Den amerikanske drøm

Af Mads Holger 31

Der har været præsidentvalg i USA, og den siddende præsident Obama har vundet, men det vidste De nok allerede. I modsat fald ville det i hvert fald være imponerende, for hvor har vi dog hørt og læst meget herom i den seneste tid. Interessen er imidlertid let forståelig med tanke på, at USA her i denne verdenshistoriske halvleg er verdens eneste supermagt, men ydermere naturligvis også Europas nærmeste allierede. Hvad, der sker i Det Hvide Hus, angår således os alle, men bør det interessere os i voldsomt et omfang? En aldeles uvidenskabelig undersøgelse viser via Infomedia, at navnet Obama er dukket op ca. 25.000 gange i den danske presse gennem de seneste tre måneder. Det ikke helt lige så mundrette navn Xi Jinping er til sammenligning dukket op ca. 900 gange i samme periode. Derfor behøver førstnævnte vist ingen nærmere præsentation, mens jeg kan fortælle, at sidstnævnte en af de nærmeste dage indsættes i Kinas mest magtfulde position som generalsekretær for landets kommunistparti. Obama er medgivet mere interessant, men er han også mere end 25 gange så interessant?

Det interessante er ikke at overveje, om amerikanske forhold angår os, for selvfølgelig gør de det. Det er derimod mere interessant at undersøge udviklingen i amerikansk indflydelse i verden, som efter mine bedste begreber er dramatisk aftagende. Den genvalgte præsident Obama har to gange besøgt København med uforrettet sag. Første gang var i forbindelse med klimakonferencen i december 2009, hvor det desværre ikke lykkedes ham at overbevise navnlig de nye BRIKS lande om at stille bindende krav til reduktion af CO2 udslip. Her så man for måske første gang tydeligt, hvorledes den nye verdens vordende stormagter agerede i fællesskab til amerikansk ugunst. Anden gang, præsidenten måtte drage slukøret herfra, var efter hans forgæves bestræbelse for at bringe De olympiske lege til Chicago i 2016. De gik i stedet til Rio de Janeiro og således til det brasilianske begyndelsesbogstav i ordet BRIKS.

Obama overtog som bekendt et Amerika i noget medtaget stand efter to dyre og ikke ovenud succesfulde krige i Irak og Afghanistan, og kun få måneder inden den nye præsidents indsættelse den 20. januar 2009 kom nyheden om Lehman Brothers konkursbegæring, der som bekendt for alvor indledte finanskrisen, som stadig præger hele verden, herunder den vestlige del heraf i særdeleshed. Obama overtog om ikke et konkursbo, så i hvert fald noget af et håndværkertilbud, som nu er afgrundsdybt forgældet. Velkommen til min gode mand, nu skal De bare se, hvordan man får gråt hår på rekordtid (måske endda over det hele).

Sidst men ikke mindst blev der under Obamas forgænger, George W. Bush, næsten lagt adskillige sømil til Atlanterhavet, fordi man garneret med skarp retorik påtog sig en noget universalistisk udenrigspolitik, der forekom fejlslagen både ideologisk og i praksis. Det skabte en afstand mellem Europa og Amerika, og Obamas første regeringsår vidnede om en mere afdæmpet retorik, men dog stadig samme universalistiske ambitioner. Dette er dog sidenhen blevet mere afstemt med verdens realiteter, hvilket må forventes at fortsætte i anden regeringsperiode, hvor der er rigeligt med indenrigspolitiske opgaver at løse for præsidenten, mens knapt så optimistiske telegrammer vedbliver at indløbe fra den arabiske verden.

Alt dette og utvivlsomt også meget mere spiller ind på Amerikas rolle som svækket på verdenskortet i forhold til tidligere tider, men det interessante er imidlertid at betragte, hvorledes den ellers massive amerikanske kulturindflydelse aftager om muligt endnu hurtigere, endskønt man her til lands ikke knytter samme interesse hertil, som man gør til de økonomiske og geopolitiske forhold. Man taler nu om begreber som soft power (altså i særdeleshed kulturel indflydelse) og noterer sig, hvorledes amerikansk soft power er dramatisk dalende rundt om i verden. (Jeg har ikke helt besluttet mig endnu, men regner med at finde dette udtryk lidt irriterende).

