpe biograf, i Aalborg. Den var i al fald langt större end Gram Bio.

    Bortset fra det har jeg altid väret mere til John le Carré end til Ian Fleming inden for denne her britiske agent genre, også hvad filmatiseringer angår. Har for jeg ved ikke hvilken gang lige genset ”Tinker Tailor Soldier Spy” og fulgte Gud hjälpe mig op med at genläse ”Dame Konge Es Spion”. Modsätningsvis har jeg aldrig genset en James Bond film eller läst en bog af Ian Fleming.

    Og, bortset fra det giver jeg Karl Wilders ret, og jeg bemärker, at han har medtaget mändene i parantes. Jeg vil vende den helt om og sätte kvinderne i parentes. Det er mändene, der er problemet, det er faktisk ikke så meget de danske kvinder, der har forandret sig, ikke när så meget i al fald. Selvfölgelig, de mänd, der er födt ungefähr fra 1965 og frem, har aldrig kendt til andet. Hvad der undrede og chokerede mig dengang i 70’erne var, at også de äldre, og langt äldre, årgange af os mänd, nästen uden undtagelse, gav så hurtigt efter – for denne her ”kvindekamp”, lod sig opsluge af dens Ånden i Bistaden. Omvendtes til den. Ja, det var som om, at selv de mest hårdnakkede, bryske reaktionäre iblandt os hurtigt faldt til patten og også kröb ind under kvindernes skörter, som om de tänkte: ”Ja, der kan måske väre noget om snakken, vi har måske i virkeligheden väret nogle dumme svin i de her seneste 5.000 år, og hende der Ulla Dahlerup er da meget söd”.

  18. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Skyfall gjorde et vældig godt indtryk på mig i biografen, men bagefter må jeg tilslutte mig kritikken mod plottet i filmen.

    Andre har været inde på, om James Bond måske en dag bliver kvinde, ikke kun psykologisk, men også fysisk. Vi har næsten allerede fået en kvindelig James Bond, ganske vist under et andet navn, i skikkelse af Sydney Bristow. Da jeg så nattescenerne fra Shanghais indre by i Skyfall på det store lærred, var min første tanke, at hvad vil Bondfilmen dog bidrage med af nye ting hér, i Alias-land? Det spørgsmål står stadig åbent.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info