Den kulturelle svækkelse af stormagtens indflydelse hænger naturligvis nøje sammen med de faktiske forhold i jernindustrien, altså med den geopolitiske, økonomiske og militære indflydelse, men for mig at se skal forklaringen på amerikansk kulturs aftag findes på et højere og måske næsten metafysisk niveau (hvilket kanske også er tilfældet for den traditionelle magt).

Jeg har længe oplevet, hvordan man rundt om i verden lagde demonstrativt og under tiden sågar også excessivt afstand til amerikansk kultur gennem det forgangne årti, herunder også før finanskrisens udbrud i 2008. Det er ikke længere hipt at forstå sig selv i en moderne amerikansk kultur. Faktisk er det meget ukurant af mig at anvende udtrykket hipt til illustration heraf. Amerika er i nogen grad blevet fortid, og det er så sandelig denne unge nation en ny oplevelse at øjne sølvstænk i det krusede hår. Således gælder det også, at man i pressen naturligvis fortsat må interessere sig for amerikansk kultur, men spørgsmålet er, om ikke man forsømmer at dele lidt bredere ud af opmærksomheden. Jeg vover gerne den påstand, at lige lovlig mange danske kulturjournalister har en amerikansk præference og en urealiseret drøm om at være blevet beatpoeter, hvilket måske også kan tænkes at influere på prioriteringerne.

På valgnatten sendte DR fra Politikens hus, hvor avisen sammen med CNN havde inviteret til valgfest. Det lod til, at et bredt spektrum af gæster var indbudt, men forudindtaget eller ej fik jeg lidt det indtryk, at arrangementet i nogen grad modsvarede den åndeligt bedagede amerikanske ånd. Her var venerationen for Obama stor, hvilket også syntes at være tilfældet for amerikansk kultur under ét. Nu vil jeg ikke være så næsvis at påstå noget passé, blot fordi det kulturelt møder veneration i Politikens hus, men det er dog en tanke, som hermed udbydes til overtagelse. I de gode gamle dage forekom det mig i hvert fald ikke lige så plausibelt at kunne opleve socialdemokrater omfavne USA i tv-interviews som på valgnatten. Da var det mere noget med at få Gårdmand Bjørn ud af Indokina.

Således har vor tids Amerika pludselig fået noget til fælles med Socialdemokratiet, og så er vi tilbage ved det metafysiske, for om begge fænomener kan man bemærke, at de har sejret ad helvede til og i øvrigt befinder sig i historiske kriser. Min påstand er, at det er som konsekvens heraf. USA var gennem det 20. århundrede symbolet på den nye unge verden med muligheder og fremdrift. I lige grad med Socialdemokratiet var det den formende kraft. USA var selvsagt desværre også et land med problemer og store uretfærdigheder, både hvad angik raceforskelle og sociale uligheder. Obama er om nogen blevet symbolet på det endelige opgør hermed (om end vejen naturligvis ikke er definitivt tilendebragt). Igen lyder det hele jo skønt og rosenrødt, men når de smukke idealer er ved at være realiseret, har festen for vane at stoppe til vidnesbyrd om, at det var i selve realiseringen heraf, det skønne lå hengemt.

Det er påfaldende, at dette nye land aldrig havde andre konger end måske lige Elvis Presley, der døde af sin egen succes og endte i et telt af en karatedragt overhældt med pyntesten på et massivt overforbrug af bananasplits og nervemedicin. Måske rock ’n' roll så alligevel havde været bedre tjent med at gøre Buddy Hollys død efter, når nu desværre der skulle komme en dag, musikken døde. Elvis var begrædeligt et godt symbol på den amerikanske kultur, for lige så viril og verdensomstyrtende han var tidligere i det forgangne amerikanske århundrede, lige så tragisk brændte han ud, om end ikke i fiasko og deroute, men i succes. Det samme problem slås USA og i nogen grad resten af den vestlige verden med her efter Den kolde krig. Vi er blevet repræsentanter for en ung, energisk, dynamisk, selvstændig, udogmatisk og frigørende kultur, hvis skade nu er den, at vi er frigjorte og i øvrigt ved at have et par år på bagen. Som tidligere betonet her på denne blog er frigørelse tidens fylde, og frihed en fordømmelse som indvendt af bl.a. Jean-Paul Sartre. Når en kultur er nået til en sådan grad af frihed som vores, er det, den i stedet begynder at bruge kræfterne på at kæmpe for retten til at kalde sine sønner Majbritt og rekruttere psykologer til hunde.

Amerika bragte os jazzmusikken, befrielsen, velstanden, beskyttelsen, frigørelsen og ungdommen, for hvilket vi ikke kan udvise andet end taknemmelighed. Amerika vandt Den kolde krig, så man næsten kunne fristes til at bryde ud i Whitney Houstons smukke sang Did not we almost Have it all. Det tror jeg i øvrigt også, at Whitney Houston havde, inden hun uhyre tragisk endte et langt stofmisbrug i en overdosis på et skident lokum i sit hjem. Her endte den amerikanske drøm for hende. Prisen, vi betaler for vores drømmes realisering, er, at vi vågner, og ak ja, vi drømmer i vor ungdoms nætter gerne om frøkner for så en dag at vågne op ved siden af fruen.

31 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Skade

    -

    Kære Holger – har du glemt, hvad Indiens leder hedder, de er vist snart 1000 millioner mennesker? Jeg har…

  2. Af søren sørensen

    -

    Amerika udover jazzen bragte også også blues,funk så ja taknmeligheden er total uanset hvor idiotiske de opfører sig der! Vi kan jo samle hænderne i taknemlighed idag og fortæl vores gud xylon beboerne, at den Amerikanske drøm lige har fået fire år mere..Men så skal men altså også være meget priviligeret for at opnå den! Men det er jo en del af det sjove ved at være Amerikanere,,,at men faktisk tror at det er muligt (for bare en femtedel!) Måske på tide at amerikanerne sætter sig ned, ligesom Danskerne, og regner lidt på fakts…så har vko da ihvertfald ingen chancer her….Og demokraterne vil for altid sidde på magten indtil befolkningen der endelig forlænger det elementære et repræsentativt demokrati med mange og ændrende politiske partier…men ja USA og demokrati har det jo ikke godt sammen!
    Hvem vandt forresten den “populære” også kaldt flertallets stemme i dette valg? så lidt fulgte jeg med, for ærlig talt så ligegyldigt er det!

  3. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Den amerikanske drøm har det da bedre end nogensinde!

    For tidligere omfattede den amerikanske drøm ikke de sorte amerikanere. Det gør den nu.

    Birth of a Nation var i mange år den amerikanske film, der indtjente flest penge.

    Uddrag fra Wikipedias artikel om filmen:

    “The film earned $10 million in its initial release, and over the next 35 years increased its total to $50 million,[2] holding the mantle of the highest grossing film until it was overtaken by Gone with the Wind.”

    “The Birth of a Nation was used as a recruiting tool for the KKK.

    It was the first motion picture to be shown at the White House. President Woodrow Wilson supposedly said the film was “like writing history with lightning. And my only regret is that it is all so terribly true.”

    “The film was a commercial success, but was highly controversial owing to its portrayal of African American men (played by white actors in blackface) as unintelligent and sexually aggressive towards white women, and the portrayal of the Ku Klux Klan (whose original founding is dramatized) as a heroic force.”

    “The movie is also credited as one of the events that inspired the formation of the “second era” Ku Klux Klan at Stone Mountain, Georgia in the same year. The Birth of a Nation was used as a recruiting tool for the KKK.”

    Amerikanerne har fortrængt, at Ku Klux Klan havde lige så stor opbakning i mange amerikanske stater i 1920′erne, som det tyske naziparti få år senere fik i Tyskland.

  4. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Klu Klux Klan fik da aldrig samme indflydelse og magt i USA som nazisterne fik i Tyskland. Som iøvrigt mest fik opbakning fordi de politiske gangstere lovede den forarmede befolkning arbejde, brød og fred. Det var ikke befolkningen der ville have krig, det var tossen, uhyret og magtmisbrugeren Hitler.

  5. Af Ole Juul

    -

    Lisbeth Knudsen sagde bl.a. i “presselogen” i søndags: Det der især er godt ved denne valgkamp, er, at vi kommer helt ud i krogene i USA!

    Hun har ret! Det er oplysende og godt.

    Nu var det det amerikanske valg dette drejede sig om; så Obama og Romney er nævnt utallige gange, YES! Det er en eller anden lynkineser ikke, -da det ikke var ham det drejede sig om.

    Til “Den sidste romantiker”: Skriv en større og tyk bog, -eller berig os om, hvorfor din kineser bør have særlig interesse i forhold til et af de mest vigtige valg p.t. i verdenen

  6. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Hvorfor stopfodres vi året rundt med hvad der foregår af valg, kriser, konflikter og interne problemer i USA og 117 andre lande.

    Er det kun for underholdningens skyld? Kan det være for at aflede vores opmærksomhed fra den slow-motion-katastrofe der er i gang i vores eget land?

  7. Af Jan Petersen

    -

    Ja, den amerikanske drøm lever stadig i bedste stil …. med eller uden original fødselsattest … LOL

  8. Af Kurt Dejgaard

    -

    En gennemført overfladisk blog hvis primære mission måske er et være til ulejlighed for en hulens masse elektroner, men så heller ikke stort mere.

    Citat:
    “En aldeles uvidenskabelig undersøgelse viser via Infomedia, at navnet Obama er dukket op ca. 25.000 gange i den danske presse gennem de seneste tre måneder. Det ikke helt lige så mundrette navn Xi Jinping er til sammenligning dukket op ca. 900 gange i samme periode. Derfor behøver førstnævnte vist ingen nærmere præsentation, mens jeg kan fortælle, at sidstnævnte en af de nærmeste dage indsættes i Kinas mest magtfulde position som generalsekretær for landets kommunistparti. Obama er medgivet mere interessant, men er han også mere end 25 gange så interessant?”

    Kommentar:
    Hvor mange gange er navnene “Linse Kessler” og “Lady Gaga” dukket op i samme periode i den danske presse?
    Og hvad siger det mon om de to, i vægtning med de andre?
    (Svar: Naturligvis intet somhelst! Selve ideen bag opstillingen – også bloggens – er absurd!)

  9. Af T Hansen

    -

    Uanset hvad får jeg aldrig sympati for det imperialistiske Kina som med vores egen penge (alt det JUNK vi har købt gennem 20 år) har sat sig på magten.

    Ideologisk og kulturelt hører vi sammen med USA og for min skyld kunne vi godt boykotte alt kinesisk.

  10. Af Ole Skovgaard

    -

    Hold da kæft, hvor kunne hun (Whitney Houston) synge. RIP.

  11. Af Lars Toft

    -

    Det ville da have været lidt interessant at medierne havde dækket valget af den kinesiske generalsekretær lige så massivt som valget af den amerikanske præsident. Var det ikke for et par år siden at den kinesiske regering foretog støtteopkøb af amerikanske statsobligationer til et beløb af, så vidt jeg husker, 1000 mia som skulle dække det amerikanske statsunderskudet bare det ene år. Obama kan ikke gøre særligt meget uden at spørge den kinesiske regering pænt om lov først. Alene af den grund ville lidt omtale af den mand som Obama skal spørge om lov, den kinesiske generalsekretær, være interessant for os andre. Det kunne måske også have sparet nogle af vores licens penge hvis ikke hele Danmarks Radio var taget til USA på 1. Klasse for at dække begivenhederne.

  12. Af S Hoegh

    -

    Interessant nok at her er en blogger der så igen er i gang med at dømme USA ude. Jeg vil egentligt ikke forholde mig så meget til fordele/ulemper ved USA som sådan endsige til USA´s politik gennem de senere år. Blot synes der aktuelt at alt for mange, der er voldsomt igang med at dømme USA og for den sags skyld også Europa ude. Og ja det kan være det er den vej det går – godt går det i hvert fald ikke, meeeen når det så er sagt, så syens jeg, at alt for mange har alt for travlt med at dømme USA/Europa ude og BRIKS landende som det helt nye sort. USA, og Europa for den sags skyld, har mestret ret store og voldsomme kriser tidligere, og jeg finder det personligt alt alt for tidligt og også noget defaitistisk og utidigt som nogen – ingen nævnt, ingen glemt, allerede synes at spå USA/Europa en meget dyster fremtid…jeg tror nok vi skal klare den – også denne gang. Vejen vil bare være brolagt med meget svære beslutninger! Den første kunne jo være at få styr på (læs: reguleret) bankerne/finanssektoren, så vi ikke igen, igen skal redde os selv fra deres morrads og ringe moral..

  13. Af lars sørensen

    -

    @Til den fornærmede og forsmåede Hr. Søren Pind

    @ S. Pind

    Men du er der jo netop for at blive set og blive valgt næste gang. Har jeg ret? Journalisten har jo rent faktisk en pointe. Eksperterne – de rigtige fra universiteterne – er der for at oplyse og medvirke til at belyse valget. Du er der jo som velkendt støtte til republikanerne og Venstremand. Så hold dog mund og gør reklame for dig selv eller smut, hvis du ikke gider stille op. Og glem at du gør nogle en tjeneste, det gør du ikke. Du fører, som alle politikere, en løbende kampagne.
    Skrevet af Benjamin Jensen, 7. november 2012 kl. 17:27

    Benjamin J. STORT 5 tal fra mig ;)

    ps Søren når man stiller op til så stramt et program du havde (stakels dig) , hvor temaet er LIVE dækning af Verdens førende SUPER Magts valg med et hobe tal af de førende Journalister i Danmark på direkte og med anmas af Danske Videns-eksperter på USA i studiet , og ikke tro , håb og propaganda som du kunne bidrage med sådan en aften.

    Ja undskyld mig Søren hvor Naiv kan man tillade sig at være ? og du er sgu da ikke helt grøn i gamet vel ? så klap lige hesten som vi siger her overe , men bliver sgu alligevel underligt hvis du fuldføre din trussel om at “trække stikket” :)

  14. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det er …måske… fint nok med pressedækning døgnet rundt i månedsvis af valgprocessen ovre i staterne.

    Men når vi så er færdige med den amerikanske drøm, kunne vi så ikke få en ligeså grundig belysning af det danske mareridt?

    En både natlig og daglig drømme-gyser som er under hastig udvikling? Selvom mange stadig tror på velfærdsstaten/ julemanden og partiernes valgflæsk.

  15. Af Søren Revser

    -

    Vrøvl, det var ikke Lehman Brothers konkurs der skabte finanskrisen(selvom det nok så belejligt fjerner fokus fra de dumheder, der er begået alle andre steder), næh det var den underliggende gæld i hele USA der gjorde udslaget.

    Det var iøvrigt heller ikke USA der tvang Danamrk til at indføre subprime lån, det klarede vi sandelig helt selv.

    Men hvor er det dog grænseløst beskæmmende, at man stadig skal høre den slags ævl fra pressen. Skriv om noget du har forstand på Hr. Mads Holger.

  16. Af Mads Holger

    -

    Tak for jeres kommentarer og tillad mig lige at præcisere et par ting. For det første er der flere, som skriver, at de ikke interesserer sig for Kina mm, og at amerikanske forhold er mere vedkommende. Det medgiver jeg jo som det første i mit indlæg.
    Når imidlertid det indvendes, at man slet ikke burde referere noget fra Kina, bliver det en tand for skrapt. Det svarer til, at man insisterer på at vejrudsigten skal udgå, hvis det regner i morgen, eller sportsektionen hvis landsholdet tabte.
    Til Lars Sørensen vil jeg indskærpe, at hans lange kritik af Søren Pinds seneste indlæg nok var bedre plantet på samme end her.
    Sidst men ikke mindst ville det være dejligt at slippe for besynderlige indlæg om, at jeg ikke ved, hvad jeg skriver om, når jeg hævder at Lehman Brothers satte skub i finanskrisen. Det er sådant set den generelle opfattelse de fleste steder, men som altid er der kommentatorer her på bloggen med en personlig virkelighed, som er dem vel undt. Blot er det måske lige i overkanten så at forlange, at vi andre skal korrigere herefter.
    http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-25067283:lehman-brothers–finanskrisens-milepæl.html

  17. Af Søren Revser

    -

    Hr. Mads Holger så du mener altså ikke, USA og verdens økonomien iøvrigt var røget ud over kanten, hvis bare man havde “reddet” Lehman Brothers?

    Du mener måske heller ikke at Grækenland, Spanien , Italien, Portugal og Irland ville have nogen gældsproblemer hvis man havde reddet Lehman Brothers?

    Lad os slå fast: Den finansielle sektor og deres konkurser er IKKE ofre for finanskrisen de ER finanskrisen.

  18. Af Carsten Jacobsen

    -

    Ikke,at der er noget galt med forstads-rockernens Metallica.
    Motorhead viser – i respekt for lyrikken – hvordan det skal gøres.

  19. Af S Hoegh

    -

    Ja hele sub-prime-LehmanBrothers kraks betydning for den krise vi befinder os i idag, er der vist ikke mange, som kan overse. Men det interessante her er, eller det burde det i hvert fald være, at et financielt system, der ikke bliver holdt skarpt øje med har en udpræget tendens til at skabe grobunden for disse alt ødelæggende “bobler”. Disse er så alvorlige af én meget væsenlig grund, at ofte de ender med at berører så at sige hele samfundet frem for blot dem, der har været med til (forvarende eller uforvarende) at skabe boblen for at tjene “lidt” hurtige penge. Jeg er ikke en fortaler for planøkonomi, og jeg tror langt hen af vejen på markedskræfterne, men at lade disse flyde helt og aldeles frit og ikke mindt helt uden regulering, det duer altså ikke. Historien er fyldt med beviser på at et ureguleret marked giver problemer, at det er mig en gåde, at man stadig visse (læs: über liberale kredse) stadig bliver helt høje af tanken om det absolutte og helt utøjlede markedes fortræffeligheder. Ligesom der heldigvis ikke længere er (alt) for mange, som køber kommunismens økonomiske model som en særlig effektiv én af slagsen, så burde det, med konsekvenserne af især den seneste krise i al sin tydelighed, være evident at de helt frie og utøjelede markedskræfter altså også har deres begrænsninger.

  20. Af lars sørensen

    -

    Mange gange undskyld ! ! Mads !
    Men mange gange tak for du lod den blive !
    Søren har cecuret mig efter flere rygklap og opråb har han bortvist mit partsindlæg til :

    Jeg en Krukke

  21. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Kapitalisme er ingen ideologi, men produktion, et marked, køb og salg, finansiering og reklamering osv.

    Men det er klart at hvis der ikke er et ægte folkestyre til at regulere tingene, ender det med monopoler, korruption, røverkapitalisme, svindel og åger osv.

    Et menneskevenligt og civiliseret samfund er nærmest en umulighed uden et ægte, direkte og oplyst demokrati.

    Det er på tide at vi danskere tager ved lære af Schweitz.

  22. Af Finn Bjerrehave

    -

    Den Amerikanske drøm, og fredsprisen fra Norge måske fordi Obama lovede at lukke Gitmo, men som de Danske politikere , løftet kunne ikke holdes, og vi græder konstant.
    At USA ikke valgte en Mormon til præsident kommer nok kun bag på Romney , som ikke havde skrevet en tabertale, og USA fik mere af det samme og ingen forandring og vejen til år 2020 hvor USA er erklæret konkurs, bliver foreløbig kun Demokraternes problem, og hvis det er enden på den Amerikanske drøm, hvordan skal den så fejres,dette kort har kun Kina på hånden, netop fordi alle pensionskasserne fra USA , ligger i Kinas banker, og foreløbig kun drømmer om indløsning.
    Ovennævnte påstand er desværre ikke sludder eller drøm, men en virkelighed som vi alle får smæk af, og hvor hårdt smækket bliver, opleves først når 2020 er nærmere.
    Tak for økonomisk balance.Finn Bjerrehave Vig

  23. Af Søren Revser

    -

    I hvert fald får vi nu 4 år mere med Obama Bin Laden ved roret.

    Sammen med Bernanke, skal de to nok få resten af verden i knæ via økonomisk terrorisme.

  24. Af Erik Larsen

    -

    Jeg har vaeret herovre i USA siden medio oktober og fulgt den amerikanske valgkamp der bare er saa ulig en dansk.
    De er jo saa heldige kun at have TO partier der skal slaas og det foregaar paa en OK/maade.
    At Obama vinder er ret klart, da republikanerne ikke nu i 6 aar har fundet en bare nogenlunde kandidat.
    Alligevel er det fuldstaendig ligegyldigt hvem der sidder / en demokrat eller en republikaner / eftersom de gaar efter noejagtig det samme / at beskytte og promovere verdens bedste samfund / deres Land of the brave!!
    De elsker deres land og de vil forsvare det nu og altid ligesom de vil forsvare og hjaelpe befolkningen i Afghanistan, i IRAK , i Libyen / you name it / for at kunne leve et liv i fred og demokrati. Deres land vil aldrig, aldrig tillade at der kommer majoriteter ind der er uinterriseret i arbejde, eller som vil understoette deres gode land. Derfor kun kort ophold, fingeraftryk m.m. for at bare komme ind. Fint nok.
    Danskerne / eller de der kalder sig det har lukkede oejne / se paa Vestager, Sohn, EL/pigen, Thorning, og mange flere / de er fuldstaendig ligeglade med deres land. Det er uhyggeligt, de vil ikke forstaa at det kun kan gaa galt med aabne graenser. Og i fremtiden kan de godt glemme alt om evt. support fra f.eks. USA.

  25. Af Erik Larsen

    -

    mener selvfoelgelig *undergrave* og ikke understoette i formuleringen ovenfor.

  26. Af S. Aaby

    -

    Erik Larsen gør os glade bliv derover.

  27. Af Ulf Timmermann

    -

    Godt råd, Aaby. Gid mange ville fölge det – og ikke mindst, at det vil blive fulgt af “vores” politikere og “mediefolk”, meningsmagere, raden rundt. Magen til landsforräderi.

  28. Af Helle Duus

    -

    Den Amerikanske Drøm, exceptionalism, Guds eget, The Shining City on The Hill osv. Hvad med Den Amerikanske Virkelighed? Dette valg har jo for en stor del vist, at USA er under forvandling og er godt på vej til at ligne resten af verden.
    Som f.eks. gay/lesbian issues, women issues, focuseringen på minoriter som Asians/Latinos/African-Americans, der i høj grad var med til at vinde for Obama, er ikke bare sociale men i høj grad også økonomiske factorer, der vil forme fremdrift og dynamik i fremtidens USA.

  29. Af Finn Larsen

    -

    Som dansker bosiddende i USA bliver jeg ofte overrasket over hvor langt bagefter EU er i forhold til USA kulturelt på en række områder. USA er en ren smeltedige i forhold til EU, man kan ikke forstille sig et eneste land i EU (undtagelsen er måske England) hvor en farvet person kan bestride en stilling svarende til de personer som er kommet til tops i USA, ikke kun i politik men også i landets højeste domstol. Europæerne er vilde med tanken om Obama som USA’s leder, selvom man er uenig om forsvarspolitikken (læs her: vi er forsvarsløse i EU, men vi vil gerne bestemme hvad USA gør i verden), medens EU selv er gået fuldstændig i stå med hensyn til at integrere ikke-hvide i samfundet og tillade dem at få en chance til at bestride top poster i samfundet. Den eneste undtagelse er det mindst racistiske land i EU, nemlig England som har flere politikere, lords, CEOs blandt første eller anden generations immigranter en noget anden land. Danmark og Frankrig derimod har stukket hoved ind i den hjemlige brødkasse, hvor lugten er kendt men der er forfærdeligt mørkt.
    I modsætning til de fleste lande i verden har USA et kvotesystem som giver minoriteter adgang til uddannelsessystemet i højere grad en man ser i USA. USA har også i modsætning til EU en politik som er kendt som “affirmative action”, noget som EU kunne tage ved lære af (Norge har). Min personlige favorit er dog den udbredte beskyttelse som minoriteter nyder mod racisme, de amerikanske domstole slå meget hårdt ned på synderne. I EU trækkes der blot på skulderen, minoriteter har igen juridiske vej at gå for at beskytte sig mod racisme for eksempel på arbejdspladsen. En anden af mine favoritter er at lesbiske og bøsser kan adoptere børn i en række delstater, den går ikke i Danmark, hvor man kan gifte sig eller indgå partnerskab men ikke adopter børn. Den sidste gang jeg kontrollerede statistikken blev 100% af alle homoseksuelle undfanget, født og opdraget i hetroseksuelle forhold, så argumentet om at børn skal have en fader og moder for ikke er det rene vrøvl.
    USA har tabt terræn i verden, relativt set primært overfor Kina og Brasilien, medens EU har tabt terræn til alle inklusiv USA, USA skal stadig rydde op i EU når et eller andet fanatisk land går i gang med at myrde dets befolkning. USA står stadig stærkt overfor Rusland, medens EU nu er blevet totalt afhængig af naturgas og olie fra Rusland, en afhængighed der ikke fandtes før muren faldt i Tyskland. Putin kan grundlæggende gøre hvad han vil, han vil kun modtage kritik fra USA, mens EU ser den anden vej.
    Beklager de grammatiske fejl og stavefejl.

  30. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    Godt og relevant indlæg – tak!
    - USA vandt kun 1ste. runde af den kolde krig – 2. runde er i fuld gang og den taber USA helt sikkert -bl. fordi.:
    1. Putin har lovet massive øgninger af det russiske militær med hele 4.000 milliareder de næste 8 år UD OVER det “almindelige budget”. – USA er nødtsaget til at nedskære med mindt 1.000 milliarder dollars lige NU og det bliver meget værre de nærmeste år.
    2. Kina opruster også massivt og Japan samt Australien er stærkt bekymret og har bedt USA udstationere flere flåde- og marinestyrker i deres nær-områder.
    3. Den russske generalstabschef – Makarow – udtalte de bevingede ord i marts 2012 ( ikke 1942 men marts 2012 )citeret i de store tyske aviser som die Welt/die Zeit:
    citat/
    ..hvis vi føler det nødvendigt, vil vi ikke tøve med at angribe vesten med atom-våben FØRST!
    citat/slut
    Hvem sagde, at den kolde krig var slut..?
    PS.: Eurpopa er totalt “lalle-svag” og har allerede nedrustet så meget ( især grundet de enorme udgifter til indvandring og “multi-kulti-idiotien” ), at de ikke er istand til at forsvare sig selv skønt EUs brutto-nationalprodukt stadigt er større end både Kinas og USAs.
    Hvilken spændende fremtid, der venter os og hvilke dygtige politikere vi dog har..?

  31. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    Godt og relevant indlæg – tak!
    - USA vandt kun 1ste. runde af den kolde krig – 2. runde er i fuld gang og den taber USA helt sikkert -bl. fordi.:
    1. Putin har lovet massive øgninger af det russiske militær med hele 4.000 milliareder de næste 8 år UD OVER det “almindelige budget”. – USA er nødtsaget til at nedskære med mindt 1.000 milliarder dollars lige NU og det bliver meget værre de nærmeste år.
    2. Kina opruster også massivt og Japan samt Australien er stærkt bekymret og har bedt USA udstationere flere flåde- og marinestyrker i deres nær-områder.
    3. Den russske generalstabschef – Makarow – udtalte de bevingede ord i marts 2012 ( ikke 1942 men marts 2012 )citeret i de store tyske aviser som die Welt/die Zeit:
    citat/
    ..hvis vi føler det nødvendigt, vil vi ikke tøve med at angribe vesten med atom-våben FØRST!
    citat/slut
    Hvem sagde, at den kolde krig var slut..?
    PS.: Eurpopa er totalt “lalle-svag” og har allerede nedrustet så meget ( især grundet de enorme udgifter til indvandring og “multi-kulti-idiotien” ), at de ikke er istand til at forsvare sig selv skønt EUs brutto-nationalprodukt stadigt er større end både Kinas og USAs.
    Hvilken spændende fremtid, der venter os og hvilke dygtige politikere vi dog har..?

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info